Match 1 til 50 fra 3,128
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1 |
Kendt som Anne Andersdatter STORGAARD | Andersdatter, Anne (I3430)
|
| 2 |
Vielse Jels Kirkebog:
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=201885&side=67 | Thomsen, Ingeborg Sophie (I2803)
|
| 3 |
1 May 1802 Lunde, Vester Horne, Ribe, Denmark Evt. konfirmation
FT-1834, Ribe, Vester Horne, Kvong, Qvorup by, 7, hus.
Mads Eskildsen 40 Gift Husmand og Klokkemager
Ingeborg Christensdatter 43 Gift Hans hustru
Deborah Madsdatter 11 Ugift Deres børn
Christen Madsen 9 Ugift Deres børn
Ane Madsdatter 7 Ugift Deres børn | Christensdatter, * Ingeborg Marie (I3555)
|
| 4 |
Aarhus, Ning, Holme, Skaade Bye, en Gaard, 63, FT-1834, B3424
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Søren Sørensen 45 gift Gaardmand
Maren Thomasdatter 41 gift hans Kone
Søren Sørensen 16 ugift deres søn
Ane Marie Sørensdatter 13 ugift deres datter
Ane Sørensdatter 10 ugift deres datter
Cidsel Sørensdatter 8 ugift deres datter
Thomas Sørensen 6 ugift deres søn
Christian Sørensen 3 ugift deres søn
Ane Marie Sørensdatter 72 Enke Huusfaders Moder
Ane Marie Pedersdatter 27 ugift Tienestepige | Sørensdatter, * Anne Marie (I3545)
|
| 5 |
Avisen skrev ved hans død:
Fhv. arbejdsmand Peder Boel Vestergade 2, Struer, er død 71 år gammel.
Peter Boel var født i Fabjerg, hvor han som ung arbejdede som landmand. Senere drev han i en del år sammen med sin hustru, Karla, mindre landejendomme i Rom og Fabjerg 1960 flyttede parret til Gimsing, hvor Peter Boel fik ansættelse hos murmester Svend Olesen. For to år siden bosatte ægtepar et sig i Vestergade i Struer. Foruden hustruen efterlader Peter Boel sig tre børn, de bor henholdsvis i Kastrup, Randers og Lyby ved Skive. | Kristensen, Peder Boel (I2705)
|
| 6 |
Dødsåret er lidt svært at se, da opførslerne ikke er i kronologisk orden. Det ser ud, som om det er 1819, selvom der lige ovenfor står 1820, men eftersom Poul Olesen bliver gift igen i januar 1820, må det være 1819. | Randrup, Kirsten Christiansdatter (I2730)
|
| 7 |
Navneforvirring omtales dels som Nielsdatter dels som Pedersdatter og ellers bare som Anna Brinck.
Ved vielsen i 1797 omtales hun kun som Anna Brink
Kirkebogen for sønnens fødsel angiver at hun kommer fra koldsnap.
FT-1801, Haderslev, Gram, Nustrup, Gabøl by.
Niels Hanssen 30 Gift Mand Landboelsbeboer
Anna Pedersdatter Brinck 31 Gift Hans kone Knipler
Peder Nielssen Brinck 1 Ugift Deres søn
Johanne Catrine Hansdatter 25 Ugift Mandens søster Knipler
Johanne Maria Hansdatter 21 Ugift Mandens søster Knipler
FT-1801. Haderslev, Gram, Nustrup, Gabøl by.
Peder Nielssen Brinck 62 Gift Mand Inderste og daglønner
Gunder Andersdatter 63 Gift Hans kone Knipler
( Evt. Annas Mor og Far. Søn opkaldt efter ham? og kniplerske lige som sin mor? Gabøl en ret lille by og flere familier med navnet Brinck er tvivlsom. Ikke nævnt i FT 1787 det endelige bevis mangler dermed.) | Brinck, * Anna Pedersdatter (I2818)
|
| 8 |
Odense, Odense, Vissenbjerg, Skallebølle Mark, 1 Hus, Damsbølle, 659, FT-1890, C7425
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Peder Nielsen 34 Gift Husfader Vejmand. Hovedperson Ubberud, Odense Amt
Karen Jensen 33 Gift Husmoder Vissenbjerg
Anton Kristian Pedersen Damsbølle 6 Ugift Ovenstaaendes Børn Vissenbjerg
Jens Marius Pedersen Damsbølle 4 Ugift Ovenstaaendes Børn Vissenbjerg
Odense, Vends, Rørup, Aalsbo, 22a, 27, FT-1901, D9301
Navn: Anton Christian Petersen Damsbølle Køn: M
Fødselsdato: 18840108 Civilstand: U
Fødested: Vissenbjerg Sogn. Odense Amt
Erhverv: Snedkerlærling Arbejdsgiver: J. Jensen. Snedkerforretning
Kildehenvisning: Hovedliste trossamfund: Folkekirken
Ejendommens navn: - Ejerens navn: Jens Jakob Jensen
Flyttet til kommunen: 1900
Sidste opholdssted: Vissenbjerg Sogn, Odense Amt
Gift hvornår: Ægtefælle død:
Antal levende børn: 0 Antal døde børn: 0
Kilde: FT-1901 Husstands-/familienr: 27
Matrnr/adresse: 22a
Sogn: Rørup Herred: Vends
Amt: Odense Stednavn: Aalsbo
Indtastningsnr: D9301 Løbenr.: 149
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jens Jakob Jensen 18630809 G Husfader Snedkermester Rørup Sogn. Odense Amt
Hansine Magdalene Hansen 18661203 G Husmoder Oure Sogn. Svendborg Amt
Agnes Jensen 18890530 U Barn Rørup Sogn. Odense Amt
Johannes Jensen 18900922 U Barn Rørup Sogn. Odense Amt
Johanne Jakobsen 18270220 E Slægtning Brenderup Sogn. Odense Amt
Hans Madsen Andersen 18790918 U Snedkersvend Fjelsted Sogn. Odense Amt
Jens Christian Jensen 18800428 U Snedkersvend Aale Sogn. Jylland
Jens Jørgensen Rasmussen 18830208 U Snedkerlærling Rørup Sogn. Odense Amt
Harald Strunge 18840212 U Snedkerlærling Dover Sogn. Jylland
Anton Christian Petersen Damsbølle 18840108 U Snedkerlærling Vissenbjerg Sogn. Odense Amt | Pedersen Damsbølle, Anton Christian (I4594)
|
| 9 |
Odense, Skovby, Skovby, Harritslev Bye, Skolelærerboligen, 31, FT-1845, B5972
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Carl Vestergaard 34 Enke(mand) Skolelærer Her i sognet [Skovbye]
Matha Agathe Vestergaard 7 Ugift Hans børn do [Skovbye]
Frederik Vilhelm Vestergaard 5 Ugift Hans børn do [Skovbye]
Laura Dorthea Vestergaard 3 Ugift Hans børn do [Skovbye]
Caroline Hansine Vestergaard 3 Ugift Hans børn do [Skovbye]
Anne Kirstine Jørgensdatter 24 Ugift Tjenestepiger Brenderup sogn, Odense Amt
Kirsten Hansdatter 25 Ugift Tjenestepiger Weflinge sogn, Odense Amt
