 1922 - 2003 (81 år)
-
| Navn |
Sofus Heinrich Julius Ruhoff |
| Fødsel |
19 maj 1922 |
Bandholm, Fuglse, Maribo, Danmark  |
| Dåb |
6 aug. 1922 |
Bandholm, Fuglse, Maribo, Danmark |
| Køn |
Mand |
| Død |
10 aug. 2003 |
Glostrup Amtssygehus |
| Person-ID |
I1728 |
Slægterne Brink og Olesen |
| Sidst ændret |
6 mar. 2024 |
-
| Notater |
- 1936 4. Oktober
Sofus Heinrich Julius Ruhoff
Søn af Arbejdsmand Sofus Heinrich Peter Ruhoff, og Hustru Petræa Kristiane Knudsen, Bandholm
Født i Bandholm Sogn
19 Maj 1922 Døbt i Bandholm Kirke 6. August 1922
Konfirmationen foretaget af Sognepræsten i Bandholm Kirke
Det følgende, er som min far selv har nedskrevet:
Tilbageblik.
Når man tænker tilbage i tiden kan man undres over som udviklingen er gået. Jeg blev født 19 05 22 i Bandholm på Nordlolland på den tid en driftig lille havneby som for størstedelen ejedes af grevskabet Knuthenborg, jeg er i dag 78 år så ikke meget ligner sig selv fra den gang. De fleste indbyggere boede til leje i grevskabets lejligheder, det gjaldt også min familie, vi var Far og Mor og fire børn i en toværelses på anden sal, der var ikke overflod af plads men der var familier med syv børn, her kunde pladsen være ret trang, men det gik alligevel jeg var den yngste i flokken og mærkede ikke så meget til det, min ældste Søster var ti år ældre min yngste søster samt min Plejebror var fem år ældre. Min Far var Murer, men da der p.t. ikke var meget murerarbejde fiskede han, penge skulde der jo til den gang som nu senere arbejdede han som havnearbejder for hvem han var formand en del år. Vi havde samtidig en 18 fods jolle jeg var nu blevet så stor så jeg kom med ud at fiske, vi satte ålekroge og nogle gange stangede vi Ål.
Arbejdet i byen var for det meste placeret omkring havnen, på den østre side lå et Savværk her blev skåret træ op til Jernbanesveller, Transportkasser så som Fiske og Frugtkasser og mange andre ting, på den vestre side af havnen lå et Skibsværft hvor man reparerede fiskekuttere og byggede også nye, disse to Virksomheder var privat ejede ellers var det øvrige på lejet grund, således af en storkøbmand i maribo ved navn Qwade og co, det drejede sig om kulplads med en stor Kulkran til losning af skibe, samt fem store Kornmagasiner og en Kornelevator, der var liv ved Havnen den gang. Vi børn fra Bandholm følte os lidt priviligerede vi havde Havnen samt skoven som legeplads for mit eget vedkommende var det en dårlig dag hvis jeg ikke havde været ved havnen, på Toldboden blev der hver dag hængt en seddel op med hvilke Skibe der ventedes i Havn og hvor når dem der lå skulde afsejle, disse ting skulde en Bandholmer vide. En stor tid ved Havnen var i Roe kampagnen, Sukkerroerne blev forarbejdet til råsukker på Sukkerfabrikken i Maribo og blev med Jernbanen kørt til Havnen i Bandholm, her blev det så lastet i Sukkerfabrikkens egne Både, det kom i sække med 100 kilo i hver, disse blev så via en sliske transporteret ned på Kajen og her fra med skibets Spil sænket ned i lastrummet, der var fem af disse Både jeg husker endnu navnene på disse de hed Karl, Erik, Gustav, Toto og Henriette, det hændte at der faldt en såk af slisken og ned pêa stenbroen hvor den naturligvis revnede og vi Drenge havde altid en lærredspose i lommen, og så var det bare med at være hurtig, for hvis Styrmanden som havde opsyn med lastningen kom først, så kunde vi godt glemme alt om det men ellers var der pålæg til Skolemaden. Når Bådene var lastet sejlede de Sukkeret til København hvor det blev færdig bearbejdet til Melis m.m.
