Match 751 til 800 fra 3,128
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 751 |
Er med i FT 1801 på AO, opslag 13
Samtlige personer i husstanden
Odense, Skovby, Vigerslev, Fastrup, -, 61, FT-1801, A3470
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Pedersen 47 Gift Mand Huusmand med Jord og Dagleier
Anna Catrine Pedersdatter 45 Gift Hans kone -
Peder Pedersen 11 Ugift Deres barn -
Jens Pedersen 6 - Deres barn - | Pedersen, Jens (I72)
|
| 752 |
Er nævnt 1542 hvor han fritages for afgift af sit bondegods i Rinds Herred.
Kilde: http://www.skinnerup.org/borialsen.htm
"Den 9. Maj 1569 Var skikket Jens Nielsen i Torup paa hans Hustrus Fader, Børial Jensen i Glerup, hans Vegne, Milther i Klotrup, Niels Christensen i-bidem, saa og Tomis Persen i Tolstrup, Mikkel Mortensen i Ulbjerg, Per Vognsen i Bygum, Jens Eriksen i Sundstrup, Poul Mogensen i Torup paa sin Fader, Mogens Sørensens Vegne, Jens Nielsen ibidem, Jens Iversen i Tolstrup, Mads Jensen ibidem, Jens Espersen i Bystrup, Jørgen Samesen i Ulbjerg, Jens Lauridsen i Gedsted og Jens Holmgaard i Bystrup og fremlagde en Opsætteises brev nu sidst forgangne Landsting udgivet, bemeldendes dem da at have hidstævnet Mogens Grøn i Simested, for han haver ladet dem fordele for nogen Gæsteri, som de skulde have ydt og fuldgjort.
Desligeste for nogen af dem skulde være skrevet udi en Register for flere Heste end som de pleje og burde med rette af deres Gaarde at gange, saa og havde og hidstævnet ærlig og velfornumstig Mand Hans Lauridsen i Testrup med en Register, som de er efterdelt. Da efter bægge Parternes Bevilling og Begæring, og for at samme Register og Jordebogen ikke den Tid var tilstede, blev samme Sag til i Dag optagen og nu berettede for.ne Mænd, som tilforn og beklagede, at de for samme Gæsteri er delt bleven, endog de den skulde have ydt og udgiven.
Desligeste beklagede Jens Nielsen og Milter Byrialsen, at for.ne Børial Jensen og hans Tjenere saa og Milther Børialsen skulde være i samme Register antegnet, saa og fordelt for flere Heste, end som de haver fremfarne Kongers Friheder paa, hvor meget samme Godses Udgifter skal være og først fremlagde et stormægtigste højbaarne Fyrste, salig højlovlig Kong Hanses aabne beseglede Pergaments brev Aar 15o5 udgivet, udi hvilket hans Naade haver tilladt Jens Børialsen i Glerup og hans Arvinger den ene efter den anden til evig Tid maa og skulde nyde, bruge og beholde halv Glerup og halv Skerup ?(min kom. Skerup er et lille sted i Glerup, Vesterbølle ogn)?, som er hans rette Bondegods med al deres rette tilliggelse, intet undtaget, for saadan aarlig Leding, som der nu da og af Arild af ganget var, og skulde gøre deraf til aarlig Skat til gode rede halvanden Fjerdingtønde baade i Smør og Honing, og skal han og hans Arvinger efter ham holde en Nat hvert Aar l0 Heste til aarlig Gæsteri baade af Glerup og Skerup.
Skulde og Jens Børialsen og hans Arvinger til evig Tid have og nyde den Del i Klotrup, som han udi Værge havde for saadan Leding, som da afging og af Arild afginget var, og gøre og give der hvert Aar til aarlig Skat 3 Fjerding Td. baade i Smør og i Honning, og dertil 18 Pund Smør og holde der en Nat hvert Aar tyve Heste til aarlig Gæsteri. Item et andet højbemeldte Kong Hanses Brev Aar 1510, at hans Naade har tilladt Krone bønder og Tjenere og hans Naades egne Tjenere i Rinds Herred, som da var eller efterkommendes vort, skulde derefter til evig Tid holde saadan aarlig Gæsteri, saa at den Kronisbonde og Tjener, som giver en hel Td. Smør eller Honning til Landgilde, skal hvert Aar holde 20 Heste til Gæsteri, og den, som giver ½ Td. Smør eller Honning, skal holde l0 Heste,og den, som giver ½ Td. Smør eller Honning, skal holde hvert Aar 5 Heste til Gæsteri og saa derover ej ydermere besværes med Gæsteri. Derhos et stormægtigste Hr. Fyrste sal. højlovlig Ihukommelse Kong Christians Brev, at Børial Jensen havde igen-købt sin gods efter oprørske Fejde for saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som gjordes og gaves deraf, førend Skipper Klemens Fejde begyndte, som samme kgl. Brev videre bemelder. Og mente, at hvis de var delt for i Dommen, var imod samme kongelige Brevs Bemelding, da burde de kvit at være. Desligeste at de var delt for det, de ydt havde.
Saa mødte forne Mogens Sørensen og berettede, at han efter Registrens Lydelse ham er tilhænde skikket, haver ladet forne Mænd for bagstaaende Gæsteri fordele og mesten Part af for.ne Mænd, der nu paaklager. Da de første Sinde for saadant Gæsteri været tiltalt, haver de dem tilforpligtet det at skulle yde og udgive, og i saa Maade samme Gæsteri vedgaaet at skulle tilbagestande. Og først fremlagde et Tingsvidne af Rinds Herredsting sidst forgangne Aar Mandag næstefter Søndag jubilate ?(l0. Maj)? udgivet, som bemelder, at da Mogens Sørensen havde med høringsdels Tiltale til samme Bønder for efterstandendes Gæsteri, de skulde stande igen med.
Da fremginge disse efter.ne Mænd og sagde Mogens Sørensen i Haandpenge for disse efter.ne Heste 10 Sk. for hver Hest. Poul Mogensen i Torup for hans Fader Mogens Sørensen for 18 Heste af Vogn Jensens Gaard og for hans Faders Gaard 16 Heste, Per Vognsen i Bygum for 15 Heste, Jens Holmgaard i Bystrup for 12 Heste, Jens Lauridsen i Gedsted for 87 Heste, Morten Christensen i Ulbjerg for sig og sin Moder Bodil Justdatter for 18 Heste, Mikkel Mortensen ibidem for 3½ Hest, Christen Christensen ibidem for 6 Heste, Tomis Persen i Tolstrup for halvfemte Hest, med flere samme Forpligtelse indeholder og udviser.
