Match 301 til 350 fra 3,128
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 301 |
Arkivalieronline, Vissenbjerg 1845-1875, konfirmerede, opslag 227:
Ungkarl Hans Frederik Nielsen af Traun i Vigerslev sogn - 27 år,
Pige Marie Kirstine Henrichsen, 31 år af Skovsby Mark,
Niels Rasmussen - Henrich Rasmussen
5. October 1870 - i Kirken. | Familie: Hans Frederik Nielsen / Marie Kirstine Henrichsen (F77)
|
| 302 |
Arkivalieronline, Vissenbjerg 1846-1862, fødte, opslag 8, nr. 11:
Født 10. marts 1848, Rasmus Larsen, døbt i kirken den 14. maj 1848
Gaardmand Lars Justesen og hustru Dorthe Marie Nielsdatter i Saugmose.
Faddere:
Gaardmand Hans Christian Henrichsens Kone Koelbjerg xxx
Boelsmand Rasmus Jensens Kone xxxmosedam,
Gaardmand Jens Jensen
Gaardmand Michel Hansen
Gaardmand Hans Jensen .... Alle Koelbjerg
Iflg. FT 1880 på DDD tjener han hos Chresten Rasmussen og Ingeborg Christi ne Larsen Haugaard i Farstrup, hvor også Christiane Jespersen fra Morudgaa rde familien tjener.
Død, se AO, KB Vigerslev 1903-1912, opslag 180:
Gift, født i Saugmose, Vissenbjerg Sogn 10 mart 1848. Søn af Gaardmand La rs Justesen og Hustru Dorthe Marie Nielsen i Saugmose. Gift 25. Juli 18 80 med Ane Cathrine Hansen. Sidste fælles bolig i Tokkerod. Husmand. | Larsen, Rasmus (I1045)
|
| 303 |
Arkivalieronline, Vissenbjerg, 1774-1814, opslag 104:
Kirkeåret 1791, søndag mellem nytår og hellig 3 konger, den 2. januar:
Gårdmand Just Larsen og Anna Johanne Nielsdatter i Samose
deres søn ved navn Niels i kirken, frembaaren af Jens Nielsens hustru i Ko elbierg,
faddere vare Jep (?) Olufsens hustru, skoleholder Koordt (Roordt?) Niels L arsen og
Hans Larsen i Kielstrup Skov - moderen introduceret 3. søndag efter hell ig 3 konger.
Samtlige personer i husstanden
Odense, Odense, Vissenbjerg, Koelbierg Byelaug, , 24, FT-1801, B9103
Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Just Lausen46 Gifthuusbondebonde og gaardbeboer
Johanne Nielsdatter37 Gifthans kone
Ane Justesdatter11 Ugiftderes børn
Niels Justesen10 Ugiftderes børn
Laus Justesen7 Ugiftderes børn
Ane Marie Justesdatter2 Ugiftderes børn | Justesen, Niels (I1175)
|
| 304 |
Arkivalieronline, Vissenbjerg, 1814-1839 (fødte), opslag 38, nr. 38:
1820, 12. nov. Anne Marie, i kirken 19., Boelsmand Christopher Rasmussen og h. Maren Andersdatter i Aarnebjerglund.
Faddere:
Gaardkone Rasmus Nielsens h. Ane Andersd., xxx Rasmus xxx, Hans Hansen, Rasmus Christophersen, Anders Olsen, Karen Knudsen.
Arkivalieronline, Vissenbjerg 1814-1839 (fødte), opslag 81, nederst på siden:
Konfirmeret 1835, 1. søndag efter (Påske?)
Ane Marie Christoffersdatter, Blm. Christoffer Rasmussen, Ornebjerg, født 12. nov. 1820,
god, god, vaccineret 23. august 1826 af Buchholz.
Død, se AO, KB Ubberud 1901-1911, opslag 187. Sønnen Mads angives som proprietær.
Dødsårsag: Alderdom. | Christophersen, Anne Marie (I495)
|
| 305 |
Arkivalieronline, Vissenbjerg, døde 1844-1891, opslag 207:
Karen Larsen, Boelsmand Niels Johansens Kone af Andebølle, 27 år.
OBS! Enkemanden giftede sig igen og fik 4 børn med sin næste hustru. | Larsen, Karen (I1905)
|
| 306 |
Arkivalieronline, Vissenbjerg, fødte 1832- , opslag 17.
Hjemmedøbt 19. marts 1835.
Faddere:
Jørgen Rasmussens kone i Moregaarde, Anders Pedersens kone, Skousby, Jørgen Rasmussen, Moregaarde, Christoffer Rasmussen, Ornebjerg, Erik Hansen, Grdm.i Rue.
Arkivalieronline, Vissenbjerg, konfirmerede 1845-1875, opslag 17 og 18:
1st søndag efter påske 1849, konfirmeret fra Koelbjerg Skole:
Nr. 12 Rasmus Henrichsen, gdm. Henrich Rasmussen, på Skovsby xxx (mark? ), født på Skovsby Mark 10. marts 1835, meget god, meget god, vaccineret 10. juli 1835 af Buchholtz.
Arkivalieronline, Vigerslev, tilgang 1847-1860, opslag 54:
Rasmus Henriksen, søn af Henrik Rasmussen af Skovby, anm. 1.5.1852, 17 år, tjener Jørgen Rasmussen i Store Morud.
Arkivalieronline, folketælling 1880, Vissenbjerg, Skovby, opslag 122:
7 en Gaard,
Rasmus Henriksen, M, 44, Ugift, Lutheraner, Fødested Vissenbjerg sogn, Huusfader, Gaardeier
Karen Poulsdatter, Kv, 72, Enke, Lutheraner, Fødested Elby (Eiby?) sogn, hans moder, forsørges af ham, Poul Christian Henriksen, M, 43, Ugift, Lutheraner, Fødested Vissenbjerg sogn, Bødker.
Død, AO, KB Vissenbjerg 1892-1914, opslag 38:
Rasmus Henriksen, Ungkarl Skovsby Mark, Vissenbjerg Sogn, Odense Herred, født samme Sted. Søn af Boelsmand Henrik Rasmussen og Hustru Karen Poulsdatter. 61 Aar. Sogenpræst Mølgaard, Vissenbjerg. | Henrichsen, Rasmus (I511)
|
| 307 |
Arkivalieronline, Vissenbjerg, fødte 1863-1891, opslag 23:
1865, født 20. marts Mads Larsen, hjemmedøbt 22. marts, i kirken 4. jun
Boelsmand Niels Larsen og hustru - 32 - Johanne Larsen af Karhusene
Gdm. Christian Johansens kone
Gdm. Niels Johansen
Gdm. Lars Christensen
Ungkarl Niels Larsen
Alle her
Opholder sig i 1916 i Brunsvig hos søsteren Karen Larsen, gift Nielsen
Død, se KB Vissenbjerg 1915-1942, opslag 115. | Larsen, Mads (I5075)
|
| 308 |
Arkivalieronline, Vissenbjerg, viede 1892-1917, opslag 107:
Ungkarl, Gaardejer Lars Jørgen Larsen, født 2. Apr. 1873 i Vissenbjerg Sogn, søn af Gaardmand Niels Larsen og Hustru Anne Marie Jørgensen, Saugmose.
Ugift Abelone Dorthea Marie Jørgensen, Odense, St. Hans Landsogn. Født 3 0. Sept. 1873 i Vigerslev Sogn, datter af gaardmand Rasmus Jørgensen og Hustru Christiane Larsen.
Husmand Mads Larsen, Veflinge.
Gaardmand Jørgen Christian Jørgensen, Vigerslev.
Vielsesbrev af 12. November 1913.
(Viet) 12. december 1913. Pastor Holger Larsen. I kirken. | Familie: Lars Jørgen Larsen / Abelone Dorthea Marie Jørgensen (F83)
|
| 309 |
Arkivalieronline.dk, fødte Vissenbjerg 1832 -
Opslag 179:
Faddere:
Pigen Ane Cathrine Hansdatter, Vigerslev, Boelsmand Christoffer Rasmuss en (kone?), (Ornebjerg?), Boelsmand Hans Nielsen, Vigerslev S., Boelsmand Mads Hansen, Skovsby, Boelsmand Christoffer Rasmussen, Ornebjerg (?).
FT DDD 1860:
Maren Henriksen, 15 år, tjenestefolk hos gårdmand Erik Hansen og Karen Rasmusdatter i Rue.
Arkivalieronline, FT 1890, Vigerslev, opslag 61:
Traun:
En Gaard:
Hans Frederik Nielsen, M, 46, G., Ubberud Sogn, Odense Amt, Husfader, Gaar deier.