En del erhvervsfiskere var også hjemmehørende i Havnen, to fiskeeksportører som opkøbte fisken, Der var en Bager en Konditor, og to Skibsprovianterings forretninger, som leverede Varer til Skibe som lå i Havnen, en Brugsforening og her ud over en almindelig Købmand, i dag er alt dette væk så Folk må kører langt efter deres varer og arbejde.
Ja men tilbage til tiden der var jo også en Skole der skulde passes selv om det kun var hver anden dag, jeg gik i Bandholm Skole, en almindelig folkeskole, her var en første og en andenlærer samt to lærerinder der var 6 klasser hvor 5og 6 deltes om det 6 klasseværelse, nogle nåede aldrig der op en del blev konfirmeret fra 4. men som der blev sagt den gang det betød ikke så meget de skulde jo bare ud at tjene Bønder, men skulde man ha en lærerplads var dette ikke godt nok.
Da jeg var mellem 10 og 11 år begyndte min Far at arbejde som murer igen, det var jo alt sammen godt nok, men så skulde Jollen sælges for nu gad han ikke at stå op om natten hvis det blev stormvejr, for så skulde den jo flyttes for ikke at ligge og hugge mod broen den skulde også passes med maling der var så mange ting, men det var jeg jo ikke rigtig tilfreds med, så efter megen overvejelse og megen snak blev det så til at jeg fik lov at beholde den mod at jeg så skulde passe alle disse ting og glad var jeg. Hver dag når jeg kom fra Skole så var det ned til Jollen og ud at sejle, vi var altid to det kunde være lidt svært at klare Sejlene alene, men det var altid nemt at få en med.
Tiden gik og en skønne dag var jeg færdig med Skolen og skulde konfirmeres og ha en læreplads, jeg vilde gerne være smed.
Jeg fik en Læreplads i Kældernæs 6km. Fra Bandholm og nu begyndte en hel anden tilværelse, arbejdstiden var fra kl.6 morgen til 6 aften og det var både sommer og vinter og lønnen var kost og logi + sygekassen betalt så tøj og lommepenge fik man hjemme fra, men det var vilkårene for en smedelærling på landet vi var to lærlinge og vi havde et værelse i en udbygning, og hver morgen bankede Mester på væggen så var det med at komme ud af fjerene og ned i Værkstedet og fyre op i Essen, når det var gjort var der morgenkaffe i køkkenet.
Jeg kom i lære 1/11-1936 og i november måned var det jo mørkt kl. 6 om morgenen så ind til det blev lyst det kunde være et par timer, smedede vi Hestesko der havde vi jo ikke brug for lys hvad der var sparet var jo tjent, Svend det var den anden lærling, havde været i lære i to år så han havde lært at smede så mit job var at slå med Forhammer, det skulde jo også læres, det kunde godt mærkes i armene. Det var dagens første etape, så begyndte Kunderne at komme der kom Bønderne med deres Heste der skulde skos og Vogne der skulde repareres Markredskaber som Plove Harver, der kunde også komme en med en Kaffekande der var blevet utæt Smeden lavede alt, der kunde nogen gange stå en fem seks stykker og vente på de forskellige ting, så blev der diskuteret politik og de dårlige tider for landbruget. Kl. 9 til 9/30 var det Frokost, og Middag fra 12 til 13/30 så var det på den igen til Kl.3 hvor der var Kaffetid men helst kun 10 minutter, Kl.6 var det fyraften, nu var det vasketid og det var også tiltrængt, det foregik i Værkstedet vi varmede et stykke jern i Essen og så ned i en spand vand, så var der varmt vand til at vaske sig i, når det var gjort så over på Værelset og klæde om ind og spise og sêa på cykel til Stokkemarke i Teknisk Skole fra 8 til 10 det var de fem dage om ugen, om Lørdagen var det helt slaraffenland da var det fyraften Kl 6 som de andre dage men så var der jo fri fra Skolen, og så var det jo Søndag næste dag blot ikke i Roekampagnen, det var så fra sidst i oktober til midt i december, i den periode var det på Knuthenlund hver søndag formiddag og sko Heste, Knuthenlund var en stor herregård vi havde som Kunde og den slags skulde der jo passes på, der var 6 km. Fra min læreplads, vi var gerne færdig der nede ved Middagstid, så var der 12 km. Hjem til Bandholm, der kunde man så være ved to tiden og så var det Wegend lige til Mandag Morgen Kl. 6.