Odense, Skovby, Vigerslev, Vigerslev by, en gaard, 11, FT-1850, C3556
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jens Clausen 68 Gift Gaardmand, huusfader Søndersø Sogn, Odense Amt
Maren Jørgensdatter 68 Gift Hans kone Her i Sognet [Vigerslev]
Rasmus Jensen 29 Ugift Deres Sønner, indkaldt til Krigstjenesten Do [Her i Sognet [Vigerslev]]
Anders Jensen 27 Ugift Deres Sønner Do [Her i Sognet [Vigerslev]]
Niels Christian Jensen 13 Ugift Plejebarn Do [Her i Sognet [Vigerslev]]
Anne Kathrine Hansen 9 Ugift Plejebarn Do [Her i Sognet [Vigerslev]]
Kirsten Hansdatter 30 Ugift Tjenestepige Veflinge Sogn, Odense Amt
Odense, Skovby, Veflinge, Høved, et huus, 2, FT-1860, B0455
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jørgen Hansen 44 Gift dagleier, huusfader Wigerslev
Kirsten Hansdatter 40 Gift hans kone sognet [Weflinge]
Hans Jørgensen 84 Gift huusfaders svigerfader Wigerslev
Abelone Thorsdatter 74 Gift hans kone do [Wigerslev]
Hendes søster Maries søn Hans Christian, f. 1846 er død hos hende og hendes mand i 1856. | Hansdatter, Kirsten (I4472)
|
| 10 |
Odense, Skovby, Veflinge, Veflinge sogn og By, 10, Et Hus, 10, FT-1890, B0645
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Mads Hansen Schmidt 51 Gift husfader husmand Veflinge sogn. Odense Amt
Ane Katrine Hansen 54 Gift husmoder Vigerslev sogn. Odense Amt
Nielsine Kirstine Hansen Schmidt 11 Ugift barn Veflinge sogn. Odense Amt
Niels Hansen Schmidt 9 Ugift barn Veflinge sogn. Odense Amt
Odense, Skovby, Veflinge, Veflinge, 62, 174, FT-1901, D7561
Navn: Mads Hansen Schmidt Køn: M
Fødselsdato: 18381114 Civilstand: G
Stilling i husstanden: Husfader Fødested: Veflinge Sogn. Odense Amt
Erhverv: Arbejdsmand
Kildehenvisning: Hovedliste trossamfund: Folkekirken
Ejerens navn: Mads Hansen Schmidt
Flyttet til kommunen: 1872
Sidste opholdssted: Vigerslev Sogn
Gift hvornår: 1872 Ægtefælle død:
Antal levende børn: 3 Antal døde børn: 1
Kilde: FT-1901 Husstands-/familienr: 174
Matrnr/adresse: 62
Sogn: Veflinge Herred: Skovby
Amt: Odense Stednavn: Veflinge
Indtastningsnr: D7561 Løbenr.: 772
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Mads Hansen Schmidt 18381114 G Husfader Arbejdsmand Veflinge Sogn. Odense Amt
Ane Kathrine Hansen 18350307 G Husmoder Vigerslev S. Odense Amt
Niels Hansen Schmidt 18800916 U Barn Veflinge Sogn. Odense Amt | Hansen Schmidt, Niels (I5216)
|
| 11 |
Skifte:
8. maj 1799 - Ravnebjerg Herred billede 94/361 på www.sa.dk:
Hans Larsen har efterladt sig 4 sønner:
Lars 23 år
Anders 20 år
Rasmus 16 år
Hans 12 år. | Larsen, Hans (I2471)
|
| 12 |
Ved brylluppet i 1833 kaldes hun Anna Kirstine Jeppesdatter Dall | Mortensen, * Ane Kjerstine (I2751)
|
| 13 |
Ved sin død var hun fattiglem på fattiggården i Hjartbro. Enke efter Nis Jørgensen Schultz i Aabel. | Nissen Lundorf., * Maren (I3453)
|
| 14 |
FT-1834 Aarhus, Ning, Beder, Over Fløistrup Bye, en Gaard.
Jens Rasmussen 29 gift Gaardmand
Johanne Jensdatter 47 gift Hans Kone
Christen Jensen 25 ugift deres søn og tjenestekarl
Niels Jensen 18 ugift deres søn og tjenestekarl
Ane Marie Jensdatter 17 ugift deres datter og tjenestepige
Hans Jensen 14 ugift deres søn
Søren Jensen 12 ugift deres søn
Ole Jensen 10 ugift deres søn
Jenssine Jensen 8 ugift deres datter
Lisbeth Nielsdatter 16 ugift Tjenestepige
FT 1850
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jens Mikkelsen 54 Gift Gårdmand og husfader Kysing i Hestehaven
Birthe Frandsdatter 59 Gift Hans kone Malling
Maren Jensdatter 26 Ugift Deres barn Malling
Ane Marie Jensdatter 20 Ugift Deres barn Malling
Ole Jensen 26 Gift Tjener i gården Beder
Ane Jensdatter 26 Gift Hans kone, husfaderens datter Malling
Jens Olesen 3 Ugift Deres søn Malling
Søren Jørgensen 16 Ugift Tjenestedreng Malling
FT 1855 https://www.ddd.dda.dk/asp/alle_opl.asp
Ole Jensen 31 U Husfader. lever af sin Jordlod Beder
Ane Jensdatter 31 G Hans kone Her i Sognet [Malling]
Jens Olesen 8 U Deres børn Her i Sognet [Malling]
Anders Olesen 4 U Deres børn Her i Sognet [Malling]
Niels Christian Olesen 2 U Deres børn Her i Sognet [Malling]
FT-1860, Aarhus, Ning, Malling, Elmose, 1 Huus.
Ole Jensen 36 gift Huusmand og Dagleier Beder
Ane Jensen 36 gift hans Kone Malling
Anders Olesen 9 ugift [deres søn] Malling
Niels Christian Olesen 7 ugift [deres søn] Malling
Johanne Olesen 1 ugift [deres datter] Malling
Ved FT 1880 er han husfader og kongelig landpost. Ved sin død er han fattiglem og bor på fattiggården i Malling.
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CSLC-9Q7D-8? | Jensen, * Ole (I3285)
|
| 15 |
Karl er indskrevet i lægdsrullen for Ubberud, lægd 160 i 1918, udstreget - Upas i 1922, forbigået i 1921.
Billede 218 på AO. | Hansen, Carl (I1929)
|
| 16 |
Skifte efter faderen:
Aar 1830 den 30te April blev en skiftesamling holdet paa Raadstuen i Overværelse af Vidner Legart og Peder Carl i boet efter forrige Veirmøller Rasmus Knudsen. Ved denne Samling vare tilstæde:
1. Brændevinsbrænder Knud Rasmussen, 37 Aar gammel.
2. Veirmøller Rasmus Rasmussen, 35 Aar gammel.
3. Tjenestekarl Søren Christian Rasmussen, 33 Aar gammel
Hvilke angave, at den Afdøde foruden efterlader sig endnu følgende Børn, nemlig
4. Peder Rasmussen, Tjenestekarl, 21 Aar.
5. Niels Rasmussen i Handskemagerlære, 17 Aar.
6. En Datter Mette Marie, ugivt.
7. Birthe Kirstine, ugivt.
8. Johanne Amalie, ugivt.
9. Christiane, ligeledes ugivt.
Og at de alle vare fulde søskende.