Maren Hendriksen, Kv., 45, G, Vissenbjerg Sogn, Odense Amt, Husmoder, Hust ru.
Karen Marie Nielsen, 16, U, Jylland, Barn.
Niels Hendrik Nielsen, 14, u, Jylland, Barn.
Poul Christian Hendriksen, M, 52, Vissenbjerg Sogn, Odense Amt, Tjenestety ende.
OBS. Formentlig børn af 1. ægteskab med Marens søster Marie Kirstine.
Ved FT 1921 (ddd) boede hun i Haarslev hos datteren Anne Katharine, gift med Jens P. K. Jensen.
Død: Se AO KB Vigerslev 1913-1923, opslag 231. | Hendriksdatter, Maren (I510)
|
| 310 |
Arkivarlieronline, Vigerslev, viede 1842-1891, opslag 90:
1891,
Ungkarl, Gdmd. Anders Jespersen af Farstrup, søn af afd. Gaardmand Jesp er Poulsen af Farstrup, 46 år.
Pigen Maren Rasmussen af Farstrup, født på Kosterlev Mark, 40 aar gl.
Gdmd. Lauritz Petersen i Maderup og ungkarl Anders Kristian Andersen i Rue. I kirken. | Familie: Anders Jespersen / Maren Rasmussen (F73)
|
| 311 |
Årsag til, at denne oplysning er korrekt:
Kirkebog 1814-2004, Side , Jels, år 1879-1914 | Familie: Martin Gregers Thomsen / Johanne Kjerstine Brink (F883)
|
| 312 |
Årsag til, at denne oplysning er korrekt:
Kirkebog 1814-2004, Side , Øster Løgum, år 1899-1943 | Wollesen, Jørgine Marie (I3438)
|
| 313 |
Årsag til, at denne oplysning er korrekt:
Kirkebog 1814-2004, Side. , Nustrup, år 1878-1911 | Familie: Jens Peter Sørensen / Johanne Kjerstine Brink (F1254)
|
| 314 |
Årsagen til hans død var alderdom. | Andersen, Christen (I3986)
|
| 315 |
Årsagen til hans død var alderdoms svaghed | Andersen, Laurids (I3981)
|
| 316 |
årsagen til hans død var epidemisk halssyge. | Mortensen, Morten Christian (I3973)
|
| 317 |
Årstal for fødsel taget fra vielsen og fødested taget fra ddd.dda. | Nielsen Krog, Ane Marie (I1194)
|
| 318 |
Arvinger efter Hans Christophersen, død 1823:
.20 Rd sedler til Deling mellem Mandens Arvinger, som bleve opgivne at være
1. En broder Jørgen Christophersen Farstrup, for hvilken mødte Sønnen Christopher Jørgensen, tjenende …mand Hagenau (?), der anmeldte at … hans 5 brødre ved Navn Christen, Niels, Hans Hans Jørgen, Rasmus og Jørgen, en Søster Maren gift med Lars Larsen Haugaard, enSøster Sidsel og Appelone, begge ugifte, til Hvilken udbetalt en broderlod paa.. Sødskendes vegne med 5 rd. 4… … 4-4/4 .
2. En broder Niels Christophersen af Røde Schousgaarde ved Farstrup, for hvilken … var mødt Sønnen Christopher Nielsen, boende i Ditlevsdahl i Weggersløv Sogn, som anmeldte, at han … sinbroders.. Jens (?) enSøster Grethe, gift med Jens Pedersen i Kjøromhuset, enSøster Anne Cathrine gift med Rasmus Jensen i Farstrup, til hvilken Christopher Nielsen blev udbetalt en broderlod med 5 Rd. 4.. 4-4/4
3. …børnene af Thor Christophersen Farstrup mødte Thor Jørgensen tjenende i Stradsburrg og tilkjendegavt at …. Var Sønnerne Christopher, Jesper, Jens, Sidsel, Enke af JørgenAndersen paa Weuflinge Mark, alle myndige og levende. Samt Mette Thorsdatter der er ugift og opholder sig i Farstrup, til bemeldte Thor Jørgensen … udbetalt en broder lod med (samme beløb)
4. 4 … Søsteren Maren Christophersdatter, som har været gift med Sognefoged Niels Larsen i Weufling nu død og efterlader Sønnen Morten Nielsen Weuflinge som ogsaa var mødt, til .. en Søsterlod blev udbetalt med 2 rd. 2.. 2-2/4 og hvilken hermed udbetaltes med deres Quittering for Protokollen.
Christopher Jørgensen
Christopher Nielsen med ført pen
Thor Jørgensen
Morten Nielsen. | Jørgensdatter, Apellone (I4371)
|
| 319 |
Arvinger efter Hans Christophersen, død 1823:
.20 Rd sedler til Deling mellem Mandens Arvinger, som bleve opgivne at være
1. En broder Jørgen Christophersen Farstrup, for hvilken mødte Sønnen Christopher Jørgensen, tjenende …mand Hagenau (?), der anmeldte at … hans 5 brødre ved Navn Christen, Niels, Hans Hans Jørgen, Rasmus og Jørgen, en Søster Maren gift med Lars Larsen Haugaard, enSøster Sidsel og Appelone, begge ugifte, til Hvilken udbetalt en broderlod paa.. Sødskendes vegne med 5 rd. 4… … 4-4/4 .
2. En broder Niels Christophersen af Røde Schousgaarde ved Farstrup, for hvilken … var mødt Sønnen Christopher Nielsen, boende i Ditlevsdahl i Weggersløv Sogn, som anmeldte, at han … sinbroders.. Jens (?) enSøster Grethe, gift med Jens Pedersen i Kjøromhuset, enSøster Anne Cathrine gift med Rasmus Jensen i Farstrup, til hvilken Christopher Nielsen blev udbetalt en broderlod med 5 Rd. 4.. 4-4/4
3. …børnene af Thor Christophersen Farstrup mødte Thor Jørgensen tjenende i Stradsburrg og tilkjendegavt at …. Var Sønnerne Christopher, Jesper, Jens, Sidsel, Enke af JørgenAndersen paa Weuflinge Mark, alle myndige og levende. Samt Mette Thorsdatter der er ugift og opholder sig i Farstrup, til bemeldte Thor Jørgensen … udbetalt en broder lod med (samme beløb)
4. 4 … Søsteren Maren Christophersdatter, som har været gift med Sognefoged Niels Larsen i Weufling nu død og efterlader Sønnen Morten Nielsen Weuflinge som ogsaa var mødt, til .. en Søsterlod blev udbetalt med 2 rd. 2.. 2-2/4 og hvilken hermed udbetaltes med deres Quittering for Protokollen.
Christopher Jørgensen
Christopher Nielsen med ført pen
Thor Jørgensen
| Jørgensen, Hans (I4372)
|
| 320 |
Arvinger efter Hans Christophersen, død 1823:
.20 Rd sedler til Deling mellem Mandens Arvinger, som bleve opgivne at være
1. En broder Jørgen Christophersen Farstrup, for hvilken mødte Sønnen Christopher Jørgensen, tjenende …mand Hagenau (?), der anmeldte at … hans 5 brødre ved Navn Christen, Niels, Hans Hans Jørgen, Rasmus og Jørgen, en Søster Maren gift med Lars Larsen Haugaard, en Søster Sidsel og Appelone, begge ugifte, til Hvilken udbetalt en broderlod paa.. Sødskendes vegne med 5 rd. 4… … 4-4/4 .
2. En broder Niels Christophersen af Røde Schousgaarde ved Farstrup, for hvilken … var mødt Sønnen Christopher Nielsen, boende i Ditlevsdahl i Weggersløv Sogn, som anmeldte, at han … sinbroders.. Jens (?) enSøster Grethe, gift med Jens Pedersen i Kjøromhuset, enSøster Anne Cathrine gift med Rasmus Jensen i Farstrup, til hvilken Christopher Nielsen blev udbetalt en broderlod med 5 Rd. 4.. 4-4/4
3. …børnene af Thor Christophersen Farstrup mødte Thor Jørgensen tjenende i Stradsburrg og tilkjendegavt at …. Var Sønnerne Christopher, Jesper, Jens, Sidsel, Enke af JørgenAndersen paa Weuflinge Mark, alle myndige og levende. Samt Mette Thorsdatter der er ugift og opholder sig i Farstrup, til bemeldte Thor Jørgensen … udbetalt en broder lod med (samme beløb)
4. 4 … Søsteren Maren Christophersdatter, som har været gift med Sognefoged Niels Larsen i Weufling nu død og efterlader Sønnen Morten Nielsen Weuflinge som ogsaa var mødt, til .. en Søsterlod blev udbetalt med 2 rd. 2.. 2-2/4 og hvilken hermed udbetaltes med deres Quittering for Protokollen.