Dernæst fremlagde Delsbrev paa for.ne Mænd og flere Mænd samme Delsbrev indeholder, at de for deres bagstandendes Gæsteri er delt bleven som det i sig selv ydermere bemelder og medfør. Dernæst mødte for.ne Hans Lauridsen og berettede, at han havde fundet samme Mænd i Jordebogen for slig Gæsteri Heste at være indskrevet udi de Bøger, som var for ham og fordi havde udregistreret, hvor mange Heste de i samme Bog forskrevet var, og hvor mange bagstandendes Gæsteri Heste, de efterstunde med og derhos gav tilkende, at ærlige og velfornemme Mand Holger Rosenkrantz, Statholder i Nørrejylland, med flere gode Mænd skulde have gjort en Kontrakt imellem Lensmanden, ærlige og velfornemme Mand og strenge Ridder, Hr. Otte Krumpen til Trudsholm, Høvedsmand paa Hald og dem om saadan Gæsteri.
Da skulde det være forhandlet det, Hans Skriver skulde til Tinge Registeren lade oplæse, hvem der igen stund, hvilket han og skulde have giort og ingen sin ulempe ikke der udinden at skulle findes. Dernæst til samme Forpligtelse svarede for.ne Mænd, at de ikke anderledes skulde have dem forpligtet, end at der som de fandtes at være samme Gæster i med rette bortpligtig. Saa var og ærlige og velfornumstig Mand Peder Hegelund, Borgmester i Viborg, her i Dag til Stede og klagede, at en hans Tjener i Gedsted ved Navn Jensen at skulle være en Hest til Gæsteri mere paaskrevet i Registeret, end som af Gaarden burde og plejede at udgøres.
Og derhos beklagede for. ne Milther Børialsen, at han tvende Gæsteriheste ydermere skulde være paaskrevet, end der burde af hans Gaard at ydes, der samme Ejendom som for.ne kgl. Brev paaliggende for 20 Heste at skulle holde Gæsteri, skulde være uddelt i 4 eller 5 Parter, saa ham ikke uden 9 Heste skulde vedkomme at holde og ham derfor Gæsteri nydt og udgivet haver. Med flere, tale. Saa og efterdi fremfarne Konger, høj lovlig salig Ihukommelse Kong Hans haver for.ne Bønder med Friheder og saadan Gæsteri og andre Tynger og Afgifter af deres Gaarde naadelig begavet og iblant samme Privilegier og Friheder i sit Naades Brev forkyndt, hvor mange Heste enhver af Bønderne i for.ne Rinds Herred til Gæsteri skulde holde, og for.ne Jens Nielsen og Milther Børialsen og bevist med højlovlig Kong Hanses Brev, hvor mange Heste deraf Jens Børialsens Gods skulde holde, da vide vi efter saadan Lejlighed ikke andet derom at sige, end hvis samme Bønder er delt eller Register skrevet for ydermere Gæsteri, end som kongelige Breve paalagde, da finde vi dem efter samme Breve for saadan Delsmaal kvit at være og ej ydermere derom at med besværes. Men efterdi nogen af samme Bønder siger dem at have ydt og fuldgjort deres Gæsteri og beklager dem derover delt at være, da indsætter vi den Sag for Herredsfogden at komme, naar de loglig for ham kaldes og ham at granske og efter Vidnesbyrd at forfare, hvo som igen stander og hvo som udgivet haver og hvo helst de er, den samme Gæsteri af dem skulde have opbaaret og siden derom at gange efter den ?(...)? som forbemeldt Holger Rosenkrantz vore alles og Hr. kgl. Statholder med flere gode Mænd." [1] | Jensen, Børial (I3337)
|
| 753 |
Er nævnt i skiftet efter faderen i 1730.
Evt. fæstet et hus i Kielleby 12.1.1761 under Dallund, forrige fæster Jens Thorsen, billede 34/289.
Evt. viet til Karen Nielsdatter i 1767 (mormonerne)
KB mangler for 1767.
Billede 446/839 hos mormonerne: d. 17. juni (1768) blev Christopher Christensen Hustrue af Kiellebye navtl. Karen begravet.Billede 187/362 på AO.
KB på AO billede 187/362 - CC's dødfødte barn af Kielleby begravet 12. juni.
Samme KB billede 188/362 - CC af Kielleby viet til Karen Nielsdatter.
Billede 205/362 - CC's afdøde datter Anna begravet 26.1.1772. 0 år gl.
Odense, Skovby, Vigerslev, Kiellebye, -, 34, FT-1801, A3470
avn: Kristopher Kristensen
Alder: 74 Civilstand: Gift
Stilling i husstanden: Mand
Erhverv: Huusmand uden Jord og Betler
Kildehenvisning: 333
Nr. ægteskab: 2
Kommentarer: -
Kilde: FT-1801 Husstands-/familienr: 34
Matrnr/adresse: -
Sogn: Vigerslev Herred: Skovby
Amt: Odense Stednavn: Kiellebye
Indtastningsnr: A3470 Løbenr.: 148
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Kristopher Kristensen 74 Gift Mand Huusmand uden Jord og Betler
Karen Nielsdatter 54 Gift Hans kone - | Christensen, Christoffer (I4340)
|
| 754 |
Er nævnt i skiftet efter faderen, se opslag nr. 168 på Familysearch.
Fæstebrev:
Billede 70/348, pagina 132:
Han fæster pr. 13. maj 1770 en gård i Rue by efter Jørgen Christensen og ægter enken.
Odense, Skovby, Vigerslev, Rue, -, 87, FT-1801, A3470
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Rasmus Kristensen 54 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Elisabeth Olesdatter 60 Gift Hans kone -
Maren Rasmusdatter 23 Ugift Deres datter -
Kristen Andersen 32 - Tienestefolk -
Niels Larsen 16 - Tienestefolk -
Apollona Knudsdatter 11 - Et Pleiebarn - | Christensen, Rasmus (I639)
|
| 755 |
Er nævnt som værende i Steensby ved børnenes død. | Thorsdatter, Kirsten (I4353)
|
| 756 |
Erik Mortensen nævnes 1660-64 som fæster af ødegården Skravad og senere 1683-1700 som fæster af Møldrupgaard, begge beliggende i Roum sogn. Møldrupgaard blev overtaget af sønnen Morten.