Veirmøller Rasmus Rasmussen fremviste et samfrænde skiftebrev… 5te Januar 1828, ved hvilket den afdøde har skiftet og delt med samtlige hans børn
Odense, Skovby, Bogense Købstad, Østergade, Huus No. 184, 184, FT-1840, C8864
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Rasmus Rasmussen 47 Gift Avlsmand, Brændevinsbr.
Ane Johanne Rasmussen 47 Gift hans Kone
Ane Marie Rasmussen 20 Ugift Børn
Hedevig Magdalene Rasmussen 18 Ugift Børn
Knud Peder Rasmussen 12 Ugift Børn
Rasmine Rasmussen 11 Ugift Børn
Peder Rasmussen 34 Ugift Brændeviinskarl | Rasmussen, Rasmus (I1569)
|
| 17 |
Ved sønnen Holgers søn Arnes dåb i 1948 er det en murersvend Anders Peter Knudsen, Vesterbrode 62, København V, der stod fadder. Dette skal undersøges, men det kan evt. være Hans Peter Knudsen - præsten kan have hørt og skrevet forkert. | Knudsen, Hans Peter (I1966)
|
| 18 |
(Medical):
Dødsårsagen fremgår af dødsattest, www.doedsattester, Bogen
se Lægedistrikt 1890, billede 604/820. | Pedersen, Johannes Martin (I2102)
|
| 19 |
(Medical):
Dødsattest fundet på billede 289/576 på www.dodsattester.dk. | Larsen, Anders (I2246)
|
| 20 |
(Medical):
Dødsattest: Billede 428/507 på AO. | Wermuth, Johan Gottlieb (I2184)
|
| 21 |
(Medical):
Dødsattest: Billede 430/802 på AO. | Fuchs, Rasmine Marie (I2186)
|
| 22 |
(Medical):
Ifølge dådsattest, Odense Lægedistrikt, billede 74/639. | Christensdatter, Christiane (I2210)
|
| 23 |
(Medical):
Kilde: www.doedsattester.dk, Bogense Lægedistrikt 1890, bil
lede 612/820. | Pedersen, Niels Christian (I2101)
|
| 24 |
(Medical):
Kilde: www.doedsattester.dk, Bogense Lægedistrikt, billed
e 251/1014 på AO. | Pedersen, Peder Anton (I2100)
|
| 25 |
(Medical):
Kilde: www.doedsattester.dk, Bogense Lægedistrikt, billed
e 421/831 på AO. | Pedersen, Niels Christian (I2106)
|
| 26 |
(Medical):
Se dødsattest - billede 261/908. | Andersen, Ane Sophie (I2247)
|
| 27 |
(Medical):
www.doedsattester.dk | Jørgensen, * Rasmus (I33)
|
| 28 |
(Medical):Dødsattest billede 123/499 på AO.
Alder: 3? år.
Død hjemme - Vesterbro 61, 1. sal.
Ingen angivelse af fødsel. | Brandt, Axel Lauritz Henning Peter (I2365)
|
| 29 |
(Medical):Dødsattest billede 827507 på www.dodsattester.dk | Andersen, Anne Johanne (I2331)
|
| 30 |
(Medical):Dødsattest set på www.dodsattester.dk, Bogense Lægedistrikt, billede 942/1014. | Christensen, Carl Marius (I2228)
|
| 31 |
(Medical):Ifølge dødsattest på www.dodsattester.dk | Andersen, Christiane Oline (I2253)
|
| 32 |
(Research):Se tilknyttede kilder. | Johansen, Arnold (I1613)
|
| 33 |
(Vester) Aabye kirke | Rasmusdatter, Maren (I754)
|
| 34 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Hans Høy (I827)
|
| 35 |
------9) Kirstine Hansen (1885-). Gift med Poul Johannes Lohmann Brandt, Gårdmand i Dreslette
----------10) Viggo Lohmannd Brandt (1920-). Forpagter af Matrikel 3 i Snave. Gift med Gunhild Otzen
-----------11) Morten Lohmann Brandt (1956-)
-----------11) Kirsten Lohmann Brandt (1958-)
-----------11) Peter Lohmann Brandt (1960-)
----------10) Peter Lohmann Brandt (1922-). Regnskabskonsulent i Særslev. Gift med Haydee Lillian Jørgensen
-----------11) Susanne Lohmann Brandt (1957-)
----------10) Carl Lohmann Brandt (1926-40)
Tekst fundet på www.familiekroeniken.dk, der henviser til www.boerne.dk og "Boernes slægtsbog", Lars Boe Thomsen.
Han stod fadder til broderens søn Axel Brandt i 1926 og boede da Hold eller Hoed Gyde, Flemlæse sogn. | Brandt Pedersen, Povl Johannes Lohmann (I1500)
|
| 36 |
... (fra vielsen): Søn af afdøde Vejmand Hans Hansen og Hustru Marie Hansdatter i Kirkendrup, Broby Sogn. Tyende i Tverskovs Mølle. | Hansen, Jørgen Marius (I185)
|
| 37 |
1 OKT 1918 er han i Engelsk fangeskab. Fremgår af FT 1921.
FT 1930 bor han ved forældrene i Gabøl:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CSLM-C3MQ-1?i=950&personaUrl=%2Fark%3A%2F61903%2F1%3A1%3AQLR6-QJCK | Brink, Anders Hansen (I3445)
|
| 38 |
15. juni 1773 stod hun fadder til Christian Muurmesters søn Anders i Veflinge kirke. Kilde: KB Veflinge 1723-1796, billede 103 på ny AO.
Rugaards Møllers hustru Kirsten Sørensdatter stod også fadder.
Den. 15. august 1772 stod hun fadder til Jens Christensen Grøn og Anna Pedersdatters datter Anna Margarethe af Sasserod i Veflinge kirke. Kilde. KB Veflinge 1723-1796, billede 104 på ny AO.
Odense, Lunde, Norup, Hasmark By, , F39, FT-1787, A2785
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Knud Andersen 31 gift Mand
Susanna Christensdatter 30 gift Kone
Anna Knudsdatter 6 ugift Datter [Knud Andersen]
Margarethe Knudsdatter 3 ugift Datter [Knud Andersen] | Christensdatter, Zusanna (I1776)
|
| 39 |
1724 Fæster under Grynderupgaard
Fæster under Grynderupgaard matr. 1724 Hartkorn 3 5 3.
Kilde: http://www.gloggengiesser.dk/tng/getperson.php?personID=I10787&tree=PGL
Rørbæk KB 1740-1818, 1776 opslag 17:
Den 7. oktober: Christen Nørgaard begravet, 84 Aar gl.
Er det Christen Jensen der nævnes her:
Jeg tænkte, at han er fra Holm i Brorstrup sogn... søgte i mine gemmer og fandt denne:
Nørlund gods Opslag 51-55: Den 21. juli 1744: Johanne Rasmusdatter, som var gift med Jens Salomonsen i Mejlby, er død. Vurderingsmænd: Jens [Sørensen] Smed og Christen Jensen Holm i Mejlby.
Desværre har jeg ikke andet på Christen Jensen Holm, men han kunne være Oles far.