Christopher Jørgensen
Christopher Nielsen med ført pen
Thor Jørgensen
Morten Nielsen. | Jørgensen, Jørgen (I4374)
|
| 321 |
Arvinger efter Hans Christophersen, død 1823:
.20 Rd sedler til Deling mellem Mandens Arvinger, som bleve opgivne at være
1. En broder Jørgen Christophersen Farstrup, for hvilken mødte Sønnen Christopher Jørgensen, tjenende …mand Hagenau (?), der anmeldte at … hans 5 brødre ved Navn Christen, Niels, Hans Hans Jørgen, Rasmus og Jørgen, en Søster Maren gift med Lars Larsen Haugaard, en Søster Sidsel og Appelone, begge ugifte, til Hvilken udbetalt en broderlod paa.. Sødskendes vegne med 5 rd. 4… … 4-4/4 .
2. En broder Niels Christophersen af Røde Schousgaarde ved Farstrup, for hvilken … var mødt Sønnen Christopher Nielsen, boende i Ditlevsdahl i Weggersløv Sogn, som anmeldte, at han … sinbroders.. Jens (?) enSøster Grethe, gift med Jens Pedersen i Kjøromhuset, enSøster Anne Cathrine gift med Rasmus Jensen i Farstrup, til hvilken Christopher Nielsen blev udbetalt en broderlod med 5 Rd. 4.. 4-4/4
3. …børnene af Thor Christophersen Farstrup mødte Thor Jørgensen tjenende i Stradsburrg og tilkjendegavt at …. Var Sønnerne Christopher, Jesper, Jens, Sidsel, Enke af JørgenAndersen paa Weuflinge Mark, alle myndige og levende. Samt Mette Thorsdatter der er ugift og opholder sig i Farstrup, til bemeldte Thor Jørgensen … udbetalt en broder lod med (samme beløb)
4. 4 … Søsteren Maren Christophersdatter, som har været gift med Sognefoged Niels Larsen i Weufling nu død og efterlader Sønnen Morten Nielsen Weuflinge som ogsaa var mødt, til .. en Søsterlod blev udbetalt med 2 rd. 2.. 2-2/4 og hvilken hermed udbetaltes med deres Quittering for Protokollen.
Christopher Jørgensen
Christopher Nielsen med ført pen
Thor Jørgensen
Morten Nielsen. | Jørgensen, Jørgen (I5710)
|
| 322 |
Auning, lægd 318, billede 74 p? AO i 1926, og er afgået til 2-122-Z-100, hvilket vil sige Hasle sogn på Sjælland.
Herfra er han den 19!11 1926 returneret til Auning - se billede 95 på AO for Hasle - hvor han er indskrevet med nr. 40. På denne notering - billede 77 Auning 1926 - ser det ud til, at han er mødt ved søværnet den 12/4 1928. | Friis Andersen, Svend (I1531)
|
| 323 |
Avisen skrev da han døde:
Tidligere landbrugsmedhjælper Harald Kristensen, plehjemmet Solgården i Lemvig, er død 93 år. Harald Kristensen var født i Fabjerg og var ud af en landboslægt og en størrer søskendeflok på ikke mindre end 17, hvoraf 10 lever i dag.
Omkring 1913 flyttede familien til gården Nørre Rom BY, hvor de boede i 13 år. Herefter flyttede de til en nabogård, hvor de kun blev i fire år, inden turen gik til Sdr. Brunsgaard i Nissum.Harald Kristensen flyttede hjemmefra, da han fik forskellige pladser. Længst var han på gården Brunsgaard, det vil sige syv-otte år. Senere flyttede han hjem til Sdr. Brunsgaard igen, da han blev løsarbejder. Blandt andet arbejdede han med at lave landeveje for det offentlige.
Han var ungkarl og holdt op med at arbejde omkring 1965. Moderen boede da sammen med Harald Kristensen og en bror på gården. Hun døde 1971.
I marts sidste år kom Harald Kristensen på sygehuset, og i Maj flyttede han til Plejehjemmet Solgården, hvor han boede til sin død.
Han var et pligtopfyldende menneske, der passede sit arbejde uden at have ret mange andre interesser. Harald Kristensen var ikke mindst god til at omgås unge mennesker. | Kristensen, Harald Præstmark (I2523)
|
| 324 |
Avisudklip:
Fru Grethe Bøgh, Giver, i Vesthimmerland, er død, 32 år.
Hun var født i Aars. For en halv snes år siden blev hun gift med gårdejer Erling Bøgh, Katby, Giver.
Grethe Bøgh var sin mand en usædvanlig god støtte i detdaglige arbejde med bedriften. Hun var meget interesseret i gymnastik og har bl.a. været gymnastikleder i Giver. Grethe Bøgh efter mand og tre børn. | Mikkelsen, Grethe Nielsine (I3052)
|
| 325 |
Barnebarnet Anders Brink skriver:
Hvad jeg husker om min bedstefar og hvad min far fortalte om sit hjem:Min bedstefar Anders Hansen Brink er født den 10 Februar 1843 i Nustrup sogn og død i Grønnebeck den 8 August 1922. Han ligger begravet på Nustrup k irkegård. Min bedstemor hed Hansine Margrethe Lassen. De er viet den 28 J AN 1870. Bedstemor var født den 21 JUN 1849 og død den 30 JUL 1902. Hun ligger begravet i Nustrup. De bosatte sig i Paddehuset kort omtalt i Nustrup bogen side 173. Det lå i vestkant af sognet tæt ned til Aalkær mose. Bedst efar ernærede sig og sin familie som daglejer og dagslønnen var lille m en far sagde at bedstefar aldrig arbejdsløs. Om vinteren fra ca. 1 OKT t il 1 APR tærskede han med plejl på en gård i Aalkær og en i Brøndlund. D et var jo som bedstefar sagde et ensformigt arbejde og man slugte en mas se støv ved det, men man arbejdede jo da indendørs og havde ingen spilda ge på grund af regn og sne. Det trøstede en nabo der var skovarbejder ham ofte med. Men dagen var lang fra 7 om morgenen til 6 om aftenen. Det første og sidste udlæg som man kaldte det lag neg der blev udlagt på terskeloen måtte tærskes ved lys. På gården i Aabkjær kunne der dog somme tider give lidt adspredelse, idet gårdejeren slet ikke så sjældent selv tog en plejl og hjalp i nogle timer, og så tog han også bedstefar med ind til en kop eftermiddagskaffe. Bedstefar fik 8 Grossen om dagen, altså 48 gross en om ugen, men manden gav ham dog ofte en sølv femmark, for som han sag de vi er jo da navnebrødre. Han hed også Anders. Jeg skriver om kaffen, men for at undgå misforståelser, så fik bedstefar jo da 3 måltider mad daglig hvor han arbejdede. Jeg spurgte far engang, om familien der blev 8 børn ialt kunne leve for 5 mark om ugen?. Ja sagde han jeg husker ikke at nogen af os har klaget over sult. Vi fik jo mange byggrød og boghvedegr ød og meget fedtebrød, men kosten må jo have været sund nok, da far kun mindedes en gang hvor de måtte have lægen fra Gram. Da havde en af hans brødre ved et uheld brækket et ben. De blev alle sunde og stærke de fleste mellem 80 og 90 år gamle. Min far blev 87 år.Bedstemor gik en gang om ugen til købmand i Kastrup ell er Gabøl efter husholdningsvarer og sædvanlig havde hun også en 3 pæls flaske brændevin med hjem. Den kostede 4 grossen, og far husker at bedstefar en gang sagde til hende " kunne du fåpenge tiloverst til den? for ellers kunne vi da have undværet". Og bedstemor svarede "jo for det er dig der slider for os, og den skal du og vor nabo have det lidt glant med lørdag aften. Skovarbejderen og han fik sig så nogle kaffepunser lørdag aften og sommetider også søndag formidag. Men bedstemor sørgede altid f or at der blev levnet en slat i flasken, hvis et af børnene skulle få tandpine. Forholdet til bedstefars arbejdsgiver må jo have været godt, for kon en på gården sagde ofte til ham vil i have skummetmælk så tag en spand med for vi giver jo svinene det aligevel. Og når de ca. to gange om måned en bagte brød i den store ovn, gav hun altid et ca. 8 pd. (?)brød med hjem for at Hansine hans kone kunne se hvordan bagningen var lykkedes. Og det var jo også en selvfølge at daglejeren måtte tage gårdens heste og vogn til at køre sit træ og tørv hjem med. I sommermånederne tjente bedstefar dog en noget størrer dagløn ved tørvegravning og høstarbejde. Farmor døde i 1902. Derefter flyttede bedstefar sammen med morfar, og de boede sammen i et lille hus på Gabøl mark indtil morfar døde lige før krigen i 191 4. Jeg husker at min bror og jeg nogle gange blev sendt over til de to bedstefædre med lidt slagtemad når vi havde slagtet julegrisen. Vi var glade for de ture selv om det var en time at gå op igennem Hjartbro skov, for de gamle havde jo tid til at fortælle historier. Særlig morfar, der hav de været ivrig jæger, kunne fortælle jagthistorier. Jeg husker nogle af dem endnu og det er nok ham jeg har jagtlysten efter om den da er arvelig og det påstår Sten Stensen Blicker jo at den er. De sidste år var farfar så hos en datter og svigersøn, der havde en landejendom i Grønnebek ved Jels. Her kunne han lide at gå i den lune stald og hjælpe lidt ved fodringen lige til sin død en sommerdag i august 1922. | Brink, * Anders Hansen (I2748)
|
| 326 |
Begivenheder for Jens Peter Jensen i Odensedatabasen, nr. 18661108002
ÅrstalMånedDagBegivenhedenErhverv / StillingAdresseRelateret personnr.Relateret navn
188021FolketællingSt. Hans Landsogn, hus, Trækbanen no 2
189021FolketællingskolelærerTolderlundvej 70, forhus stuen
190111KommuneskatLærer,Cand.phil.Karen Brahesvej 6
190121FolketællingLærerKaren Brahesvej 6, forhus, 1. sal
190211KommuneskatKaren Brahesvej 6
190311KommuneskatLærer, Cd. Ph.Karen Brahesvej 6
192121FolketællingKonstitueret OverlærerLindealle, 4, Forhus [St. Knud Sogn] | Jensen, Jens Peter (I4378)
|
| 327 |
Beksing? | Nielsen, Hans Jørgen (I1122)
|
| 328 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rasmussen Emdal, Niels (I1856)
|
| 329 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brandt, Mogens Gunnar (I573)
|
| 330 |
Bemærk faddere ved dåb: Christoffer Jørgensen, Jørgen Nielsen, Jørgen Rasmussen (søster Gjertruds ægtefælle?) gl. Oluf..... xxxxx Anders Christensens Hustru, Karen Jørgensdatter xxxx Hansdatter og Anna Knudsdatter.