Erik Mortensen blev født før 1640 på gården Skravad i Roum sogn og døde efter 1700. Han levede 1700, da han opføres i skattemandtallet.
Han må således enten være død før kirkebogens begyndelse 1701 eller i perioden 1706-72, hvor kirkebogen mangler dødsindførsler. Han var søn af Morten Pedersen og hustru.
Erik Mortensen blev gift senest 1664 med Anne Madsdatter, født ca. 1644, død 1722 på Møldrupgaard i Roum sogn, begr. 9 august, 78 år 2 mdr. og nogle dage gl.
Børn
Parret havde mindst 6 børn, der ofte nævnes som faddere hos hinanden:
1. Maren Eriksdatter, født ca. 1664, ane 363.
2. Morten Eriksen, ca.1672-1742, overtog Møldrupgaard efter faderen.
3. Peder Eriksen Møldrup, ca. 1678-1749, gårdmand i Bygum i Østerbølle sogn.
4. Mette Eriksdatter, ca. 1682-1750, død ugift hos broderen Jens i Møldrupgaard.
5. Maren Eriksdatter, født senest omkr. 1690, død 1738. Gift 1712 med Anders Sørensen, ca. 1682-1723, fæster af gården Skamris i Roumsogn.
6. Jens Eriksen Møldrup, født før 1700, død efter 1750, boede 1750 i Møldrupgaard.
Til søskendeflokken hørte måske også:
7. 7 Kirsten Eriksdatter, nævnt 1702.
8. 8 Anne Eriksdatter, nævnt 1702.
Erik Mortensen
Han var 1660 fæster af fødegården Skravad, hvor han opføres i matriklen 1664. Gården havde et hartkorn på 6 tdr. 3 fjk. 2 3/5 alb. og de årlige ydelser til ejeren fru Regitze Parsberg bestod af 10 skpr. rug, 12 skpr. havre, 4 pund smør ,6 sk. leding og 1 rd. gæsteri.
1660 ses Erik Mortensen endvidere af Jens Clausen, ridefoged over Hald Len, på dennes herskab, lensmanden, admiral Ove Giedes vegne, at have fået fæstebrev på kirkens anpart af korntienden af Roum sogn, som Erik Mortensen herefter på sognemændenes vegne måtte nyde, bruge og beholde på livstid på den betingelse, at han årlig til kirkeværgen svarede 4 tdr. rug,4 tdr. byg og 2 tdr. havre samt 9 rdr. Fæstebrevet, der er dateret Viborg den23. juni 1660, er underskrevet af Erik Mortensen med egen hånd.
5. marts 1662 ses Erik Mortensen derpå sammen med Jens Andersen i Bygum at have købt en gård i Fjelsø af Jørgen Lykke til Søgaard, således at de hver fik en halvpart af gården. Øjensynlig købte de 6 år senere endnu en gård i fælleskab, hvorefter de to lavede et indbyrdes mageskifte, således at de hver fik en helgård ud af det.
Omkring 1670 flyttede Erik Mortensen med familie derpå til den store gård Møldrup, ligeledes i Roum sogn, en gård der hørte under Hersomgaard, og som ved matrikuleringen i 1664 havde et tilliggende hartkorn på 9 tdr.6 skpr. - 1683 opføres Erik Mortensen i skattemandtallet på gården, og i matriklen 1688 er han ligeledes opført her. Møldrup havde da et hartkorn på 7 tdr. 1 fjk. og ejedes af Herluf Trolle til Hersomgaard. Erik Mortensen nævnes sidste gang 1700 i skattemandtallet, da han betegnes som "forarmet", hvilket man dog ikke skal tage særligt bogstaveligt. Han svarede da termin i skat 1 mk. B sk. af sig selv samt 12 sk. i hver termin af en datter Anne.
I 1692 udstedte Hersomgaards ejer et pantebrev til etatsråd Niels Benzon med pant i bl.a. Møldrup, og her nævnes Erik Mortensen ligeledes som fæster af gården. Endelig nævnes han i et skøde af 1699 fra Herluf Trolle til Christoffer Rosenørn, hvori det oplyses, at Erik Mortensen som fæster af Møldrup i årlig landgilde svarede 4 tdr. og 6 skpr. rug, 1 fjerding smør, 1 fjerding honning, 1 skovsvin og 2 mk. gæsteri penge.
Før 1724 (1) ses sønnen Morten at have afløst faderen som fæster af Møldrup, som nu var blevet forøget med den ved gården liggende øde Møldrup Mølle, således at det totale hartkorn var 7 tdr.7 skpr. 1 fjk. 2 alb.
Endnu ved folketællingen 1801 var Møldrup en gård, men før 1834 blev jorden fordelt mellem flere, således at der ved matrikuleringen i 1844 var hele 10 matrikelnumre i ejerlauget Møldrupgaarde.
Erik Mortensen og Marie Grubbes elsker.
Erik Mortensens hustru Anne Madsdatter var faster til Søren Sørensen Møller, født senest 1660 (søn af Søren Madsen Møller på Skinderup Mølle), der som kusk og senere ladefoged på Tjele fra omkring 1685 blev Marie Grubbes elsker og senere hendes tredie mand, forhold som vist blot bragte svogeren på Møldrup Erik Mortensen problemer. I 1660 var Erik Grubbe til Tjeles datter Marie blevet gift med statholder i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve, men ægteskabet ophævedes ved skilsmisse i 1670, og 3 år senere fik Erik Grubbe sin datter gift anden gang med den jævne adelsmand Palle Dyre. I medgift fik parret gårdene Trinderup og Nørbækgaard, og de boede nu på Trinderup indtil årsskiftet 1684-85, da Palle Dyre fik Tjele i forpagtning.