Mvh. Henrik
Henrik Mejlby | Nørgaard, * Christen Jensen (I2764)
|
| 40 |
1733 Fest omn Sanctore: Claus Christensens kone i Boldrup, gl. 51 aar. | Michelsdatter, Anne (I3481)
|
| 41 |
1779:
Poul Knudsen, barnefødt i Wierne på Langesø gods, har tjent som undermåler ved sessionen i Odense, men er utjenstdygtig, har fæstet den gård i Farstrup, som Thor Christophersen sidst beboede, men formedelst armod samt gårdens for..... samme er fra dømt.
Poul Knudsen blev trolovet med pigen Johanne Jørgensdatter, værende hos Knud Rasmussen i Rue, den 19. april 1779, forlovere Niels Jørgensen og Knud Rasmussen. Her er forholdende vedr. gården nævnt, og ovenstående er fundet på www.faesterogskifter.dk.
TC har fæstet en gård i Farstrup i 1766 efter Rasmus Ballen. Denne TC er barnefødt i Kielleby.
Obs!
Poul Knudsens søn Jørgen Paulsen er sandsynligvis far til Mette Thorsdatters uægte barn i 1799.
Odense, Skovby, Vigerslev, Fastrup Bye, F 10, 82, FT 1787, A3178
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Povl Hansen 48 g Hosbonde Bonde og Gaardbeboer Han hedder ikke Hansen, men Knudsen, se billede 9/20 i den originale folketælling
Maren Jensdatter 37 g Madmoder -
Jørgen Povlsen 7 u Hans søn af 1. ægteskab -
Jens Jørgensen 30 u - Tienestefolk
Anne Kirstine Christensdatter 15 u - Tienestefolk sandsynligvis Marens guddatter fra Adamsminde.
Hans Olufsen 14 u - Tienestefolk
Odense, Skovby, Vigerslev, Fastrup, -, 71, FT-1801, A3470
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Poul Knudsen 64 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Birthe Jespersdatter 27 Gift Hans kone -
Jørgen Poulsen 22 Ugift Hans søn -
Johanne Poulsdatter 11 - Hans datter -
Knud Poulsen 1 - Deres søn -
Kristen Knudsen 22 - Tienestefolk -
Anna Kirstine Jørgensdatter 26 - Tienestefolk - | Knudsen, Poul (I128)
|
| 42 |
1860 Herredsfogede Fleskum H. Aalborg A.
1860 Justitsråd og byfogede Aalborg, Aalborg A
1880 Etatsraad, pensioneret Byfogede.
Stamtavle udarbejdet efter gamle skrifter på Island (Afkortet).
1. Regnar Lodbrog. Konge af Danmark i det 8. Årh. e.k. Gift med Aslaug Sigurdsdatter. Fosnisbane.
2. Sigurd Orm i Øje, Konge af Danmark. Gift med Blæja.
3. Aslaug. Gift med Helge den hvasse. Fylkekonge af Norge.
4. Sigurd Hjort. Konge af Norge. Gift med Thyra, Datter af Klak Harald.
5. Ragnhild. Gift med Halfdan Svarte, Konge af Norge.
6. Harald Hårfager, Konge af Norge. Gift med Smjafrid Svarsadatter.
7. Sigurd Hrisi. Fylkekonge af Norge.
8. Halfdan.
9. Sigurd Syr. Konge af Ringerige. Gift med Asta Gudbrandsdatter Kugle.
10. Harald Hardråd. Konge af Norge. Gift med Thora Thorborgsdatter Arnesøn.
11. Olaf den stille. Konge af Norge. Gift med Thora Arnesdatter.
12. Magnus Barfod. Konge af Norge.
13. Thora. Gift med Loptur Sæmundsson, Præst i Odde .
14. Jon Loptsson i Odde. Gift med Halldora Skæg Brandsdatter.
15. Solveig. Gift med Gudmund Amundason.
16. Thorlak. Gift med Halldora Jonson på Svinafell.
17. Thora. Gift med Klængur Teitson.
18. Asta. Gift med Ivar Jonsson. Holmur Herre .
19. Vigfus Holm.
20. Ivar Holm. Kgl. Befalingsmand på Island.
21. Vigfus Holm den yngre. Kgl. Befalingsmand. Gift med Gudridur Ingimundarsdatter.
22. Margrejeit. Gift med Sorvardur Loptsson på Mødruvellir Stor Høvding. Død 1446.
23. Gudrigur. Gift med Erlendur Erlendson, Sysselmand i Rangarting.
24. Vigfus. Kgl. Befalingsmand på Hlidarendi, gift med Gudron Palsdatter.
25. Gudridur. Gift med Sæmundur Erikson på Ås i Holtum.
26. Gudrun. Gift med Arni Gistason, Sysselmand på Hidarendi.
27. Hakon. Sysselmand i Rangarthing. Gift med Sorbjørg Vigfusdatter.
28. Gisli. Lavmand i Bræratunga. Gift med Margrejt Jonsdatter.
29. Vigfus. Sysselmand på Storotfahval. Gift med Katrin Erlensdatter.
30. Jon. Biskop på Holar. Gift med Gudridur.
31. Gisli. Lavmand i Mafahild. Gift med Margrejt Magnusdatter.
32. Ragnheirdur. Gift med Jon Johnson, Provst i Stafholt.
33. Jon. Sysselmand på Moeidarhvol. Gift med Sigridur Sorsteinsdatter.
34. Jon. Administrator på Stora Armot.
35. Jon Johnson. Byfoged i Aalborg. Gift med Anna Martine Blichert (5 børn).
36. Sønnen Peter Arild Johnsen.
Fra: Bogen om Skivum af Poula Jensen, 1988.
FT-1850, Aalborg, Fleskum, Aalborg Købstad, Øster Ane og Nytorv, 6 Rode, 505 (466 & 467), C9967
1. Johnsen, 44, Gift, byfogens?? assessor, Island.
2. Marthine Johnsen, 33, Gift, hans kone, København, Københavns Amt.
3. John, 9, Ugift, hans søn, Island.
4. Peter, 6, Ugift, hans søn, Island.
5. Laura, 4, Ugift, hans datter, Island.
6. Hetla, 2, Ugift, hans datter, Aalborg, Aalborg Amt.
7. Maren Larsen, 23, Ugift, tjenestepige, Sebbersund, Aalborg Amt.
8. Grethe Svendsen, 23, Ugift, tjenestepige, Ørslev Sogn, Viborg Amt.
FT-1855, Aalborg, Fleskum, Aalborg Købstad, Slotsgade, Øster Qvarteer, F2, 537 (531), D2510