Problemer med at få fritiden til at gå kendte vi ikke der var ingen behov for Væresteder, men man kom jo ind i rumlen og man lærte mere og mere og det var jo det det hele drejede sig om, blive færdig med læretiden og komme til at tjene nogen penge.
Så kom Krigen og den vendte jo op og ned på mange ting det mærkedes ret hurtig på reservedele til Landbrugsmaskiner og jern blev også hurtigt en mangelvarer, jeg husker min Mester tog ud til Bønderne og købte gamle Markredskaber som Harver Plove og hvad ellers lå som ikke blev brugt det gav jo en masse arbejde. Den niende april 1940 blev vi som bekendt besat af Tyskerne og der kom nogle år hvor det blev meget svært at få arbejde på Lolland så da jeg fik udlært var der ikke meget at rive i, jeg blev i min Læreplads en Måned så hørte jeg at Hunsebysmeden søgte en Svend, og det fik jeg, arbejdet bestod mest i at smede hestesko og beslå heste det var ret hårdt, samtidig med var der jo ikke noget nyt at lære der, så jeg så mig stadig om efter noget andet, efter et års tid var jeg træt af det jeg tog min Cykel og kørte rundt til de forskellige Værksteder i Maribo og omegn men der var ikke noget at opdrive, så næste dag stod jeg igen og skoede Heste og var glad for man i det hele taget havde arbejde. Hver fredag aften kørte jeg til Maribo her lå Fagforeningskontoret hvor man betalte sin kontingent her mødte man en masse kolleger, og her hørte jeg om et Maskinværksted der manglede en svend, Næste morgen til arbejdstid var jeg der og fik arbejdet det var spændende, det var jo noget helt andet arbejde end hvad jeg var vant til, Mesteren der var underleverandør til Sukkerfabrikkerne, jeg var glad for det arbejde jeg lærte mange ting her, desværre blev der mindre og mindre arbejde, jeg var der et Års tid så var der ikke mere.
Vi var tre unge Mennesker fra Bandholm, vi meldte os arbejdsløse samtidig, men der var en karenstid på fjorten dage for ugifte og, så kunde man få understøttelse i en måned efter den måned var mulighederne at rejse til Tyskland og arbejde eller at tage til Jylland og arbejde med opdyrkning af Heden det var to af os tre der var i den situation, den tredje var gift, så der var ikke de samme restriktioner for ham, han havde arbejdet i Tyskland et halvt år og han vilde tage et halvt år til, i stedet for at gå arbejdsløs. Vi andre to gik hjem og snakkede om tingene, nu var det med Tyskland ikke lige populært på daværende, men det med Heden havde vi i hvert tilfælde ikke meget lyst til, i Tyskland var der arbejde ved Faget samtidig med en Løn der var noget anderledes end som Arbejdsmand i Jylland, vi snakkede frem og tilbage det meste af natten og enedes så om at mødes næste dag.