Marie Grubbe synes at have stået i forhold til flere forskellige, men fra 1685 samledes al hendes attrå om den langt yngre kusk og senere ladefoged på Tjele Søren Sørensen Møller. Sidst på året 1689 bar ladefogeden helt ude af sig selv. Drillet og spottet var han blevet hver eneste dag af sine medtjenere, og beruset har han sandsynligvis også været, men givet er det, at han i sin fuldskab greb en gammel bøsse og fyrede et skud af mod kniplepige Anne Trinderup, der dog ikke blev dødelig såret. Dette skud vakte så stor røre, at Palle Dyre mistede tålmodigheden med sin hustru, der snart efter alene flyttede til Nørbækgaard, mens Søren Sørensen Møller flygtede over hals og hoved, for derefter et blive pågrebet og sat i arresteret i Skanderborg. Herfra flygtede han imidlertid snart, og han havde derefter stadig kontakt med Marie Grubbe under hendes ophold på Nørbækgaard det meste af året 1690. I denne periode opholdt sig iøvrigt desuden på Nørbækgaard som tjenestefolk for Marie Grubbe Søren Sørensen Møllers 2 søskendebørn Mads Mortensen, født ca. 1672 og Maren Mortensdatter.
I efteråret 1690 ansøgte Erik Grubbe kongen for egen regning at måtte lade sin datter indsætte på Bornholm, og umiddelbart efter søgte Palle Dyre skilsmisse. Samtidigt blev, mens Marie Grubbe fra december 1690 holdt under arrest på Tjele, nedsat en kommission efter kongelig ordre for nærmere at undersøge forholdene.
Under skilsmissesagen vidnede mange om Marie Grubbes usømmelige forhold til Søren Sørensen Møller. Således oplyste tjenestepigen Maren Mortensdatter, at Marie Grubbe ikke generede sig for at klæde sig af og gå i seng i både Søren Sørensen Møllers og hendes nærværelse.
Når lyset var slukket, og Maren lagt sig, gik Søren Sørensen Møller i seng hos fruen, uden at de skammede sig over, at de ikke var alene. Til Maren Mortensdatter bror Mads havde Marie Grubbe desuden en dag sagt: "Jeg ville ønske, jeg var skilt fra Palle Dyre og havde Søren Ladefoged igen; han er sådan en køn og let karl. Jeg gider så gerne lugte tjære og heste-gøde. Der er ingen, jeg ville hellere have end hannem, om han ikke har mere, end han står og går udi".
Palle Dyre var kommen undervejs med, at Søren Sørensen Møller havde skjult Marie Grubbes gaver til sig hos fasteren Anne og dennes mand Erik Mortensen på gården Møldrup, hvorfor herredesfogeden 19. februar 1691 mødte på gården, hvor folkene dog nægtede alt. Herredsfogeden fandt dog i en stor jernbunden kiste et pudevår, som var forseglet, og som indeholdt en del værdifulde effekter, heriblandt en hue med guldbrodering på grøn atlask, en rød skarlagenshue med guldbrodering, en sort elfenbenskam besat med guld og sø1v, en pung vævet med guld og sølv, en stor fin lærredshånddug med fine kniplinger, et elfenbens tobakshus, et stykke sølvknipling og nogle bøger. Desuden fandt herredsfogeden i en stor kiste i Erik Mortensens dagligstue bl.a. et sengedækken af rød og gul atlask, tre lange fine damaskduge, elleve store fine damaskservietter, fem drejlsduge, nogle lagner, en kostbart syet kniplingskrave ect.
23. marts 1691 opløstes ægteskabet mellem Palle Dyre og Marie Grubbe, og hun rejste nu straks bort med Søren Sørensen Møller. Parret skal være blevet gift i udlandet, men boede fra sidst i 1690erne på Møn.
I 1706 blev Søren Sørensen Møller skovfoged i Borrehuset ved Grønsund færgested på Falster med ret til færgefart og lidt krohold. Skønt Søren Sørensen Møller skal have mishandlet Marie Grubbe, skønt han fik et barn med en pige fra egnen og måtte stå offentlig skrifte herfor i 1709, og skønt han i 1711 blev dømt til 3 år på jern på Bremerholm for et vådeskud, som havde dræbt en skipper, var Marie Grubbe dog - således som hun i 1711 udtalte det til den undrende Ludvig Holberg - langt lykkeligere i ægteskabet med ham, end da hun var statsholderens fornemme gemalinde.
Kilder:
1.Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn,1985.
2. Slægtsarkivet: Slægten fra Fjelsø, 1981.
3. Anton Blaabjerg: Omkring Marie Grubbe, i Slægten, nr. l. januar 1990. [1] | Mortensen, Erik (I3417)
|
| 757 |
Erik Pedersen er født før 1430, og han døde antagelig omkring 1485.
Erik Pedersen, der boede i Rind, Lynderup sogn, er muligvis identisk med den person af samme navn, der benævnes tingmand den 29. marts 1451 på Rind Herredsting. I et tingsvidne fra 1457 nævnes han som en åbenbart anset mand i et tingsvidne af Viborg Landsting, hvor han sammen med 6 andre på opfordring af Joen Viffertsen oplyste, at de aldrig havde hørt, at Morten Nielsen Vognsen og Henrik Smalsted eller deres forældre havde gjort krav på arv eller søskendeskifte af Christen Jensen Tornskytte i Linderumgård.
Christen Sørensen Testrup hævder i sine optegnelser, at han var i besiddelse af et tingsvidne på pergament fra 1461, hvori Erik Pedersen nævnes som herredsfoged. Dette lyder dog ikke særlig sandsynligt, for fra 1461 findes et tingsvidne, som fortæller, at Vogn Nielsen i Tolstrup da var herredsfoged.
Derimod nævnes Erik Pedersen i Rind i et vidne fra 17. marts 1464 som den første af tingmændene umiddelbart efter herredsfogden, og i et tingsvidne af 6. november 1475 nævnes han for første gang med sikkerhed som herredsfoged, ligesom det vel var i den egenskab, at han i 1478 var tilstede på kirkegården i Gedsted, hvor han af 12 uvildige sognemænd fik vidne angående Poul Stigsen (ejer af Bonderup, nu Lerkenfeld) og fiskeriet i Gedsted Aa.
Endnu i et tingsvidne fra januar 1481 nævnes Erik Pedersen som herredsfoged, men i 1483 betegnes han som tinghører, og det må formodes, at han er død kort efter. Sønnen Peder ses da også fra i hvert fald 1487 at have siddet på slægtsgården i Rind, og i 1491 nævnes en Niels Poulsen som herredsfoged.
Kilde: Slægten Lyngsø fra Troelstrup. 1987.
Nedenstående fra Thomas Elkjær: Slægtsbog for Aage Elkjær, 1995.
Fra 1450'erne boede Erik Pedersen i Rind i Lynderup sogn, hvor han blev afløst af sønnen Peder Eriksen. - Fra før 1475 (måske allerede i 1460erne) var Erik Pedersen herredsfoged i Rinds herred.