OBS! Fadderne dækker to dåbshandlinger. | Jørgensdatter, Anna (I551)
|
| 331 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rasmussen, Poul Bent (I577)
|
| 332 |
Bemærkning ved konfirmation:
Kundskab etc.:
Temmelig god, indskrænket, legemlig svag. Meget sædelig.
Lægdsrulle:
Indskrevet i 1894, lægd 171 (Særslev), nr. 9. Utspas i 1899. Udstreget.
I FT 1916 (opslag 56) bor han i Kosterslev, matr. nr. 37c, er ugift, husfader og "Skrædermester". | Johannessen, Anton Carl (I1589)
|
| 333 |
Bemærkning:
Niels Pedersen tjener på Ditlevsholm (FT 1787) og er National Soldat.
FT 1787 blev afholdt den 1. juli, og derfor er der ingen uoverensstemmelse mellem FT på ddd.dda. og kirkebogsindførslen.
Foto af skifteprotokol Sallinge Herred 1852-1855, side 333 på LAO
I skiftet efter faderen står der, at hun er ugift og tjener i Seest ved Kolding. Hendes halvsøster Ane tjener i Vonsild. | Sørensdatter, Karen (I1107)
|
| 334 |
Benedicte PEDERSDATTER eller Bendit PEDERSDATTER, der i matriklen 1688 som enke opføres som ejerinde af en gård i Fjeldsø af hartkorn 6 tdr., 4 skpr., 2 fjdkr. og 2 alb. (Hun er formodentlig død inden kirkebogens begyndelse, selvom hun fejagtigt står som ejer i 1688 matriklen)
Denne gård ser ud til at være identisk med den i 1614 i Hald lens jordebog opførte selvejergård i Fjeldsø, der ejedes og beboedes af de to mænd Peder ANDERSEN #608 og Christen NIELSEN.
Disse er utvivlsomt henholdsvis fædre til Bendit Pedersdatter og til Niels Christensen.
I 1614 svaredes der 8 skilling leding af gården, en afgift der fra gammel tid af hvilede på selvejergårdene som afløsning for ledingspligten, d. v. s pligten til at drage med i leding eller til at møde bevæbnet ved hæren, når kongen påbød det.
Niels Christensen var selvejerbonde i Glerup i Østerbølle sogn og på side 124 i Viborg Landsting sk.- og panteprotokol no. 3 (1662) står følgende skøde til Niels Christensen i Glerup at læse:
"Forskr. Jørgen Løckis Skiøde huorudi hand hafuer skiødt och afhendt til Niels Christensen i Glerup och hans Arfvinger till euindelig eye med ald Høyheds och Herligheds Afgift cen Gaard liggeddis i Rindtz Herred i Fielsøe Sogn og Bye, som Niels Poulsen, Jens Ibsen, Mads Nielsen och Erik Nielsen nu paaboer, noch en Gadehuus ibidem som Jep Hansen paaboede, som Jørgen Locke af Kgl. Mayst. til Magelaug er overladt, efter derpaa, Skiødes Indhold.
Sul dato 7. Novbr. 1661, hvilchen forermeldte Gaard og Gadehus forne Niels Christensens Hustru og Arvinger skal hafue nyde bruge og beholde til euig Eye.
Samme Skiøde er dateret Viborrig d. 4de February 1662.
Til Vitterlighed forne Erik Lunou og Verner Parsbjerg." | Pedersdatter, Bendid (I3251)
|
| 335 |
Beretning skrevet af min morfar Anders Brink i 1976. (1901-1978)
Hvad jeg husker om første verdenskrig.
Det er sommer, solen skinner og lufte er let og blå. Vi er sidst i juli måned 1914. Kornet modnes og enkelte steder er høsten begyndt. Men det er som om denne dejlige tid ikke kan samle landmandens interesse i år. Hvor man kommer, tales der om kongemord og krig. Skulle det blive alvor? De fleste håber dog endnu at uvejret trækker over, men lørdag den 1 AUG forkynder en rød plakat på posthusets dør at krigen var erklæret. Nu blev der røre! Jeg var i Bevtoft, vores kirkeby, om mandagen efter at dette frygtelige telegram var kommet om lørdagen. Skønt det var sommerens travleste tid, så jeg kun få der arbejdede. De første indkaldelsesordrer var kommet, og overalt stod folk i klynger og talte sammen. En kone kom grædende hen ad gaden, hendes mand skulle sammen med flere fra byen møde i Flensborg næste formiddag. Om aftenen kom en af vore naboer for at sige farvel, jeg husker han trøstede far med at krigen ville være endt inden jul. Han var 3-4 år i forvejen uddannet som artillerist ved de største kanoner og vidste hvilke frygtelige ødelæggelser de kunne udrette. Men han tog fejl, som så mange andre.
Det var de unge stærkeste mænd der var rejst og deres hjælp savnedes hårdt i den travle høsttid. Dog gik arbejdet bedre end ventet. Den ene nabo hjalp den anden og snart var høsten bragt i hus. Høstgilde med dans i forsamlingshuset blev der ikke til. De første budskaber om faldne fra egnen var nemlig kommet og forøgedes for hver uge der gik. Man sagde at sønderjyderne var særlig hårdt med ved fremrykningerne i Belgien og Nordfrankrig, derfor så mange faldne i de første måneder.
Nu var det snar jul, og krigen, som vores gode nabo mente, ville være endt rasede stadig videre. Dødsbudskaberne traf snart her og snart der mens stadig flere mænd blev kaldt under fanerne som man sagde.
Foråret med så tiden var gået, og atter blev der høst. Og alle, såvel gamle som kvinder og børn måtte slide hårdt for at bjerge den. Nu må vi da håbe at krigen har endt før næste høst sagde folk, mens det stadig så mørkere ud. De fleste unge var nu indkaldt, og de ældre fulde efter.