Vi skriver på den tid første Februar 1942 den første Uge i Februar var der på Olsens Hotel i Maribo et Kontor hvor man kunde skrive en Kontrakt på et halvt år, der var mulighed for at vælge hvor vi vilde hen i Tyskland og hvilket arbejde vi vilde have, vi bestemte os for et mindre Skibsværft i Travermynde og otte dage efter rejste vi med toget til Gedser så med Færgen til Warnemynde og videre med tog til Lybæk hvor vi overnattede inden vi næste dag tog den sidste tur til Travermynde, her blev vi indlogeret på et Kurhotel, der hed Kurgardenhaus, her fik vi så Morgenmad, resten af kosten fik vi i Kantinen på Værftet, Maden var jo en af de ting vi havde diskuteret en del men det var faktisk udmærket mad jeg har spist pèaaea pensionater her hjemme hvor den var ringere, men boligforholdene var ringe, det var en sovesal hvor vi lå 16 mand, og om Søndagen råbte og skreg de lige uden for Vinduerne, det var Hitlerjugend der eksercerede på en stor Græsplæne, det var ikke til at holde ud, så vi flyttede lidt længere ud af Kysten til et Hotel der hed Kitzinger, det var Mandens navn, det var så noget dyrere, men ellers rigtig godt. her boede vi to på et Værelse jeg boede der godt et par Måneder så flyttede jeg, det var sådan at det sjak jeg arbejdede i bestod af 6 mand en Hollænder en italiener 3 tyskere og jeg selv, man klarede sig nogenlunde med sproget nu og det letter jo på mange ting, så en dag jeg talte med en lidt ældre tysker der sad ved samme Bord i kantinen som jeg, fortalte han at i Huset ved siden af hans var der et Værelse til leje, Rozzi det var italieneren i sjakket en gut på samme alder som jeg selv, havde flere gange talt om at finde et privat Værelse, så til Fyraften gik vi hen og så på det, det var et par ældre damer der ejede Huset, den ene var Enke efter en Præst og den anden var hendes Søster. Vi fik Værelset og flyttede ind næste dag, og her boede jeg så til Kontrakten var udløbet, det var et par hyggelige gamle Damer det værste var når der var luftalarm, og det var der ofte, så bankede de på Døren og de blev ved til vi lukkede op vi skulde i Kælderen ,det var jo som regel kun overflyvninger, og når man lige var faldet i søvn var det ikke det man havde mest lyst til, men der var ingen vej uden om, vi måtte i Kælderen for som de sagde man kan aldrig vide, men til deres ros skal det siges de talte aldrig om krigen men til gengæld snakkede de i en uendelighed om deres te, de plukkede selv blade og tørrede og det var ikke bare nu det havde de altid gjort, så fik vi et større foredrag om de forskellige blandingsmuligheder, og nu er Te jo ikke lige mig, når luftalarmen blev blæst af havde jeg aldrig fået drukket noget sêa jeg bad om lov til at tage det med op.
Der var også en anden fordel ved at bo her i vores nye logi, det lå kun nogle få Huse fra Værftet, så vi kunde sove lidt længere om morgenen, da vi boede på Kurgarden skulde vi gå ned til Færgen og sejles over Floden Traver og ofte blev vi stoppet af tyske vagter der vilde se papirer, så vi skulde altid regne god tid. Arbejdet som sådan var egentligt ret spændende, det sjak jeg var i fremstillede udstødningsrørene til skibets Drift som bestod af en hovedmotor på 24 cylindre p+ to på 12 cylindre samt en mindre motor som fremstillede strøm til alle elektriske anlæg, alle disel. Disse Udstødningsrør blev fremstillet i kobber med en diameter på 45 cm. Og uden om endnu et kobberrør 10cm. Større og i dette mellemrum cirkulerede vand som gennem mindre rør blev ledt rundt i hele skibet til opvarmning, disse store rør skulde bøjes i facon for at kunde ligge på den mest hentsigtsmææssige måde pladsen skulde udnyttes bedst muligt. Når dette store rør var færdigt blev det transporteret ned i skibet som på dette tidspunkt var søsat og Maskinerne monteret vi var tre mand fra sjakket der fulgte med og monterede udstødningen, og når dette var gjort lagde vi rør rundt i skibet til alle de steder, hvor der skulde ophænges radiatorer, jeg var lidt betaget af deres evne til at tilrettelægge arbejdet, ingen skulde vente på nogen. Når vi var færdig med rørarbejdet var alle klar, så blev skibet bemandet og prøvesejlet op og ned ad Traver floden, her var vi med for at kontrollere at alle radiatorer varmede og der ingen utætheder var. Det var ikke noget stort Værft jeg mener vi var ca. 250 til 300 mand i alt, men alligevel blev der søsat et skib hver ottende uge, Motorer og torpedorør samt Maskin og Luftskyts Kanoner og hvad der ellers var af den slags, kom andre steder fra og skulde blot monteres men dette arbejde blev foretaget af specielle arbejdshold alle tyskere, man skulde ikke risikere muligheden for sabotage.