1. Johan Johnsen, 48, Gift, justitsraad by og herredsfoged, Island.
2. Anna Cahtrine Martine Johnsen født Blikert, 37??, Gift, hans kone, København.
3. Johan Johnsen, 13, Ugift, deres børn.
4. Peter Arild Johnsen, 11, Ugift, deres børn.
5. Laura Petrine Elose Johnsen, 8, Ugift, deres børn.
6. Hutla?? Valgerta Elisabeth Johnsen, 6, Ugift, deres børn.
7. Anna Elisabeth Johnsen, 4, Ugift, deres børn.
8. Ferdinand Jantzen, 24, Ugift, fuldmægtig hos justitsraad Johnsen, Odense Odense Amt.
9. Conrad Rehders?? Farin, 23, Ugift, fuldmægtig hos justitsraad Johnsen, Knudseie, Hjørring Amt.
10. Dorthe Kirstine Jensen, 29, Ugift, tjenestepige hos justitsraad Johnsen, Bislev Aalborg Amt.
11. Oline Dorthea Larsen, 21, Ugift, tjenestepige hos justitsraad Johnsen, Romdrup Aalborg Amt.
FT-1860, Aalborg, Fleskum, Aalborg Købstad, Graa Brødre Torv, Fra 456 til 459. Forhuset. 2den Sal, 1210, D5559
1. John Johnsen, 54, Gift, justitsraad, byfoged i Aalborg. herredsfoged i Fleskum Herred. huusfader, Island.
2. Anna Chatrine Martine Johnsen, 43, Gift, hans kone, Kjøbenhavn.
3. Peter Arild Johnsen, 17, Ugift, deres børn, Island.
4. Laura Petrine Elisabeth Johnsen, 14, Ugift, deres børn, Island.
5. Anna Elisabeth Johnsen, 10, Ugift, deres børn, Aalborg.
6. Helga Larsine Klara Johnsen, 6, Ugift, deres børn, Aalborg.
7. Anna Sophie Charlotte Johnsen, 3, Ugift, deres børn, Aalborg.
8. Christian Nielsen, 31, Ugift, politifuldmægtig, Terndrup, Lyngby Sogn.
9. Thorstein Johnsen, 44, Gift, tømmersvend. ...??, Island.
10. Caroline Marie Birket, 18, Ugift, tjenestepige, Aalborg.
FT-1880, Aalborg, Fleskum, Aalborg Købstad, Brødregyde matr. 621, nr.14, Forhus, 1, C4436
1. J. Johnsen, 73, Gift, Etatsraad, pensioneret Byfoged, Island.
2. A.C.M. Blichert, 62, Gift, hans Hustru, Kjøbenhavn.
3. Johanne Marie Sandberg, 17, Ugift, Tjenerinde, Nibe.
Jon Johnsen s. 521
Drumboddsstair Arriess Syssel paa Island. Som privat dimitteret indskreves han 1826 ved Universitetet, hvor han 1830 tog juridisk Embedsexamen. 1836 beskikkedes han til 2 Assessor ved Overretten ¡ Reykjavik, hvorfra han 1848 forflyttedes som Byfoged til Aalborg; fra dette Embede erholdt han Afsked 1873 og udnævntes samtidig til Etatsraad.
Han døde ¡ Aalborg 7. juli 1881. Under sin Embedsvirksomhed paa Island havde han været konstitueret som Stiftamtmand 1340-41 og 1844-45.
Paa Altinget havde han Sæde 1845 - 49 og deltog som kongevalgt Medlem for Island i den grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49.
Gift 1837 med Anna Cathrine Martine Blichert (død 1882), datter af Konsistorialassessor B. - J. er
forfatter til to fortjenstlige Arbejder af nationaløkonomisk.statistik Indhold. 1840 offentliggjorde han osv., i hvilken Afhandling han gjør sine islandske Landsmænd bekjendte med Reglerne for Tinglæsning, Pant i faste Ejendomme m.m. for derigennem - navnlig til Fremme af Selvejendom - at virke for Kapitalanbringelse som Prioriteter i Jordegods. Denne efterfulgtes 1847 af , der giver en Fortegnelse over samtlige islandske Gaarde med disses Matrikkeltaxt og et dertil knyttet righoldigt statistisk Materiale.
Erslew, Forf. Lex. Tímarit III (1882).
Kr. Kaalund.
Kilde: http://runeberg.org/dbl/8/0523.html
Den Grundlovgivende Rigsforsamling
var en forsamling på 152 mænd (reelt 158 mænd), som fra den 23. oktober oktober 1848 diskuterede og udformede Danmarks første grundlov, Junigrundloven , der trådte i kraft den 5. juni 1849.
nr. 35: Jon Johnsen , byfoged, valgt for Island.
Efter Martsrevolutionen 22. marts 1848 ophævede Martsministeriet Frederik VII's forfatningsreskript af 28. januar , som havde foreslået en fælles forfatning for Danmark og Hertugdømmerne , og indkaldte stænderforsamlingerne, som vedtog en valglov for en Grundlovgivende Rigsforsamling. Valgloven gav valgret til "uberygtede" mænd over 30 år med selvstændig husstand. Indførelsen af almindelig valgret var bl.a. et resultat af regeringens ønske om at fastholde befolkningens støtte under Treårskrigen. Alligevel udpegede regeringen ud over de 114 folkevalgte 38 kongevalgte medlemmer til forsamlingen. De kongevalgte fik i sidste ende den afgørende indflydelse på Junigrundlovens endelige udformning og blev desuden et emne i valgkampen.
Ved valgene i enkeltmandskredse blev flere nationalliberale slået af Bondevenner på grund af deres støtte til kongevalgene. Valget blev præget af, at martsdagenes folkelige begejstring var borte, og ingen kandidater fra den indflydelsesrige københavnske håndværkerbevægelse, Hippodrombevægelsen, blev valgt. Selvom egentlige partier ikke fandtes, fremstod Bondevennerne som valgets vinder. De kongevalgte sikrede imidlertid, at Den Grundlovgivende Rigsforsamling kom til at bestå af tre næsten lige store grupper: Konservative, Nationalliberale (centrum) og Bondevenner. Den nationalliberale D.G. Monrad, der var minister i Martsministeriet, skrev det første udkast til en ny forfatningslov for Danmark. I sit arbejde lod han sig inspirere af en samtidens forfatningslove, især den belgiske og den norske forfatning, og skrev på baggrund deraf en skitse på i alt 80 paragraffer. Dette udkast blev siden revideret sprogligt af bl.a. Orla Lehmann, der også var en nationalliberal minister i regeringen, og derpå fremsendt til Grundlovsudvalget af 1848. Herfra blev det overbragt til Den Grundlovgivende Rigsforsamling, der blev valgt den 5. oktober 1848.
Den igangværende strid om Slesvigs sproglige og kulturelle karakter resulterede i Monrads og Lehmanns afgang som ministre få dage efter Rigsforsamlingens åbning 23. oktober 1848, men De Nationalliberales nøgleposition sikrede, at hovedlinjerne i forslaget blev fulgt. Da Bondevennernes ønske om et etkammersystem ikke kunne samle flertal, kom debatten til at dreje sig om valgretten til Rigsdagens to kamre. Bondevennerne frygtede en udsættelse af Grundloven og tilsluttede sig derfor et forslag, der gav almindelig valgret for mænd til begge ting. Landstinget skulle vælges indirekte for otte år og bestå af medlemmer med en relativt høj indtægt, mens Folketinget skulle vælges direkte for tre år ad gangen. Det endelige forslag blev vedtaget 25. maj 1849 med stort flertal.