Erik Pedersen blev født før 1430 og døde efter 1483, da han nævnes sidste gang. Han var af ukendt herkomst. - Hans kones navn og herkomst kendes ikke.
Børn
Af børn kendes blot sønnen:
1. Peder Eriksen, født senest omkr. 1460, se ane 4.374/15.510; denne nævnes dog vist sammen med en Mikkel Eriksen 1483 og 91, der måske kunne være en bror.
Erik Pedersen i Rind
Han var måske identisk med manden af samme navn, der nævnes uden bopæl som tingmand 29. marts 14511på Rinds herreds ting, hvor Niels Pedersen i Hvam da var foged.
Som en åbenbart anset mand nævnes Erik Pedersen i Rind i et tingsvidne 14572 af Viborg landsting, hvor han sammen med 6 andre på opfordring af Joen Viffertsen oplyste, at de aldrig havde hørt, at Morten Nielsen (Vognsen) og Henrik Smalsted eller deres forældre havde gjort krav på arv eller søskendeskifte af Christen Jensen (Taarnskytte) Linderum(gaard) i Vendsyssel.
Christen Sørensen Testrup hævdede3 at være i besiddelse af et tingsvidne på pergament fra 1461, hvor Erik Pedersen nævnes som en herredsfoged. -
Dette kan dog vist ikke passe, for fra 14644 haves et tingsvidne, hvor Vogn Nielsen i Tolstrup nævnes som herredsfoged. - I dette vidne fra 14. marts 1464 nævnes Erik Pedersen i Rind som den første af tingmændene umiddelbart efter herredsfogeden; tingbvidnet oplyste, at Viborg Domkapitel havde ladet fremlægge breve og bevisligheder på tinget angående en trætte med Christoffer Lykke vedrørende gods i Hærup, Hejring og Fristrup.
Han var vel også identisk med den Erik i Rind, der nævnes i et tingsvidne af 11. august 14705, ligesom han måske var den Kel (Erik?) Pedersen i Rind, der 29. november 1472 nævnes som vitterlighedsvidne6.
Herredsfoged
Erik Pedersen nævnes i et tingsvidne af 6. november 14757 for første gang med sikkerhed som herredsfoged, ligesom det vel var i den egenskab, at han 1478 8 var på kirkegården i Gedsted, hvor han af 12 uvildige sognemænd fik vidne angående Poul Stigsen og hustru Mette (ejer af Bonderup, nu Lerkenfeld) og fiskeriet i Gedsted å. - Og som herredsfoged udstedte Erik Pedersen med flere 3. august 1478 et tingsvidne angående samme fiskeri9.
Endnu i et tingsvidne af 8. januar 148110 nævnes Erik Pedersen som foged, mens han 24. marts 148311 var tilhører. - Han døde vel i løbet af 1480'erne, og 149112 nævnes Niels Poulsen som herredsfoged i Rinds herred.
Erik Pedersens eng i Rind Kær nævnes i et dokument fra 147813, der citeres i dommen 1551 mellem sønnedatterens mand Anders Nielsen, se ane 330, og Niels Markvardsen (Skjernov) til Mejlgaard.
Noter:
1) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk. 1451-66, 1928, s.7, nr.19.
2) Samme, s.255, nr.798.
3) Samme, s.458, nr.1398, samt Rinds Herreds Krønike i Samlinger til jydsk Historie og Topographie, 1-1, 1866-67, s.369.
4) Diplomatarium Vibergense, v. A. Heise, 1879, s.47, nr.64.
5) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.199, nr. 2785.
6) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.328, nr.3158.
7) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.519, nr.3736.
8) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.726, nr.4368, samt Evald Tang Kristensen: Nogle Efterretninger om Herregaardens Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Historie, 1889, s.69, nr.4.
9) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.726, nr.4368, samt Evald Tang Kristensen: Nogle Efterretninger om Herregaardens Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Historie, 1889, Lerchenfeldt, s.70, nr.5.
10) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1879-88, 1931, s.143 nr.4804.
11) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1879-88, 1931, s.275, nr.5197, samt Samlinger til jydsk Historie og Topographie, 1-9, 1882-83, s.335.
12) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1489-96, 1932, s.203, nr.6971.
13) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1879-88, 1931, s.721, nr.4343-52. [1] | Pedersen, Erik (I3196)
|
| 758 |
Ernst Olesen var i de unge år ansat ved landbruget. En af stederne var ved Jørgen Balle i Lilholdt her mødte han sin kommende hustru der var ansat som tjenestepige på samme gård. Senere arbejdede han ca. et år på Alfegården ved Rødekro. Efter at de var blevet gift arbejdede de begge i perioden 1 MAJ 46 til 1 APR 1947 på Ejsbølgård ved Haderslev som overfodermester (røgterpar). De boede i ejendommen der ligger i svinget ved Ejsbølgård. Arbejdet var hårdt for de mange køer skulle jo malkes med håndkraft Arbejdsdagen startede ved totiden for at de kunne nå at malke besætningen inden mælken blev afhentet om morgenen. Herefter var der så et par fritimer midt på dagen før man skulle i gang med aftenmalkningen. I APR1947 flytte de de til Vojens. Her fik Ernst arbejde som ekstraarbejder ved DSB. Udover det daglige arbejd havde han en del vagter som ledvogter på forskellige ledbevogtningssteder Nord og Syd for Vojens. Dette arbejde havde han bortset fra en kort periode ved slagteriet indtil han gik på førtidspensions om 65 årig. Hans stor interresse var haven herunder også en kolonihave hvor han i en årrække hentede et godt tilskud til den efterhånden store familie. Haven var på et tidspunkt udstillingshave for haveselskabet. Landbruget kunne Ernst ikke helt glemme i mange år hjalp han til i høsten og specielt i foråret tjente han mange men surttjente penge ved roehakning. Mange morgner var han i roerne fra Ca. kl tre til han skulle på arbejde ved syvtiden og efter arbejde kunne han lige nå et par timer ekstra i roerne inden han skulle i seng for at få et par timers søvn. Ernst var god til at bruge hænderne. Han kunne bygge og reparere alt hvilket familie og venner nød stor gavn af. | Olesen, * Ernst (I2388)
|
| 759 |
estrup KB 1811 opslag 14, fol. 12:
Den 8. februar lod gaardmand Poul Olesen og hustru i Kastrup, deres søn hjemmedøbe og blev kaldet Christian.