Det halve År fik ende og vi vendte Næsen nord på igen.
Inden vi rejste var det ikke meget vi havde set til Tyskerne rent fysisk, men det havde ændret sig på det halve år der var gået, der var tyske vagter alle vegne, i Maribo marcherede de på gaderne så alt andet gik i stå, og alt drejede sig om dem det var faktisk svært at forstå det var Mennesker med samme baggrund som dem man havde arbejdet sammen med det sidste halve År, men man lærte hurtigt at sådan var det.
Det var småt med arbejde da vi rejste, men det var ikke blevet bedre der var simpelthen intet og slet ikke inden for faget, så jeg gik hjemme en fjorten dages tid og hyggede mig, man havde jo sparet lidt penge op så det var ikke det store problem men det blev ret kedeligt så jeg købte berlingske tidende, det gjorde man den gang, der var annoncer fra hele Landet og den glippede heller ikke denne gang, man søgte smede på Frederikshavns Skibsværft jeg ringede derop og den var god nok, men samtidig sagde de at det var svært at få et sted at bo, og det havde de ingen muligheder for at hjælpe med. Jeg pakkede min Kuffert og købte en togbillet til Frederikshavn, det var jo en lang rejse den gang jeg lejede et værelse på Jernbanehotellet i Maribo for natten, så kunde jeg få det første Tog om morgenen og skulde så være fremme kl.4 om eftermiddagen, men vi kom kun til Ålborg og der var klokken blevet over syv om aftenen, og vi kunde først komme videre næste dag, det skyldtes godstransport fra Tyskland til Norge, det gik jo forud for alt andet så jeg og flere andre tilbragte natten på Jernbanestationen, kl.11 om formiddagen nåede jeg Frederikshavn, men der er aldrig noget så galt uden det er godt for noget, nu kunde jeg nåede ned på Værftet og da jeg var antaget kunde jeg også nå fagforeningen.
Nu var det så at få et sted at bo det var den gang som nu et problem, men når man havde sin fagforeningsbog i orden så var der Svendehjemmet som sidste mulighed, og det var jo også godt nok, man stillede ikke så store krav, en Seng at sove i og et Søm på væggen til at hænge sit tøj på, så var behovet dækket, så det blev der man slog sig ned, der boede fire mand på en stue så fire Senge udgjorde Møbelmentet men det var jo også kun beregnet for kortere ophold. Den Mand der stod for hjemmet her var Slagtemester på det offentlige slagtehus i byen, og han drev foruden Svendehjemmet også Pentionat, der var ti tomandsstuer Prisen var 65 Kr. om Ugen med fuld Kost stod der, hvad han så mente med det, man kunde ikke se pêa Maden han var Slagter, jeg husker vi talte ofte om at der ingen Kød var i suppen eller måske var det kogt ud, men smagen burde jo kunde anes.
|
|
|