Forsamlingen omfattede en række betydelige personligheder, heriblandt N.F.S. Grundtvig, men rummede også en mængde personer, som aldrig senere spillede en politisk rolle. J.F. Schouw blev formand. Da rigsforsamlingens 152 medlemmer var færdige med at behandle lovforslaget, var det vokset til 100 paragraffer. Det blev vedtaget og underskrevet af kongen den 5. juni 1849. Mange år senere, i 1860, bestilte Alfred Hage hos maleren Constantin Hansen et stort gruppeportræt af Rigsforsamlingens medlemmer (se dette). Det tog fire år at udføre, og undervejs lavede Hansen mange portrætter og skitser af Rigsforsamlingens medlemmer. | Johnsen, Jon (I2990)
|
| 43 |
1936 4. Oktober
Sofus Heinrich Julius Ruhoff
Søn af Arbejdsmand Sofus Heinrich Peter Ruhoff, og Hustru Petræa Kristiane Knudsen, Bandholm
Født i Bandholm Sogn
19 Maj 1922 Døbt i Bandholm Kirke 6. August 1922
Konfirmationen foretaget af Sognepræsten i Bandholm Kirke
Det følgende, er som min far selv har nedskrevet:
Tilbageblik.
Når man tænker tilbage i tiden kan man undres over som udviklingen er gået. Jeg blev født 19 05 22 i Bandholm på Nordlolland på den tid en driftig lille havneby som for størstedelen ejedes af grevskabet Knuthenborg, jeg er i dag 78 år så ikke meget ligner sig selv fra den gang. De fleste indbyggere boede til leje i grevskabets lejligheder, det gjaldt også min familie, vi var Far og Mor og fire børn i en toværelses på anden sal, der var ikke overflod af plads men der var familier med syv børn, her kunde pladsen være ret trang, men det gik alligevel jeg var den yngste i flokken og mærkede ikke så meget til det, min ældste Søster var ti år ældre min yngste søster samt min Plejebror var fem år ældre. Min Far var Murer, men da der p.t. ikke var meget murerarbejde fiskede han, penge skulde der jo til den gang som nu senere arbejdede han som havnearbejder for hvem han var formand en del år. Vi havde samtidig en 18 fods jolle jeg var nu blevet så stor så jeg kom med ud at fiske, vi satte ålekroge og nogle gange stangede vi Ål.
Arbejdet i byen var for det meste placeret omkring havnen, på den østre side lå et Savværk her blev skåret træ op til Jernbanesveller, Transportkasser så som Fiske og Frugtkasser og mange andre ting, på den vestre side af havnen lå et Skibsværft hvor man reparerede fiskekuttere og byggede også nye, disse to Virksomheder var privat ejede ellers var det øvrige på lejet grund, således af en storkøbmand i maribo ved navn Qwade og co, det drejede sig om kulplads med en stor Kulkran til losning af skibe, samt fem store Kornmagasiner og en Kornelevator, der var liv ved Havnen den gang. Vi børn fra Bandholm følte os lidt priviligerede vi havde Havnen samt skoven som legeplads for mit eget vedkommende var det en dårlig dag hvis jeg ikke havde været ved havnen, på Toldboden blev der hver dag hængt en seddel op med hvilke Skibe der ventedes i Havn og hvor når dem der lå skulde afsejle, disse ting skulde en Bandholmer vide. En stor tid ved Havnen var i Roe kampagnen, Sukkerroerne blev forarbejdet til råsukker på Sukkerfabrikken i Maribo og blev med Jernbanen kørt til Havnen i Bandholm, her blev det så lastet i Sukkerfabrikkens egne Både, det kom i sække med 100 kilo i hver, disse blev så via en sliske transporteret ned på Kajen og her fra med skibets Spil sænket ned i lastrummet, der var fem af disse Både jeg husker endnu navnene på disse de hed Karl, Erik, Gustav, Toto og Henriette, det hændte at der faldt en såk af slisken og ned pêa stenbroen hvor den naturligvis revnede og vi Drenge havde altid en lærredspose i lommen, og så var det bare med at være hurtig, for hvis Styrmanden som havde opsyn med lastningen kom først, så kunde vi godt glemme alt om det men ellers var der pålæg til Skolemaden. Når Bådene var lastet sejlede de Sukkeret til København hvor det blev færdig bearbejdet til Melis m.m.
En del erhvervsfiskere var også hjemmehørende i Havnen, to fiskeeksportører som opkøbte fisken, Der var en Bager en Konditor, og to Skibsprovianterings forretninger, som leverede Varer til Skibe som lå i Havnen, en Brugsforening og her ud over en almindelig Købmand, i dag er alt dette væk så Folk må kører langt efter deres varer og arbejde.
Ja men tilbage til tiden der var jo også en Skole der skulde passes selv om det kun var hver anden dag, jeg gik i Bandholm Skole, en almindelig folkeskole, her var en første og en andenlærer samt to lærerinder der var 6 klasser hvor 5og 6 deltes om det 6 klasseværelse, nogle nåede aldrig der op en del blev konfirmeret fra 4. men som der blev sagt den gang det betød ikke så meget de skulde jo bare ud at tjene Bønder, men skulde man ha en lærerplads var dette ikke godt nok.
Da jeg var mellem 10 og 11 år begyndte min Far at arbejde som murer igen, det var jo alt sammen godt nok, men så skulde Jollen sælges for nu gad han ikke at stå op om natten hvis det blev stormvejr, for så skulde den jo flyttes for ikke at ligge og hugge mod broen den skulde også passes med maling der var så mange ting, men det var jeg jo ikke rigtig tilfreds med, så efter megen overvejelse og megen snak blev det så til at jeg fik lov at beholde den mod at jeg så skulde passe alle disse ting og glad var jeg. Hver dag når jeg kom fra Skole så var det ned til Jollen og ud at sejle, vi var altid to det kunde være lidt svært at klare Sejlene alene, men det var altid nemt at få en med.
Tiden gik og en skønne dag var jeg færdig med Skolen og skulde konfirmeres og ha en læreplads, jeg vilde gerne være smed.
Jeg fik en Læreplads i Kældernæs 6km. Fra Bandholm og nu begyndte en hel anden tilværelse, arbejdstiden var fra kl.6 morgen til 6 aften og det var både sommer og vinter og lønnen var kost og logi + sygekassen betalt så tøj og lommepenge fik man hjemme fra, men det var vilkårene for en smedelærling på landet vi var to lærlinge og vi havde et værelse i en udbygning, og hver morgen bankede Mester på væggen så var det med at komme ud af fjerene og ned i Værkstedet og fyre op i Essen, når det var gjort var der morgenkaffe i køkkenet.