Den 11. april blev hans daab publiceret i Testrup kirke, frembaaren af Carls kone i Hvam og med fulgte N: Poulsens i Gislum.
Faddere: Jens Olesen af Nyrup. Anders Høeg Thestrupgaard.
Carl af Hvam. N. Poulsen af Gislum.
Samme dag holdt moderen kirkegang.
| Poulsen, Christian (I2756)
|
| 760 |
Evt vielse
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-L9Z6-2H4C?cc=2078555&personaUrl=%2Fark%3A%2F61903%2F1%3A1%3AQGD6-Q5Q6 | Familie: Lauritz Jørgensen Schultz / Maren Nisdatter Kjer (F858)
|
| 761 |
Evt. Anders Olesen Bakke. Undersøges | Olesen, * Anders (I3977)
|
| 762 |
Evt. død 1/8 1832 - se register over viede og døde Nørre Nørå.
31/66. | Johansen, Jørgen (I1938)
|
| 763 |
Evt. død 10/5 1830, se register Nørre Nørå 51/66. | Johansen, Niels (I1937)
|
| 764 |
Evt. død 21.11.1798, 72 år gl. iflg. registret. Er fra Farstrup.
I 1761 - opslag 166 (?) har han og hustruen Anna Lauritsdatter fået en datter døbt Ide. Bodil Henriksdatter bar det, faddere var Christopher i Morudgde, Christen Knudsen i Schousgde., Jens Ballen i Farstru, Ander Muurmester ibid og Knud Sørensen ibid.
Det er muligvis ham, der står fadder til Thor Christophersens børn i 1770'erne, evt. også til andre Christophersen børn.
Hans hustru Anna Nielsdatter står fadder til Poul Knudsen og Johanne Jørgensdatters datter Apolone (5293) i 1784. | Sørensen, Christen (I702)
|
| 765 |
Evt. Hans Lauritsen. Han får i 1772 en søn kaldet Niels født i Gabel. http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=507773&side=109 Haderslev amt, Gram, Nustrup, 1758-1786, HM, Fødte, konfirmerede, trolovede, viede - opslag: 109 af 239 opslag. På opslag 176 døbes en datter Hanna Cathrina. (1776). På opslag 192 får han datteren Johanna Maria
| Lauritsen, Hans (I5827)
|
| 766 |
Evt. konfirmation?
Aarhus amt, Ning, Malling, 1724-1805, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde - opslag: 61 af 255 opslag
FT-1801. Aarhus, Ning, Malling, Stor-Nord, Malling.
Frans Pedersen 47 år. Gift Mand Bonde/Gårdmand
Ane Rasmusdatter 34 år. Gift Kone
Niels Fransen 12 år. Ugift Barn
Birthe Fransdatter 10 år. Ugift Barn
Ingeborg Fransdatter 8 år. Ugift Barn
Rasmus Fransen 2 år. Ugift Barn
Michel Sørensen 27 år. Ugift Tjenestekarl
Karen Pedersdatter 26 år. Ugift Tjenestepige
Rasmus Pedersen 64 år. Ugift Tjenestekarl
FT-1850. Aarhus, Ning, Malling, Aistrup, Gård.
Jens Mikkelsen 54 Gift Gårdmand og husfader Kysing i Hestehaven
Birthe Frandsdatter 59 Gift Hans kone Malling
Maren Jensdatter 26 Ugift Deres barn Malling
Ane Marie Jensdatter 20 Ugift Deres barn Malling
Ole Jensen 26 Gift Tjener i gården Beder
Ane Jensdatter 26 Gift Hans kone, husfaderens datter Malling
Jens Olesen 3 Ugift Deres søn Malling
Søren Jørgensen 16 Ugift Tjenestedreng Malling | Frandsdatter, * Birthe (I2402)
|
| 767 |
Faaborg | Nielsen, Karl Johannes (I901)
|
| 768 |
Faaborg | Nielsen, Poul Gerhard (I903)
|
| 769 |
Faaborg kirke | Nielsen, Niels Peter (I881)
|
| 770 |
Faaborg kirke | Nielsen, Mette Marie Kirstine (I891)
|
| 771 |
Faaborg kirke | Nielsen, Niels Peter (I893)
|
| 772 |
Faaborg kirke | Nielsen, Søren (I894)
|
| 773 |
Faaborg kirke | Nielsen, Carl Christian (I895)
|
| 774 |
Faaborg kirke | Johansen, Laura Margrethe (I902)
|
| 775 |
Faaborg kirke | Sørensen, Jørgen Peder (I906)
|
| 776 |
Faaborg kirke | Sørensen Skjoldby, Marius Christian Georg (I907)
|
| 777 |
Faaborg kirke | Sørensen, Augusta Anne (I908)
|
| 778 |
Faaborg kirke | Sørensen, Søren Carl Christian (I909)
|
| 779 |
Faaborg kirke | Petersen, Ludvig (I910)
|
| 780 |
Fabjerg KB 1764 side 23 opslag 22:
Den 8. marts: Søren Olufsen fra Haurboøer? og Karen* Christensdatter Bierre trolovede.
Den 1. juni copulerede.
*)
Anne? | Familie: Søren Olufsen / Anne Catrine (Karen) Christensdatter (F933)
|
| 781 |
Fadder til Daniel Frederik Siverts og Maria Elisabeth Bernsdatters søn Hans Nielsen den 8. juli 1781, billede 501/839 hos mormonerne.
Samme 22. juli 1781 til Anders Hansen og Kirsten Henriksdatters datter Apolone, samme billede.
Begge gange er hun Niels Pedersens hustru i Nykøbing.
