 ca. 1500 - 1569 (69 år)
-
| Navn |
Børial Jensen |
| Fødsel |
ca. 1500 |
| Køn |
Mand |
| Død |
9 maj 1569 |
Glerup, Vester Bølle, Viborg A. DK  |
| Person-ID |
I3337 |
Slægterne Brink og Olesen |
| Sidst ændret |
16 feb. 2024 |
-
| Notater |
- Er nævnt 1542 hvor han fritages for afgift af sit bondegods i Rinds Herred.
Kilde: http://www.skinnerup.org/borialsen.htm
"Den 9. Maj 1569 Var skikket Jens Nielsen i Torup paa hans Hustrus Fader, Børial Jensen i Glerup, hans Vegne, Milther i Klotrup, Niels Christensen i-bidem, saa og Tomis Persen i Tolstrup, Mikkel Mortensen i Ulbjerg, Per Vognsen i Bygum, Jens Eriksen i Sundstrup, Poul Mogensen i Torup paa sin Fader, Mogens Sørensens Vegne, Jens Nielsen ibidem, Jens Iversen i Tolstrup, Mads Jensen ibidem, Jens Espersen i Bystrup, Jørgen Samesen i Ulbjerg, Jens Lauridsen i Gedsted og Jens Holmgaard i Bystrup og fremlagde en Opsætteises brev nu sidst forgangne Landsting udgivet, bemeldendes dem da at have hidstævnet Mogens Grøn i Simested, for han haver ladet dem fordele for nogen Gæsteri, som de skulde have ydt og fuldgjort.
Desligeste for nogen af dem skulde være skrevet udi en Register for flere Heste end som de pleje og burde med rette af deres Gaarde at gange, saa og havde og hidstævnet ærlig og velfornumstig Mand Hans Lauridsen i Testrup med en Register, som de er efterdelt. Da efter bægge Parternes Bevilling og Begæring, og for at samme Register og Jordebogen ikke den Tid var tilstede, blev samme Sag til i Dag optagen og nu berettede for.ne Mænd, som tilforn og beklagede, at de for samme Gæsteri er delt bleven, endog de den skulde have ydt og udgiven.
Desligeste beklagede Jens Nielsen og Milter Byrialsen, at for.ne Børial Jensen og hans Tjenere saa og Milther Børialsen skulde være i samme Register antegnet, saa og fordelt for flere Heste, end som de haver fremfarne Kongers Friheder paa, hvor meget samme Godses Udgifter skal være og først fremlagde et stormægtigste højbaarne Fyrste, salig højlovlig Kong Hanses aabne beseglede Pergaments brev Aar 15o5 udgivet, udi hvilket hans Naade haver tilladt Jens Børialsen i Glerup og hans Arvinger den ene efter den anden til evig Tid maa og skulde nyde, bruge og beholde halv Glerup og halv Skerup ?(min kom. Skerup er et lille sted i Glerup, Vesterbølle ogn)?, som er hans rette Bondegods med al deres rette tilliggelse, intet undtaget, for saadan aarlig Leding, som der nu da og af Arild af ganget var, og skulde gøre deraf til aarlig Skat til gode rede halvanden Fjerdingtønde baade i Smør og Honing, og skal han og hans Arvinger efter ham holde en Nat hvert Aar l0 Heste til aarlig Gæsteri baade af Glerup og Skerup.
Skulde og Jens Børialsen og hans Arvinger til evig Tid have og nyde den Del i Klotrup, som han udi Værge havde for saadan Leding, som da afging og af Arild afginget var, og gøre og give der hvert Aar til aarlig Skat 3 Fjerding Td. baade i Smør og i Honning, og dertil 18 Pund Smør og holde der en Nat hvert Aar tyve Heste til aarlig Gæsteri. Item et andet højbemeldte Kong Hanses Brev Aar 1510, at hans Naade har tilladt Krone bønder og Tjenere og hans Naades egne Tjenere i Rinds Herred, som da var eller efterkommendes vort, skulde derefter til evig Tid holde saadan aarlig Gæsteri, saa at den Kronisbonde og Tjener, som giver en hel Td. Smør eller Honning til Landgilde, skal hvert Aar holde 20 Heste til Gæsteri, og den, som giver ½ Td. Smør eller Honning, skal holde l0 Heste,og den, som giver ½ Td. Smør eller Honning, skal holde hvert Aar 5 Heste til Gæsteri og saa derover ej ydermere besværes med Gæsteri. Derhos et stormægtigste Hr. Fyrste sal. højlovlig Ihukommelse Kong Christians Brev, at Børial Jensen havde igen-købt sin gods efter oprørske Fejde for saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som gjordes og gaves deraf, førend Skipper Klemens Fejde begyndte, som samme kgl. Brev videre bemelder. Og mente, at hvis de var delt for i Dommen, var imod samme kongelige Brevs Bemelding, da burde de kvit at være. Desligeste at de var delt for det, de ydt havde.