Den 11. november blev far der ikke havde været soldat som ung indkaldt. Han kom til Neumünster, hvor han nu snart 40 år gammel måtte gå den tyske militæruddannelse igennem. Det blev jul og far måtte fejre den på kasernen, medens mor og vi børn sad ene derhjemme. Vi gik nu ind i 1916, og krigen rasede vildere end nogensinde. I byerne begyndte fødemidlerne at blive knappe. Denne mangel forsøgte regeringen at afhjælpe ved at udstede en mængde love og forbud. Korn skulle bruges til brød og gryn og måtte ikke mere fodres op. Svinet er vores fjende skrev man i aviserne, vi måtte på vores ejendom med ca. 45 tønder land holde et svin. Brød, sukker, smør, sæbe og andre nødvendighedsvarer blev fordelt på rationerings kort. Kunstgødning kunne heller ikke fås mere, og da forårsarbejdet på grund af manglende arbejdskraft kun blev mangelfuld udført var det kun en middelmådig høst som kunne ventes. Manglen på arbejdskraft ordnedes nu ved at fordele de krigsfanger der var taget. Det var særligt Russere vi fik tildelt på landejendommen i Bevtoft. Det blev en god hjælp ved det nu begyndende høstarbejde. Kvinder kørte med såvel maskiner som høstvogne.
Hjemme gik det efter forholdene godt. Far var ikke sendt til fronten endnu og det lykkedes ham endog at komme hjem på 3 ugers høstorlov. Far kunne på grund af sygdom, kun gøre garnisonstjeneste kaldet GF i modsætning til KF der betød krigsfähig, (Garnisons duelig og Krigs duelig) og da Tyskland også måtte tænke på fødevareproduktionen, kom der ordre om at ældre landmænd der ikke kunne sendes til fronten på grund af helbredet skulle hjemsendes. Far opfyldte disse betingelser, og kom hjem lige før jul 1916. Nu kunne vi fejre jul, men et par dage senere fik vi meddelelse om at fars søstersøn altså min fætter, var faldet på 4 dagen efter at han var send til vestfronten. Det blev en dæmper i juleglæde for os, men jo særligt for hans forældre hvis ældste søn han var.
Vi gik ind i nytåret 1917, og mere end nogensinde længtes vi efter fred. Men i stedet bredte det rygte sig nu at Danmark også vilde blive inddraget i krigen. Styrket i rygterne blev vi, da der blev flyttet en masse militær til Sønderjylland. Alle fik nu indkvartering. Disse soldater begyndte at bygge en forsvarslinie på en højderyg, som strækker sig tværs over Sønderjylland fra Øst - til Vesterhavet. Der blev bygget beton huler. Bunkers kaldte Tyskerne dem. Mellem disse blev der gravet skyttegrave og trukket pigtrådshegn. Da stillingerne var færdige, blev de besat med kanoner. Ved korsveje og jernbanestationer blev der nu sat vagtposter. Man kunne nu ikke komme fra en landsby til en anden uden "Ausveis" eller pas. Det var meget ubehageligt da det var sydtyske poster der betragtede den danske befolkning som fjender. En slagter kom f.eks. en morgen cyklende ud af Toftlund for at slagte på en gård i nærheden. Ved korsvejen stod en vagtpost der råbte ham an. Da det var lidt ned af en bakke, og slagteren cyklede ret hurtigt, fik han ikke standset omgående. Den hidsige soldat skød, og kuglen gennemborede slagteren ryg. 10 minutter senere var han død.
Dette og lignende tilfælde vakte dyb forbitrelse i befolkningen, men vi måtte jo bøje os for overmagten. Høsten var takket vær krigsfangerne nu fuldendt for denne sommer. Det var den fjerde høst, men fødemidlerne blev stadig knappere. Husker jeg ret lød rationeringsmærkerne på 22 pund brød, 1½ pund smør og 1 pund sukker per måned, men vi kunne jo sagtens på landet og de soldater, "snushaner" kaldte vi dem, der blev send ud for at se om loven blev overholdt og for at revidere kornbeholdningerne var lette at narre. Sultne var de, og et pund smør eller et måltid mad kunne næsten gøre dem blinde. Værre var det for folk i byerne som ikke kunne få mere end loven bød. Man så ofte en kone med et par børn gå fra gård til gård for at bede om lidt brød, gryn eller et par æg. Fødevaretyverier var der også mange af, man slagtede fjerkræ, får og endog ungkreaturer i nattens mørke, og om morgenen fandt landmanden så kun indvoldene af sine dyr.
Julen nærmede sig atter. Det var for fjerde gang under krigen, og endnu så det lige håbløs ud med hensyn til fred. I denne tid kom der endnu et sorgens budskab til Bevtoft. Lærerens søn, en dygtig ung mand, der var nået frem fra menig soldat til flyverløjtnant, var styrtet ned og dræbt på stedet. Hvorledes hans gamle forældre kunne fejre jul efter dette budskab kan man tænke sig.
Efter en trist og fattig jul gik vi så ind i året 1918. I byerne så det frygteligt ud i denne vinter. Brændsel var næsten ikke til at skaffe og fødemidlerne var knappe og dyrere end nogensinde. Sult og kulde i forening bidrog til mange sygdomme, og ældre folk og børn døde i stort antal. Man kaldte en frygtet sygdom for "spansk syge". Den tog mange ofre over hele Europa det sidste krigsår. En kærkommen hjælp i denne nød var de danske fødevarer og klæder der blev fordelt i byerne denne vinter. Men solen stod højere på himlen for hver dag og også denne vinter gik mod foråret. Jeg pløjede en dag på en mark der stødte op til landevejen mellem Bevtoft og Overjersdal vores nærmeste stationsby. Hen imod middag kom en af vores naboer kørende. Han havde hentet sin søn der for 1½ år siden var rejs hjemmefra som en sund og rask ung mand. Jeg ventede ved vejen for at hilse på dem, da han var min skolekammerat, men han var næsten ikke til at kende. Han var blevet såret i benet, og følgerne af dette blev at benet måtte afsættes ca. 5 tommer over knæet. Han havde endnu ikke fået kunstigt ben, og kunne derfor ikke bevæge sig uden fremmedes hjælp. Bleg og afmagret var han også, men trods det var han glad og lykkelig fordi han var nået hjem.
Forårsarbejdet var endt, og den nylagte sæd spirede atter frem for fjerde gang efter krigens udbrud. Nu måtte det da gå mod enden sagde en gammel nabo en dag da krigsnyhederne atter blev drøftet, for nu er der da kun skoledrenge tilbage. Og han spåede sandt, da høsten nærmede sig, var det som om tyskerne blev svagere for hver dag der gik. Alt militær blev sendt fra Sønderjylland til Frankrig. Her kæmpede de amerikanske tropper nu sammen med englænderne og franskmændene og tyskerne begyndte at vige. De lange tyske sejrsberetninger, som aviserne plejede at være fyldte med, blev nu meget korte. Den jernhårde tyske disciplin begyndte at slappes og der var uro og mindre oprør i byerne. Ja man vovede endog at skrive "slagtekvæg til kejser Vilhelm" på de vogne der gik til fronten med forstærkninger.
Og så var det atter høst, Den femte under krigen, og den var kun lille, men endnu mindre blev vores heste og kreaturbesætninger. Alle gode heste og kreaturer var nu afleveret til militærledelsen. Dagene blev atter kortere, og vi beredte os på en frygtelig vinter, men efter at de tyske tropper i oktober og november atter havde lidt et stort nederlag på vestfronten begyndte de at trække sig tilbage. Nu svigtede disciplinen helt og hele hæren på vestfronten opløstes og flygtede nu mod den tyske grænse. Den 11. og 12. november udbrød så revolutionen. Denne mærkede vi dog ikke meget til på landet. Få dage sener begyndte vores soldater at vende hjem. De var i mange tilfælde taget bort fra deres troppeafdelinger i oprørsdagene og nåede nu efter en eventyrlig rejse hjem lige op til jul. Der var glæde men også megen sorg, da de fleste familier havde en eller flere der var blevet offer for det store ragnarok. Nu begyndte en lysere tid, særlig for os Sønderjyder. Nu taltes kun om genforeningen med Danmark og min far har mange gange udtalt at afstemningsdagen den 10. februar 1920 var den største oplevelse i hans liv.
N.B.
På en mindetavle i Bevtoft kirke står navnene på 33 faldne fra sognet.
Ovenstående skrev min bedstefar i 1976 da han blev opfordret til at fortælle om sine erindringer fra første verdenskrig. Beretningen er naturligvis farvet af hvad han senere har hørt og læst, men jeg har gengivet han beretning stort set ordret bortset fra brugen af store bogstaver der jo var noget anderledes på dette tidspunkt.
| Brink, * Anders Hansen (I2393)
|
| 336 |
Beskæftigelse 1795 Aars Sogn, Aalborg Amt, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
Degn
Rørbæk KB 1771 opslag 15:
Her er Niels Christensen Nørgaard nævnt, 37 aar gl, (f~1734) skoleholder ... ... ...