Odense, Skovby, Vigerslev, Ulstrup, F 2, 154, FT 1787, A3178
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Niels Pedersen 36 g Hosbonde Bonde og Gaardbeboer
Agatha Nielsdatter 22 g Madmoder -
Peder Nielsen 5 u Deres barn -
Niels Nielsen 4 u Deres barn -
Jørgen Nielsen 1 u Deres barn -
Maren Nielsdatter ?? 50 u Hosbondens halv Søster -
Mette Thomasdatter 23 u - Tienestepige
Maren Nielsdatter 75 u - Inderste.nyder Almisse
Odense, Skovby, Vigerslev, ??yekiøbing, -, 181, FT-1801, A3470
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Niels Pedersen 50 Gift Huusbonde Bonde og boelsbeboer
Agatha Nielsdatter 35 Gift Hans kone -
Peder Nielsen 18 Ugift Deres barn -
Jørgen Nielsen 14 - Deres barn -
Hans Nielsen 10 - Deres barn -
Adam Kristopher Nielsen 8 - Deres barn -
Rasmus Nielsen 3 - Deres barn -
Anna Margrte Nielsdatter 5 - Deres barn -
Karen Hansdatter 20 - Tienestepige -
Skifte:
6. oktober 1814 i Nykøbing, billede 518/563 via www.faesterogskifter.dk:
Vidner:
Lægdsmand Niels Larsen i Røde Mølle.
Sognefoged Anders Larsen af Munkehuset.
Arvinger:
Peder Nielsen 32 år, ugift, tjenende Peder ?? i Møllegård ved Odense.
Niels Nielsen, 30 år, gårdfæster i Rue.
Jørgen Nielsen, 28 år, ugift, tjenende Anders Hansen i Store Pederstrup.
Hans Nielsen, 24 år, ugift og hjemme hos faderen.
Adam Christoffer Nielsen, 21 år, tjenende lægdsmanden Niels Larsen i Røde Mølle
Rasmus Nielsen, 16 år, tjenende Niels Nielsen i Rue.
Anna Nielsdatter, 9 år, hjemme.
Værge for de umyndige børn: Deres broder, gårdfæster Niels Nielsen i Rue.
Boet sluttet på side 533/563 med et underskud på ca. 39 Rd. Intet til deling. | Nielsdatter, Agate (I4834)
|
| 782 |
Fadder til Jørgen Christian Jørgensen, benævnt som Huskone Ane Margrethe L arsen, Fjelsted sogn.
Folketælling DDD 1880:
Odense, Vends, Fjelsted, Sletterod by, et hus, 3, FT-1880, B5488:
Jørgen Larsen, 56, gift, Daglejer ved Agerbruget, (fødested) Rørup Sogn, O dense Amt
Jensine Jørgensdatter, gift, hans kone, Fjelsted Sogn, Odense Amt,
Rasmus Hansen, 49, gift, Husmand, Jordbruger, Skovby Sogn, Odense Amt,
Ane Margrete Larsen, gift, Hans kone, Vissenbjerg Sogn, Odense Amt.
Odense, Odense, Odense Købstad, Odense Kjøbstad, Store Glasvej 4, stue n, 1, FT-1890, B0315
Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Rasmus Hansen 59 Gift husfader arbeidsmand Skebby sogn, Odense Amt
Ane Margrethe Hansen 55 Gift husmoder Vissenberg
Store Glasvej ligger i Ansgar sogn. | Larsen, Ane Margrethe (I1903)
|
| 783 |
Faddere ved dåb:
.... Hans Rasmussens Datter Maren i Trøstrup, Indsidder Rasmus Anders en i Aagaard, Vigerslev Sg., Gaardmændene Anders Andersen (?) Hans Rasmussen og Lars Eriksen i Trøstrup. | Andersen, Maren (I977)
|
| 784 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Bente Høy (I825)
|
| 785 |
Faddere ved dåb:
Ane Marie Andersen, Tjenestepige i Korup, bar Barnet. Emma Hansen, Tjenestepige i Beldringe, Lunde Sogn. Anders Rasmussen, Tømrer i Kirkendrup, Næsbyhoved Broby Sogn. Peder Rasmussen, Tjenestekarl i Beldringe, Lunde Sogn. Jens Rasmussen, Tjenestekarl i Allesø Sogn.
Død af hjernebetændelse. | Rasmussen, Anna Marie (I737)
|
| 786 |
Faddere ved dåb:
Arbejdsmand Knud Christian Rasmussens Hustru af Odense bar barnet. Faddere: Huusmand Anders Rasmussen, dt. Hans Jørgen Rasmussen, dt. Jørgen Jørgensen og Gaardbestyrer Niels Rasmussens Hustru, alle af Villestofte. | Andersen, Hans Kristian (I734)
|
| 787 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jørgensen, Aage Villy (I629)
|
| 788 |
Faddere ved dåb:
Baaren af Bondepigen Maren Jørgensdatter fra Særslef Sogn. Fadd.: Gaardmændene Rasmus Carlsen, Lars Nielsen og Jens Pedersen samt dennes (?) Hustru Katrine Andersdatter, alle af Taagerod. | Andersdatter, Abelone (I990)
|
| 789 |
Faddere ved dåb:
Bankassistent Johan Bruun og Hustru Christine, født Schindler, København.
Enkefru Andersine Larsen, født Rasmussen, Fruens Bøge, Odense.
Fru Snedkermester Fanny Schiøth, Gentofte. | Gloggengiesser, Socialrådgiver Else Grethe (I1072)
|
| 790 |
Faddere ved dåb:
Bondepigen Anna Maria Hansdatter fra Weflinge. Boelsmand Christen Jørgens en fra Damstedet. Bondekarlen Hans Jørgensen af Taagerod. Lars Pedersen f ra Sværup Mølle og xxx Niels Rasmussens Hustru Perlene Pedersdatter i Damh uset.