Jeg kom i lære 1/11-1936 og i november måned var det jo mørkt kl. 6 om morgenen så ind til det blev lyst det kunde være et par timer, smedede vi Hestesko der havde vi jo ikke brug for lys hvad der var sparet var jo tjent, Svend det var den anden lærling, havde været i lære i to år så han havde lært at smede så mit job var at slå med Forhammer, det skulde jo også læres, det kunde godt mærkes i armene. Det var dagens første etape, så begyndte Kunderne at komme der kom Bønderne med deres Heste der skulde skos og Vogne der skulde repareres Markredskaber som Plove Harver, der kunde også komme en med en Kaffekande der var blevet utæt Smeden lavede alt, der kunde nogen gange stå en fem seks stykker og vente på de forskellige ting, så blev der diskuteret politik og de dårlige tider for landbruget. Kl. 9 til 9/30 var det Frokost, og Middag fra 12 til 13/30 så var det på den igen til Kl.3 hvor der var Kaffetid men helst kun 10 minutter, Kl.6 var det fyraften, nu var det vasketid og det var også tiltrængt, det foregik i Værkstedet vi varmede et stykke jern i Essen og så ned i en spand vand, så var der varmt vand til at vaske sig i, når det var gjort så over på Værelset og klæde om ind og spise og sêa på cykel til Stokkemarke i Teknisk Skole fra 8 til 10 det var de fem dage om ugen, om Lørdagen var det helt slaraffenland da var det fyraften Kl 6 som de andre dage men så var der jo fri fra Skolen, og så var det jo Søndag næste dag blot ikke i Roekampagnen, det var så fra sidst i oktober til midt i december, i den periode var det på Knuthenlund hver søndag formiddag og sko Heste, Knuthenlund var en stor herregård vi havde som Kunde og den slags skulde der jo passes på, der var 6 km. Fra min læreplads, vi var gerne færdig der nede ved Middagstid, så var der 12 km. Hjem til Bandholm, der kunde man så være ved to tiden og så var det Wegend lige til Mandag Morgen Kl. 6.
Problemer med at få fritiden til at gå kendte vi ikke der var ingen behov for Væresteder, men man kom jo ind i rumlen og man lærte mere og mere og det var jo det det hele drejede sig om, blive færdig med læretiden og komme til at tjene nogen penge.
Så kom Krigen og den vendte jo op og ned på mange ting det mærkedes ret hurtig på reservedele til Landbrugsmaskiner og jern blev også hurtigt en mangelvarer, jeg husker min Mester tog ud til Bønderne og købte gamle Markredskaber som Harver Plove og hvad ellers lå som ikke blev brugt det gav jo en masse arbejde. Den niende april 1940 blev vi som bekendt besat af Tyskerne og der kom nogle år hvor det blev meget svært at få arbejde på Lolland så da jeg fik udlært var der ikke meget at rive i, jeg blev i min Læreplads en Måned så hørte jeg at Hunsebysmeden søgte en Svend, og det fik jeg, arbejdet bestod mest i at smede hestesko og beslå heste det var ret hårdt, samtidig med var der jo ikke noget nyt at lære der, så jeg så mig stadig om efter noget andet, efter et års tid var jeg træt af det jeg tog min Cykel og kørte rundt til de forskellige Værksteder i Maribo og omegn men der var ikke noget at opdrive, så næste dag stod jeg igen og skoede Heste og var glad for man i det hele taget havde arbejde. Hver fredag aften kørte jeg til Maribo her lå Fagforeningskontoret hvor man betalte sin kontingent her mødte man en masse kolleger, og her hørte jeg om et Maskinværksted der manglede en svend, Næste morgen til arbejdstid var jeg der og fik arbejdet det var spændende, det var jo noget helt andet arbejde end hvad jeg var vant til, Mesteren der var underleverandør til Sukkerfabrikkerne, jeg var glad for det arbejde jeg lærte mange ting her, desværre blev der mindre og mindre arbejde, jeg var der et Års tid så var der ikke mere.
Vi var tre unge Mennesker fra Bandholm, vi meldte os arbejdsløse samtidig, men der var en karenstid på fjorten dage for ugifte og, så kunde man få understøttelse i en måned efter den måned var mulighederne at rejse til Tyskland og arbejde eller at tage til Jylland og arbejde med opdyrkning af Heden det var to af os tre der var i den situation, den tredje var gift, så der var ikke de samme restriktioner for ham, han havde arbejdet i Tyskland et halvt år og han vilde tage et halvt år til, i stedet for at gå arbejdsløs. Vi andre to gik hjem og snakkede om tingene, nu var det med Tyskland ikke lige populært på daværende, men det med Heden havde vi i hvert tilfælde ikke meget lyst til, i Tyskland var der arbejde ved Faget samtidig med en Løn der var noget anderledes end som Arbejdsmand i Jylland, vi snakkede frem og tilbage det meste af natten og enedes så om at mødes næste dag.
Vi skriver på den tid første Februar 1942 den første Uge i Februar var der på Olsens Hotel i Maribo et Kontor hvor man kunde skrive en Kontrakt på et halvt år, der var mulighed for at vælge hvor vi vilde hen i Tyskland og hvilket arbejde vi vilde have, vi bestemte os for et mindre Skibsværft i Travermynde og otte dage efter rejste vi med toget til Gedser så med Færgen til Warnemynde og videre med tog til Lybæk hvor vi overnattede inden vi næste dag tog den sidste tur til Travermynde, her blev vi indlogeret på et Kurhotel, der hed Kurgardenhaus, her fik vi så Morgenmad, resten af kosten fik vi i Kantinen på Værftet, Maden var jo en af de ting vi havde diskuteret en del men det var faktisk udmærket mad jeg har spist pèaaea pensionater her hjemme hvor den var ringere, men boligforholdene var ringe, det var en sovesal hvor vi lå 16 mand, og om Søndagen råbte og skreg de lige uden for Vinduerne, det var Hitlerjugend der eksercerede på en stor Græsplæne, det var ikke til at holde ud, så vi flyttede lidt længere ud af Kysten til et Hotel der hed Kitzinger, det var Mandens navn, det var så noget dyrere, men ellers rigtig godt. her boede vi to på et Værelse jeg boede der godt et par Måneder så flyttede jeg, det var sådan at det sjak jeg arbejdede i bestod af 6 mand en Hollænder en italiener 3 tyskere og jeg selv, man klarede sig nogenlunde med sproget nu og det letter jo på mange ting, så en dag jeg talte med en lidt ældre tysker der sad ved samme Bord i kantinen som jeg, fortalte han at i Huset ved siden af hans var der et Værelse til leje, Rozzi det var italieneren i sjakket en gut på samme alder som jeg selv, havde flere gange talt om at finde et privat Værelse, så til Fyraften gik vi hen og så på det, det var et par ældre damer der ejede Huset, den ene var Enke efter en Præst og den anden var hendes Søster. Vi fik Værelset og flyttede ind næste dag, og her boede jeg så til Kontrakten var udløbet, det var et par hyggelige gamle Damer det værste var når der var luftalarm, og det var der ofte, så bankede de på Døren og de blev ved til vi lukkede op vi skulde i Kælderen ,det var jo som regel kun overflyvninger, og når man lige var faldet i søvn var det ikke det man havde mest lyst til, men der var ingen vej uden om, vi måtte i Kælderen for som de sagde man kan aldrig vide, men til deres ros skal det siges de talte aldrig om krigen men til gengæld snakkede de i en uendelighed om deres te, de plukkede selv blade og tørrede og det var ikke bare nu det havde de altid gjort, så fik vi et større foredrag om de forskellige blandingsmuligheder, og nu er Te jo ikke lige mig, når luftalarmen blev blæst af havde jeg aldrig fået drukket noget sêa jeg bad om lov til at tage det med op.