Aars KB 1795 opslag /side/opslag 106:
Den 17. juni begravet degnen til Aars og Havbro, Niels Christensen Nørgaard. 60 aar gl. ... (f~1735).
Års herred, Gejstlig skifteprotokol, 1703-1814, C 17A-2
84
Niels Christensen Nørgaard, degn i Års og Havbro, der døde 5.6.1795, fol.474, 476.
E: [Anne] Cathrine Christensdatter. LV: Lauridsen (Mathias Svante Lassen?), forvalter Øster Oustrup [i Års sogn].
A:
1) bror Oluf Christensen Holm i Kastrup i Testrup sogn.
2) søster Anne Christensdatter i Randers, enke efter Peder Winther, prammand sst.
3) bror Jens Christensen i Rørbæk, død.
3B:
a Jens Jensen i Enslev på Sødringholm gods
b Inger Jensdatter i Rørbæk
c Karen Jensdatter, gift på Overgård gods
4) søster Maren Christensdatter, død, var g.m. Christen Skriver i Hvarre i Vebbestrup sogn.
1B:
a Jens Christensen, tjener på Villestrup [i Astrup sogn].
| Christensen Nørgaard, Niels (I3075)
|
| 337 |
Beskæftigelse Forpagter på Teglgården i Skørping
Rold KB 1783 opslag 37:
Den 7. august: Peder Bøg en søn til daaben kaldet Laust, frembaaren af sin faster Birthe Bøg.
Fadderne: Søren Bøgs hustru, Jens Smed, Christen Kok og Laust Jensen.
Avlsfoged på Buderupholm. Fra ca. 1821 forpagter på Teglgården i Skørping.
FT-1834, Aalborg, Hellum, Skørping, Skindberglund, Teglgaarden, 54, C4029
1. Lars Pedersen Bøgh, 51, Gift, Forpagter
2. Zidsel Cathrine Høier, 46, Gift, hans Kone
3. Charlotte Christine Larsdatter Bøgh, 16, Ugift, deres Barn
4. Johanne Nielsine Larsdatter Bøgh, 13, Ugift, deres Barn
5. Birgithe Cathrine Larsdatter Bøgh, 9, Ugift, deres Barn
6. Lovise Christene Larsdatter Bøgh, 6, Ugift, deres Barn
7. Christian Larsen Bøgh, 11, Ugift, deres Barn
8. Lars Nielsen, 24, Ugift, Tjenestefolk
9. Jens Andersen, 26, Ugift, Tjenestefolk
10. Anders Nielsen, 34, Ugift, Tjenestefolk
11. Christen Pedersen, 31, Ugift, Tjenestefolk
12. Peder Nielsen, 17, Ugift, Tjenestefolk
13. Mads Sørensen, 15, Ugift, Tjenestefolk
14. Dorthe Kirstine Nikolaisdatter, 19, Ugift, Tjenestefolk
15. Cathrine Andersdatter, 21, Ugift, Tjenestefolk,
16. Kirstine Marie Nielsdatter, 11, Ugift, Tjenestefolk
FT-1840, Aalborg, Hellum, Skørping, Ottruphusene, Teglgaarden, 57, C4485
1. Lars Pedersen Bøgh, 57, Gift, Forpagter paa Gaarden.
2. Sitsel Katrine Høier, 55, Gift, hans Kone
3. Charlotte Christine Bøgh, 22, Ugift, deres Børn
4. Johanne Nielssine Bøgh, 19, Ugift, deres Børn
5. Christen Bøgh, 17, Ugift, deres Børn,
6. Birgitte Chatrine Bøgh, 15, Ugift, deres Børn
7. Lovise Christiane Bøgh, 12, Ugift, deres Børn
8. Niels Christensen, 26, Ugift, Tjenestefolk.
9. Niels Jensen, 24, Ugift, Tjenestefolk.
10. Mads Sørensen, 20, Ugift, Tjenestefolk.
11. Niels Christensen, 62, Ugift, Tjenestefolk.
12. Jens Andersen, 17, Ugift, Tjenestefolk.
13. Ane Nielsdatter, 32, Ugift, Tjenestefolk.
14. Ole Skovmand, omtrent 60, Enkemand, omvandrende Bitler [Betler].
Nygaards sedler:
Lars Pedersen Bøgh, forpagter på Teglgaarden død den 17. november 1841, 58 1/4 aar. Skørping KB. | Pedersen Bøgh, Lars (I3384)
|
| 338 |
Beskæftigelse Glerup, Vester Bølle, Viborg Amt, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
Gaardmand
Vester Bølle KB 1752 fol. 48:
Den 3. september begravet Jens Povelsen af Glerup. Ao. ætat 75 aar. | Poulsen Dalsgaard, Jens (I3181)
|
| 339 |
Beskæftigelse Rinds Herred, Viborg Amt,
Gaardmand og Herredsfoged
Fra 1520erne boede Anders Nielsen i St. Torup i Ulbjerg sogn; fra senest 1539/40 til 52 var han herredsfoged i Rinds herred.
Anders Nielsen blev født senest omkring 1500 eller snarere lidt før - vel omkring 1485/90 - og døde mellem 1558 og 73, se nedenfor, så dødsfaldet fandt vel sted i 1560erne. Han var af ukendt herkomst.
Anders Nielsen blev gift senest 1530 med Kirsten Pedersdatter, født omkring 1500 i Rind i Lynderup sogn, død efter 15551. Hun var datter af Peder Eriksen og hustru2.
Børn
Af Anders Nielsens børn kendes følgende 4:
1. Jep Andersen, født senest omkr. 1530, død efter 1580. - Han nævnes 1555 og 80 som boende i St. Torup, hvor han 15793 nævnes i den ene af de 3 store gårde; gårdenes herlighed blev da solgt af kronen til Henrik Gyldenstjerne.
2. Erik Andersen, født senest omkring 1530, død efter 1555; han boede 1555 i Knudstrup i Vesterbølle sogn.
3. Peder Andersen, født senest omkring 1530, død efter 1580. Han nævnes 1555 og 80 som boende i henholdsvis Vestergaard og St. Torup, hvor nævnte Vestergaard vel også lå. - 1579 boede han i den ene af St. Torups 3 store gårde.
4. Kirsten Andersdatter, født senest omkr. 1530, ane 1093.
Anders Nielsen i St. Torup
Herredsfoged Testrup4 oplyser, at Ulbjerg var et stolt sogn, hvor der havde boet velhavende folk, som plejede at holde sig bedre i klædedragt end i de omkring liggende sogne, ligesom der i sognet havde boet 3 herredsfogeder, Anders Aalestrup (Testrup morbror), Mathias Tausen og Christian Solberg i rad efter hinanden (nemlig i St. Torup fra omkring 1688 og fremefter). -
Men nu (i 1730'erne) var samme sogn som flere andre forarmet, især den by, St. Torup, som tilforn havde været en af de bedste byer i herredet; men byen var i 1730'erne så godt som øde, og en del deraf var hjemfaldet til kongen for skatterestancer.
I Ulbjerg sogn ligger den bedste jord i det nordvestre hjørne i St. Torup og Gjørup nær skellet til Gedsted sogn. - Ved matrikuleringen 16885 gik der i Ulbjerg sogn gennemsnitlig 8,7 tdr. land opdyrket jord til een td. hartkorn.
Men mens der i f.eks. Tolstrup gik 11 tdr. land gik der i St. Torup 8 og i Gjørup kun 7,8 tdr. land til hver td. hartkorn.
I St. Torup var der fra gammel tid, således 1579, 1688 og 17246 fem gode gårde og nogle jordløse huse, hvoraf de tre gårde var lidt større end de to sidste. Da byens jorder blev boniterede i 1680'erne blev den største gård vurderet til 12 tdr. hartkorn og de to næste til hver 11 tdr., mens de to sidste blev ansat til henholdsvis 8 og 7½ tdr. hartkorn. Til de tre største gårde på 11-12 tdr. hartkorn hørte i 1688 rettigheder i Holmmark og Søkær, begge lokaliteter i Gedsted sogn. Disse rettigheder i Holmmark havde fulgt gårdene i St. Torup siden midten af 1500-tallet, da Anders Nielsen boede i en af byens 3 største gårde.
Anders Nielsen nævnes første gang 15. marts 15297, da han sammen med Christen Nielsen i Knudstrup i Vesterbølle sogn forenedes med kronens - kongens eller statens indtægter af broerne over de store åer i Rinds herred, mod til gengæld at vedligeholde disse.