Odense, Skovby, Vigerslev, , Jydekrogshus, 7, FT-1834, B6169
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Lars Hansen 43 Gift Husmand, Lever Af Sin Jordlod
Christiane Jørgensdatter 39 Gift Kone
Ane Kirstine Larsdatter 11 Ugift Datter
Christiane Larsdatter 9 Ugift Datter
Maren Larsdatter 7 Ugift Datter
Jørgen Larsen Krog 2 Ugift Søn
Hans Larsen Krog 2 Ugift Søn
Ane Katrine Hansdatter 73 Enke Aftægtskone, Almisselem
Odense, Skovby, Vigerslev, Morud Skov, et Boelssted, 16, FT-1840, B7337
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Johan Andreas Demandt 41 Gift Skovfoged
Karen Jensdatter 23 Gift hans Kone
Nicoline Demandt 1 Ugift Deres Datter
Jørgen Demandt 36 Enke Tjenestefolk
Anne Kirstine Larsdatter 17 Ugift Tjenestefolk
Jørgen Frederik Demandt 15 Ugift Tjenestefolk
Odense, Skovby, Vigerslev, Jydekrogen, Et huus, 126, FT-1845, B5976
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Lars Hansen 56 Gift Musikus Heri sognet [Wigerslev]
Christianne Jørgensdatter 49 Gift Hans kone do [Wigerslev]
Christianne Larsdatter 20 Ugift Deres børn, væverpige do [Wigerslev]
Anne Kirst. Larsdatter 22 Ugift Deres børn, sypige do [Wigerslev]
Jørgen Larsen 13 Ugift Deres børn do [Wigerslev]
Anne Katr. Hansdatter 85 Enke(mand) Almisselem Wissenberg sogn, Odense Amt
Odense, Skovby, Veflinge, Banggaardslund, et huus, 229, FT-1850, C3555
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Hans Pedersen 64 Gift Huusmand, Daglejer, Huusfader Haarslev Sogn, Odense Amt
Ane Kirstine Larsdatter 29 Gift Hans kone Vigerslev Sogn, Odense Amt
Kirsten Hansdatter 29 Ugift Deres datter Her i Sognet [Veflinge]
Rasmus Madsen 30 Gift Indsidder, Daglejer Do [Her i Sognet [Veflinge]]
Mette Kirstine Jørgensen 24 Gift Hans kone Do [Her i Sognet [Veflinge]]
Jørgen Christian Rasmussen 1 Ugift Deres søn Do [Her i Sognet [Veflinge]]
Odense, Skovby, Veflinge, Hedeboerne, et huus, 11 F1, FT-1860, B0455
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Hans Pedersen 76 Gift huusmand, huusfader her i sognet [Veflinge]
Ane Kirstine Larsdatter 37 Gift hans kone Vigerslev, Odense Amt
Kirsten Hansdatter 38 Ugift deres datter her i sognet [Veflinge]
Lars Peder Hansen 8 Ugift deres søn her i sognet [Veflinge]
FT 1870 hos mormonerne:
Familien bor i Veflinge sogn og består af
Jørgen Hansen
Ane Kirstine Larsdatter
Kirsten Hans Datter (48 år, født i Veflinge)
Hans Frederik Nielsen - 9 år, født i Odense, Plejesøn. | Larsdatter, Anna Kirstine (I741)
|
| 791 |
Faddere ved dåb:
Bondepigen Anne Cathrine Andersdatter af Rueheed. Gaardmand Hans Jørgens en af Taagerod. Hans Rasmussen af Ulstrup. Hmd. Peder Willardsen af Landeveien og Huuskone Anna Cathrine Hansdatter af Damhuset.
Afgangsliste Vigerslev 1847-1860, billede 158/295:
Jørgen Krog, Søn af Gmd. Lars Hansen af Jydekrog. Afg. 1ste Mai 1848.
Var sidst hjemme hos Faderen.
Til Weflinge sogn.
(Fundet tilfældigt). | Krogh, Jørgen (I744)
|
| 792 |
Faddere ved dåb:
Botilde Hansen, Arbejdsmand Christen Hansens Hustru i Odense, Middelfart Landevej, Husmand Peder Andersen, Skræder Frands Christensen og Skomager Christen Hansen, alle i Marslev. | Pedersen, Peder Jakob (I1004)
|
| 793 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jørgensen, Erik Emil (I627)
|
| 794 |
Faddere ved dåb:
Degnen Linds Datter Maren.... af Wigerslef, Gaardmændene Hans Knudsen af Schousgaarde, Anders Christensen af Adamsminde, Christopher Nielsen af Ditlevsdal og dennes ..... Karen Jeppesdatter. | (Andersdatter), Maren Kirstine Schousgård (I973)
|
| 795 |
Faddere ved dåb:
Enke Kathrine Jensen, Haarslev.
Sognefoged Pedersens Hustru Anine Pedersen, Ditlevsdal.
Sognefoged Jens Peder Pedersen, Ditlevsdal.
Gaardejer Niels Henrik Nielsen, Glavendrup.
Kilde for død: www.fyens.dk/navne | Pedersen, Erling Traun (I1034)
|
| 796 |
Faddere ved dåb:
Enken Martha Christensen og Skomager Christen Hansens Hustru Maren, begge af Sognet.
Sognefoged, Gaardejer Peder Andersen, Skomager Christen Hansen, disse af Sognet, Gaardejer Steffen Christensen af Vigerslev Sogn. | Pedersen, Ingeborg (I1009)
|
| 797 |
Faddere ved dåb:
Faderen
Kommis Max Bern, Nørrevoldgade 36
Frk. Johanne Bern, Nørrevoldgade 36
Frk. Kirstine Bern, Nørrevoldagde 36
Udtrådt af Folkekirken 5/12 1956 (gift Andersen, boende Vilhelminevej ( 19 eller 49).
Ved konfirmationen bor familien Hannebergvej 20. | J?rgensen, Anny Bern (I1017)
|
| 798 |
Faddere ved dåb:
Forpager Anton Laursens Hustru Karen Marie, f. Nielsen af Langesø, Gdmd. Knud Hansens Hustru Maren Kristine Andersen af Skovsgaarde, Forpagter Anton Laursen af Langesø, Gdejer Thor Andersen, Skovsgaarde, og Gdejer Knud Hansen, Skovsgaarde. | Nielsen, Eline Thora (I1047)
|
| 799 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Hans Høy (I827)
|
| 800 |
Faddere ved dåb:
Forældrene.
Bopæl ved konfirmationen: Overgade 72.
Samme ved FT 1916. Er "lærling i Kolonial hos N. Pedersen, Overgade 60"
FT 1916 er gemt under moderen, ref. nr. 1064.
Kilde: www.odensedatabasen.dk
Folketælling 1921
KildetypeFolketælling
Tidspunkt - Dag1
Tidspunkt - Måned2
Tidspunkt - År1921
Personnummer19010708001
Løbenummer192105373
Husstands-/familienummer62
AdresseDagmargade 10, 2. sal th. [Sct. Knuds Sogn]
FornavnArnold
EfternavnLarsen
KønM
Fødselsdag08-jul
Fødselsår1901
CivilstandUgift
FødestedOdense
År for flytning til kommunen-
Forrige opholdssted-
TrossamfundFolkekirken
Stilling i husstandenBarn
ErhvervExpedient
ErhvervsstedC. Ludvigsen
Handicaps-
Kommentarer
Den originale folketælling er gemt under moderen, ref. nr. 1064. | Larsen, Arnold (I1068)
|
|
|