Der var også en anden fordel ved at bo her i vores nye logi, det lå kun nogle få Huse fra Værftet, så vi kunde sove lidt længere om morgenen, da vi boede på Kurgarden skulde vi gå ned til Færgen og sejles over Floden Traver og ofte blev vi stoppet af tyske vagter der vilde se papirer, så vi skulde altid regne god tid. Arbejdet som sådan var egentligt ret spændende, det sjak jeg var i fremstillede udstødningsrørene til skibets Drift som bestod af en hovedmotor på 24 cylindre p+ to på 12 cylindre samt en mindre motor som fremstillede strøm til alle elektriske anlæg, alle disel. Disse Udstødningsrør blev fremstillet i kobber med en diameter på 45 cm. Og uden om endnu et kobberrør 10cm. Større og i dette mellemrum cirkulerede vand som gennem mindre rør blev ledt rundt i hele skibet til opvarmning, disse store rør skulde bøjes i facon for at kunde ligge på den mest hentsigtsmææssige måde pladsen skulde udnyttes bedst muligt. Når dette store rør var færdigt blev det transporteret ned i skibet som på dette tidspunkt var søsat og Maskinerne monteret vi var tre mand fra sjakket der fulgte med og monterede udstødningen, og når dette var gjort lagde vi rør rundt i skibet til alle de steder, hvor der skulde ophænges radiatorer, jeg var lidt betaget af deres evne til at tilrettelægge arbejdet, ingen skulde vente på nogen. Når vi var færdig med rørarbejdet var alle klar, så blev skibet bemandet og prøvesejlet op og ned ad Traver floden, her var vi med for at kontrollere at alle radiatorer varmede og der ingen utætheder var. Det var ikke noget stort Værft jeg mener vi var ca. 250 til 300 mand i alt, men alligevel blev der søsat et skib hver ottende uge, Motorer og torpedorør samt Maskin og Luftskyts Kanoner og hvad der ellers var af den slags, kom andre steder fra og skulde blot monteres men dette arbejde blev foretaget af specielle arbejdshold alle tyskere, man skulde ikke risikere muligheden for sabotage.
Det halve År fik ende og vi vendte Næsen nord på igen.
Inden vi rejste var det ikke meget vi havde set til Tyskerne rent fysisk, men det havde ændret sig på det halve år der var gået, der var tyske vagter alle vegne, i Maribo marcherede de på gaderne så alt andet gik i stå, og alt drejede sig om dem det var faktisk svært at forstå det var Mennesker med samme baggrund som dem man havde arbejdet sammen med det sidste halve År, men man lærte hurtigt at sådan var det.
Det var småt med arbejde da vi rejste, men det var ikke blevet bedre der var simpelthen intet og slet ikke inden for faget, så jeg gik hjemme en fjorten dages tid og hyggede mig, man havde jo sparet lidt penge op så det var ikke det store problem men det blev ret kedeligt så jeg købte berlingske tidende, det gjorde man den gang, der var annoncer fra hele Landet og den glippede heller ikke denne gang, man søgte smede på Frederikshavns Skibsværft jeg ringede derop og den var god nok, men samtidig sagde de at det var svært at få et sted at bo, og det havde de ingen muligheder for at hjælpe med. Jeg pakkede min Kuffert og købte en togbillet til Frederikshavn, det var jo en lang rejse den gang jeg lejede et værelse på Jernbanehotellet i Maribo for natten, så kunde jeg få det første Tog om morgenen og skulde så være fremme kl.4 om eftermiddagen, men vi kom kun til Ålborg og der var klokken blevet over syv om aftenen, og vi kunde først komme videre næste dag, det skyldtes godstransport fra Tyskland til Norge, det gik jo forud for alt andet så jeg og flere andre tilbragte natten på Jernbanestationen, kl.11 om formiddagen nåede jeg Frederikshavn, men der er aldrig noget så galt uden det er godt for noget, nu kunde jeg nåede ned på Værftet og da jeg var antaget kunde jeg også nå fagforeningen.
Nu var det så at få et sted at bo det var den gang som nu et problem, men når man havde sin fagforeningsbog i orden så var der Svendehjemmet som sidste mulighed, og det var jo også godt nok, man stillede ikke så store krav, en Seng at sove i og et Søm på væggen til at hænge sit tøj på, så var behovet dækket, så det blev der man slog sig ned, der boede fire mand på en stue så fire Senge udgjorde Møbelmentet men det var jo også kun beregnet for kortere ophold. Den Mand der stod for hjemmet her var Slagtemester på det offentlige slagtehus i byen, og han drev foruden Svendehjemmet også Pentionat, der var ti tomandsstuer Prisen var 65 Kr. om Ugen med fuld Kost stod der, hvad han så mente med det, man kunde ikke se pêa Maden han var Slagter, jeg husker vi talte ofte om at der ingen Kød var i suppen eller måske var det kogt ud, men smagen burde jo kunde anes. | Ruhoff, Sofus Heinrich Julius (I1728)
|
| 44 |
21 juli 1726 Gassum
Note:: Trolovede Corporal Carl Mattesen og Anne Pedersdatter i Dyrbye
Copulerede 5. p. Trinitatis (21. juli). | Familie: Carl Madsen Randrup / Ane Pedersdatter (F996)
|
| 45 |
21 Marts 1878 Marie Kirstine Larsen, i kirken 26. maj
Gårdmand Niels Larsen og hustru Ane Marie Jørgensen - 34 - af Saugmose, Ko elbjerg Mark.
Pigen Maren Jørgensen, Gamby,
Husmand Mathias Jørgensen,
Husmand Hans Andersen,
Gårdmand Lars Pedersen (alle af Koelbjerg)
Konfirmation, se AO, KB Vissenbjerg, konfirmerede 1892-1909, opslag 126
Er hjemme hos forældrene ved FT 1901.
Flyttet til Kolding med familien i 1912, se FT Kolding 1921, opslag 17. | Larsen, Marie Kirstine (I1973)
|
| 46 |
22 okt. 1713 Strandby Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, DK Find alle personer med begivenheder på dette sted
Strandby KB 1713 side 36B/opslag 39:
Den 19. søndag efter Trinit, den 22. oktober, havde Peder Nielsen af Ertbølle og Anne Laursdatter bryllup .. | Familie: Peder Nielsen / Anne Laursdatter. (F981)
|
| 47 |
4. May blev Enkemanden Peder Jespersen af Brunsvig og Pigen Karen Knudsdat ter af Schousgaarde copulerede. Forlovere vare Knud Christensen af Schousg aard og xxx Rasmussen i Vigerslev. | Familie: Peder Jespersen / Karen Knudsdatter (F291)
|
| 48 |
69 Birthe Jacobsdatter i Storenor. 25.4.1787, fol.179.
E: Frands Pedersen. B: Ingeborg 1. FM: morbror Søren Jacobsen i Bregnball
I 1786 efter moderens død.
Birthe 28 g.m. Frands Pedersen i Storenor på Aarhus Domkirkes gods
| Jacobsdatter, Birthe (I3641)
|
| 49 |
71 Frands Jacobsen, ugift i Bregnballe i Ajstrup by. 3.11.1787, fol.183.
A: søskende Rasmus Jacobsen 33, Mette Jacobsdatter 27, Birthe Jacobsdatter, [skifte 25.4.1787 lbnr.69], var g.m. Frands Pedersen i Storenor. 1B: Ingeborg 1, Søren Jacobsen 25. | Jacobsen, Frans (I3654)
|
| 50 |
8 børn. Er nævnt og kan findes på FS.
Samme dato for parrets død. Skal undersøges | Familie: Poul Sørensen Nygaard / Maren Akselsdatter (F909)
|
|
|