Saa mødte forne Mogens Sørensen og berettede, at han efter Registrens Lydelse ham er tilhænde skikket, haver ladet forne Mænd for bagstaaende Gæsteri fordele og mesten Part af for.ne Mænd, der nu paaklager. Da de første Sinde for saadant Gæsteri været tiltalt, haver de dem tilforpligtet det at skulle yde og udgive, og i saa Maade samme Gæsteri vedgaaet at skulle tilbagestande. Og først fremlagde et Tingsvidne af Rinds Herredsting sidst forgangne Aar Mandag næstefter Søndag jubilate ?(l0. Maj)? udgivet, som bemelder, at da Mogens Sørensen havde med høringsdels Tiltale til samme Bønder for efterstandendes Gæsteri, de skulde stande igen med.
Da fremginge disse efter.ne Mænd og sagde Mogens Sørensen i Haandpenge for disse efter.ne Heste 10 Sk. for hver Hest. Poul Mogensen i Torup for hans Fader Mogens Sørensen for 18 Heste af Vogn Jensens Gaard og for hans Faders Gaard 16 Heste, Per Vognsen i Bygum for 15 Heste, Jens Holmgaard i Bystrup for 12 Heste, Jens Lauridsen i Gedsted for 87 Heste, Morten Christensen i Ulbjerg for sig og sin Moder Bodil Justdatter for 18 Heste, Mikkel Mortensen ibidem for 3½ Hest, Christen Christensen ibidem for 6 Heste, Tomis Persen i Tolstrup for halvfemte Hest, med flere samme Forpligtelse indeholder og udviser.
Dernæst fremlagde Delsbrev paa for.ne Mænd og flere Mænd samme Delsbrev indeholder, at de for deres bagstandendes Gæsteri er delt bleven som det i sig selv ydermere bemelder og medfør. Dernæst mødte for.ne Hans Lauridsen og berettede, at han havde fundet samme Mænd i Jordebogen for slig Gæsteri Heste at være indskrevet udi de Bøger, som var for ham og fordi havde udregistreret, hvor mange Heste de i samme Bog forskrevet var, og hvor mange bagstandendes Gæsteri Heste, de efterstunde med og derhos gav tilkende, at ærlige og velfornemme Mand Holger Rosenkrantz, Statholder i Nørrejylland, med flere gode Mænd skulde have gjort en Kontrakt imellem Lensmanden, ærlige og velfornemme Mand og strenge Ridder, Hr. Otte Krumpen til Trudsholm, Høvedsmand paa Hald og dem om saadan Gæsteri.
Da skulde det være forhandlet det, Hans Skriver skulde til Tinge Registeren lade oplæse, hvem der igen stund, hvilket han og skulde have giort og ingen sin ulempe ikke der udinden at skulle findes. Dernæst til samme Forpligtelse svarede for.ne Mænd, at de ikke anderledes skulde have dem forpligtet, end at der som de fandtes at være samme Gæster i med rette bortpligtig. Saa var og ærlige og velfornumstig Mand Peder Hegelund, Borgmester i Viborg, her i Dag til Stede og klagede, at en hans Tjener i Gedsted ved Navn Jensen at skulle være en Hest til Gæsteri mere paaskrevet i Registeret, end som af Gaarden burde og plejede at udgøres.
Og derhos beklagede for. ne Milther Børialsen, at han tvende Gæsteriheste ydermere skulde være paaskrevet, end der burde af hans Gaard at ydes, der samme Ejendom som for.ne kgl. Brev paaliggende for 20 Heste at skulle holde Gæsteri, skulde være uddelt i 4 eller 5 Parter, saa ham ikke uden 9 Heste skulde vedkomme at holde og ham derfor Gæsteri nydt og udgivet haver. Med flere, tale. Saa og efterdi fremfarne Konger, høj lovlig salig Ihukommelse Kong Hans haver for.ne Bønder med Friheder og saadan Gæsteri og andre Tynger og Afgifter af deres Gaarde naadelig begavet og iblant samme Privilegier og Friheder i sit Naades Brev forkyndt, hvor mange Heste enhver af Bønderne i for.ne Rinds Herred til Gæsteri skulde holde, og for.ne Jens Nielsen og Milther Børialsen og bevist med højlovlig Kong Hanses Brev, hvor mange Heste deraf Jens Børialsens Gods skulde holde, da vide vi efter saadan Lejlighed ikke andet derom at sige, end hvis samme Bønder er delt eller Register skrevet for ydermere Gæsteri, end som kongelige Breve paalagde, da finde vi dem efter samme Breve for saadan Delsmaal kvit at være og ej ydermere derom at med besværes. Men efterdi nogen af samme Bønder siger dem at have ydt og fuldgjort deres Gæsteri og beklager dem derover delt at være, da indsætter vi den Sag for Herredsfogden at komme, naar de loglig for ham kaldes og ham at granske og efter Vidnesbyrd at forfare, hvo som igen stander og hvo som udgivet haver og hvo helst de er, den samme Gæsteri af dem skulde have opbaaret og siden derom at gange efter den ?(...)? som forbemeldt Holger Rosenkrantz vore alles og Hr. kgl. Statholder med flere gode Mænd." [1]
|
|
|