Senest 1539/408 blev Anders Nielsen herredsfoged i Rinds herred; han nævnes 18. september 1538 som ridemand, og 16. september 1549 nævnes det, at han samme år på hr. Predbjørn Podebusk, der fra 1497 til sin død 15419 havde Rinds herred i forlening, hans vegne havde været til stede på herredstinget i anledning af en sag om jordegods og fiskerettigheder i Ørns.
Ved årsskiftet 1539/4010 verserede en sag ved det kgl. retterting angående rigsråd Niels Clementsens gods; og i denne sag havde Anders Nielsen udgivet et brev 1539. - Og ved samme ting nævnes herredsfoged Anders Nielsen i en sag om en gård i Skedshale.
Endnu 1542/4311 var sagen om Niels Clementsens gods ikke afsluttet, hvorfor et af herredsfoged Anders Nielsens breve fra 1542 blev fremlagt, ligesom han 1543 nævnes som ridemand i sagen.
22. september 154012 nævnes herredsfoged Anders Nielsen som det første vitterlighedsvidne på skøde på Bonderup (senere en del af Lerkenfeld), som Aage Jepsen i Svenstrup og hustru Maren Laursdatter da overdrog til Anne Mikkelsdatter, enke efter den nævnte rigsråd og lensmand Niels Clementsen.
Skipper Clements velkendte, men mislykkede oprør 1534 til fordel for den tidligere konge Christian II, der jo sad fanget på Sønderborg Slot, resulterede i, at de nørrejyske selvejerbønder måtte overlade kongen deres gårde for at slippe med livet i behold - mange af de Rinds herreds knaber mistede da deres jordegods.
Men Anders Nielsen holdt åbenbart på den rigtige hest og klarede frisag; 12. november 154213 gjorde kongen 'alle vitterligt, at efterdi denne brewiser Anders Nielsen i Torup, herredsfoged i Rinds herred, nu har været her hos os og bevist med segl og brev, at han i næstforledne fejde ej var i flok eller følge eller i nogen råd eller dåd med de oprørske bønder i Nørrejylland, som var tilfaldne Skipper Clement, Thomas Riber og deres tilhængere og opsatte dem imod os og deres egen fædrene rige, men var vore elskelige råder og befalingsmænd, som vi da havde liggende i Randers, på vore vegne villig og "tilneigede" i hvad måde (de eller vi) tilsagde dem; da have vi af synderlig gunst undt, at forskrevne Anders Nielsen og hans arvinger skal nyde det bondegods, som han da havde, så frit og for sådan landgilde og tynge, som han havde det før fejden begyndte - thi forbyde vi... o.s.v....,
Dateret København Slot søndag efter Sct. Martini episcopi 1542, altså 12. november, nemlig søndag efter Morten Bisp.
1544 og 4614 nævnes Anders Nielsen som herredsfoged i tingsvidner fra Rinds herred. Anders Nielsen i Torup fik 24. august 154715 skøde af Peder Bygum med samtykke af sønnerne Hr. Ib Pedersen (præsten Ib Pedersen Bygum i Eveldrup, sognepræst for Simested, Hvam og Hvilsom), Byrial Pedersen og Peder Pedersen på rettigheder i halvdelen af Nørgaard i Gedsted og 1/3 af en fjerding jord over alle Gedsted marker, som Peder Bygum havde igenkøbt af kongen efter Clements fejden (1534); skødet undtog dog den eng, som Jens Lauridsen i Gedsted havde fået brev på.
1. december 155116 afsagde flere adelsmænd en dom mellem herredsfoged Anders Nielsen og adelsmanden Niels Markvardsen (Skjernov) til Mejlgaard på Djursland. Anders Nielsen blev da fradømt sine påståede rettigheder til fiskeri i en bæk på Rind Kær; Niels Markvardsen mente med rette, at dette fiskeri generede hans rettigheder til fiskeri i Laastrup Aa, - rettigheder, som han havde overtaget efter sin kones forældre.
I denne sag fremlagde Anders Nielsen flere gamle breve, der viste, at han sammen med sin kones fødegård i Rind havde overtaget bækken efter Vogn Pedersen (svogeren), der igen havde overtaget den efter Peder Eriksen og Erik Pedersen, der var Anders Nielsens kones farfar. - Men da Anders Nielsen vedkendte at have gravet bækken større, end den oprindelig var, fradømte adelsmændene ham også fiskerettighederne, der bedømtes at være Niels Markvardsens rettigheder til skade.
Endnu 155217 var Anders Nielsen herredsfoged, da han i januar af kongen på Niels Sael i Klotrups vegne indstævnede ham til at møde på det kongelige retterting 16. februar på Dronningborg Slot ved Randers. Samtidig indstævnedes Byrial Jensen (i Glerup), Gregers Nielsen i Fjelsø, Vogn Pedersen i Rind (Anders Nielsens kones bror) og deres samfrænder, som havde svoret tre fjerdinger jord fra en gård i Klotrup.
Men foruden sagen om gården i Klotrup behandlede rettertinget også Niels Markvardsens sag. - Og 19. februar 1552 udstedte kancelliet besked om, at det kongelige retterting bestående af 8 medlemmer af rigsrådet under forsæde af kongen selv 16. februar havde dømt i sagen mellem Niels Markvardsen (Skjernov) til Mejlgaard og Anders Nielsen i Torup angående et falskt brev, som sidstnævnte ved sidste snapslandsting havde fremlagt for de gode mænd, som havde dømt imellem dem angående noget fiskeri. Rettertinget erklærede brevet for falskt, hvorfor Anders Nielsen burde straffes som falskner.
Pantebrevet 1555
Anders Nielsen maa have været så velhavende, at han har kunnet betale sig fra den alvorlige dom, for han levede i al fald flere år efter. - Men bestillingen som herredsfoged måtte han opgive.
21. november 155518 udstedte Anders Nielsen et pantebrev på 60 dir. til sin svigersøn Byrial Kristensen i Aalestrup. - Dette dokument lyder i normaliseret form således:
Jeg Anders Nielsen i Torup kendes og gør vitterligt for alle med dette mit åbne brev mig af ret vitterligt... skyldig at være 'min kiere Suaffuer (svoger - svigersøn) Byriall Christensen ij Ollestrup' tresindstyve jochumsdaler, som han nu mig af min nød og behov venligen lånt haver, for hvilken for.ne sum daler jeg nu med min kære hustru Kirsten Pedersdatters råd, viqe og samtykke hannem udi pant og forvaring sætter disse efterskrevne begge vores gård og gods, som er en halv Nørgaard i Gedsted sogn, Anders Sørensen påbor, skylder 3 ørte korn, 2 pd. smør, 1 skovsvin, 1 skowogn, 1 staldokse at fodre og 1 mk. gæsteri, dagsgerning med andre bede; dertil 1 boel i Gedsted, Anne Mortensdatter ibor, skylder 1 pd. smør med dagsgerning.
Hvilke forne halve gård og boel med al deres rette tilliggelse, ager, eng, skov, mark, fællig og fiskevand, intet undtagen i nogen måde ved hvad helst navn, det nævnes kan, skal for.ne min kære svoger Byrial Christensen nu straks annamme, nyde, bruge og beholde for et frit brugeligt pant uafløst i begge vores livstid; og når som helst jeg og min kære hustru er døde og afgangne, lyster da nogle af mine arvinger for.ne gård og boel at indløse fra for.ne Byrial Christensen, da skal de lovligt kende løsning på tre ting før Sct. Hans dag midsommer til Rinds herreds ting og løses til Sct. Mikkelsdag dernæst efterkommendes i Aalestrup til for.ne Byrial Christensen til for.ne 60 daler.
Thi bepligter og tilbyder(?) mig og mine arvinger at fri, freise, hjemle og fuldkommen tilstande for.ne Byrial Christensen og hans arvinger for.ne gård og boel med al deres rette tilliggelse som forskrevet står.
Og dersom noget af forne gods eller deres rette tilliggelse bliver for.ne Byrial Christensen eller hans arvinger aftvunget i nogen dom eller rettergang, da forpligter jeg mig eller mine arvinger at vederlægge hannem eller hans arvinger så godt gods på skyld og afgift og så vel-belejligt inden seks ugers dag dernæst efterkommendes og holde hannem og hans arvinger dette aldeles skadesløs i alle måder.
Til ydermere vidnesbyrd og bedre forvaring trykker jeg min signet neder på dette mit åbne brev og venligst tilbedet disse efterskrevne dannemænd at besegle med mig, som er Jep Andersen i Torup, Erik Andersen i Knudstrup og Peder Andersen i Vestergaard, 'mine kierde Sønner (mine kære sønner), så og Niels Andersen, borgmester i Viborg, og Morten Hegelund, rådmand ibidem.
Dateret Torup ipso die præsentionis Mariæ anno 1555.
Under foranstående dokument findes spor af flere segl, men bevaret er desværre kun omkring halvdelen af det første, nemlig Anders Nielsens eget segl. - Seglet består af et skjold og derover ejerens initialer A.N.; den bevarede del af seglet synes at godtgøre, at den gamle herredsfoged førte et andreaskors (populært: et kryds) i sit våben.
Anders Nielsen var ikke adelig, men han må også antages at have ført et våben der for skjoldets vedkommende minder meget om de våbener, som den bornholmske slægt Juel og den langelandske slægt Brun førte19.
Den årlige landgilde (skylden) af nævnte ejendomme angives med de gamle betegnelser for mål og vægt; en ørre (ørtug) korn (vel byg) var 12 skpr. altså 1½ tdr., mens 1 pd. smør var 1 letpd. eller 7 kg.
Nok måtte Anders Nielsen låne 60 daler af svigersønnen i Aalestrup, hvis der da ikke var tale om en del af datterens arv, men endnu havde han evner til 15. august 155820 at erhverve sig kongens brev på den halve Holmmark, som var blevet forbrudt til kronen i sidste fejde (1534), og som han selv hidtil havde haft i leje. - Undtaget var dog den jord, som Niels Clementsens arvinger havde, og et stykke eng, som hørte til en gård i Gedsted. Her skulle gives 1 td. smør årligt heraf til Hald Slot samt gøres sædvanlig tynge.
Anders Nielsen døde som nævnt antagelig i 1560'erne - mellem 1558 og 73, da et kancellibrev af 12. marts 157321 oplyste, at Corfitz Viffert, den kgl. lensmand på Hald Slot, havde berettet, at Anders Nielsen, som havde boet i Torup, af kongens far havde købt halvdelen af Holmmark mod årligt at svare særlig skyld og landgilde deraf til kronen, og at hans sønner nu efter hans død havde tiltaget sig en fjerding jord på Gedsted mark, som faderen aldeles ikke havde befattet sig med, og som ikke var nævnt i kongens fars brev.
For nogen tid siden var der så udgået befaling til gode mænd om at undersøge, hvorvidt jorden på Gedsted mark burde følge Anders Nielsens arvinger med den halve Holmmark eller ej. - Disse havde erklæret, at de ikke vidste andet, end at jorden burde følge Holmmark - dog på kongens behag.
Da Anders Nielsens sønner i henhold hertil, men uden kongens samtykke, havde taget jorden i besiddelse, havde Corfitz Viffert ladet ham tiltale på herredstinget, hvor dommen var faldet ud til lensmandens fordel. - Dommen var derpå kæret til landstinget, hvorfor kancelliet herved pålagde Anders Nielsens arvinger at møde med flere gode mænd.
Endnu 158022 var sagen ikke fuldt ud klarlagt, for Anders Nielsens sønner Jep Andersen og Peder Andersen i Torup stævnede da Niels Byrialsen i Aalestrup, herredsfoged i Rinds herred, for en dom angående Holmmark, som brødrene brugte. Holmmark - eller i al fald dele deraf - forblev som nævnt under de tre største gårde i St. Torup til efter 1688.
Noter:
1) Ifølge pantebrevet 21-11-1555 fra Anders Nielsen til Byrial Christensen i Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
2) Ifølge dommen 1-12-1551, original på pergament i Lynderupgaard godsarkiv og afskrift i samme arkiv, G.2074.
3) Rigsarkivets Jydske Registre, bd.2, 1578-79, fo1.691b.
4) Rinds Herreds Krønike, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-1, 1866-67, s.358.
5) Henrik Pedersen: De danske Landbrug (1688), 1928, s.265.
6) Kilde 3, samt Landsarkivets matrikel 1688 for Hald amt, Z.9-6, fol. 91b-92, samt Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48.C-99, fol. 1.
7) Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-32), v. Erslev og Mollerup, 1879, s.201.
8) Det kgl. Rettertings Domme etc. fra Christian III's tid, v. T. Dahlerup, bd. 1, 1959, s.694,738 og 827.
9) Trap: Danmark, 5. udg., Viborg amt, 1962, s.263.
10) Kilde 8, bd.2, 1969, s.612 og 636.
11) Samme, s.740 og742.
12) Evald Tang Kristensen: Nogle Efterretninger om Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Historie, 1889, s.22-23.
13) Danske Kancelliregistranter 1535-50, v. Erslev og Mollerup, 1881-82, s.248, og Kronens Skøder 1535-1648, 1892, s.15.
14) Lynderupgaard godsarkiv, 0.2074, og Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
15) Lerkenfeld godsarkiv, G.2064 (Højesteretsdommen 1693), samt kilde 12, s.103.
16) Kilde 2.
17) Kancelliets Brevbøger 1551-55, 1885-86, s.114.
18) Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
19) Sven Tito Achen: Danske Adelsvaabener - En heraldisk nøgle, 1973, s.594-95.
20) Kancelliets Brevbøger 1556-60, 1886-87, s.198, samt Kronens Skøder 1535-1648, 1892, s.55.
21) Kancelliets Brevbøger 1571-75, 1898, s.237.
22) Udvalg af Gamle Danske Domme afsagte på Kongens Retterting og på Landsting, v. Kolderup-Rosenvinge, bd. 3, 1563-80, 1845, s.324.
Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn, 1991. | Nielsen, Anders (I3193)
|
| 340 |
Beskæftigelse Selvejer, Gedsted Dalsgaard.
Beskæftigelse Selvjer, Hverrestrup nr. 1, Simested.
Beskæftigelse 1757 Dyrby, Gassum Sogn, Randers Amt, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
Korporal
Beskæftigelse 1761 Dyrby, Gassum Sogn, Randers Amt, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
Sergent
Gassum KB 1728 opslag 124:
Festo Michaelis (29. september) døbt i Gassum Kirke Corporal Carl Madsens barn i Randrup, Peder.
Faddere: Enken? Antenette Friis. Vagt... Brus. Qvarter... Allegeldtz? Corporal Ziel. ... Poulsdatter i Randrup. Maren Pedersdatter i Gassum.
Nygaards sedler: Peder Randrup Anders Madsen
FT-1787, Viborg, Rinds, Gedsted, Dalsgaard, 1. familie, A4636
1. Peder Randrup, 59, Gift, hosbonde selvejer. (Hans navn er stavet Badrup i DDD).
2. Karen Hansdatter, 43, Gift, madmoder.
3. Hans Pedersen, 5 - barn af 2. ægteskab.
4. Anne Kierstine, 4 - barn af 2. ægteskab.
5. Mariane Pedersdatter, 3 - barn af 2. ægteskab.
6. Carl Pedersen, 1 - barn af 2. ægteskab.
7. Jens Pedersen, 25, Ugift, tjenestefolk.
8. Jens Michelsen, 20, Ugift, tjenestefolk.
9. Anne Margrethe, 20, Ugift, tjenestefolk,
10. Dorthe Nielsdatter, 11 - tjenestefolk.
FT-1801, Viborg, Rinds, Simested, Hverrestrup Bye, 1. Familie, B8444
1. Peder Randrup, 72, Gift, Huusbonde, Selveier, Bonde og gaardbeboer. (Hans efternavn er stavet Bandrup i DDD)
2. Karen Hansdatter, 56, Gift, Hands Kone.
3. Hans Pedersen, 18, Ugift, Deres Børn.
4. Carl [ Pedersen ], 13, Ugift, Deres Børn.
5. Anne Kirstine [ Pedersdatter ], 16, Ugift, Deres Børn.
6. Mariane [ Pedersdatter ], 14, Ugift, Deres Børn.
Simested KB 1802 opslag 116:
Den 29. december blev Peder Randrup af Bierregaard jordet, 75 aar gammel.
2. Karen Hansdatter, 43, Gift, madmoder.
3. Hans Pedersen, 5 - barn af 2. ?gteskab.
4. Anne Kierstine, 4 - barn af 2. ?gteskab.
5. Mariane Pedersdatter, 3 - barn af 2. ?gteskab.
6. Carl Pedersen, 1 - barn af 2. ?gteskab.
7. Jens Pedersen, 25, Ugift, tjenestefolk.
8. Jens Michelsen, 20, Ugift, tjenestefolk.
9. Anne Margrethe, 20, Ugift, tjenestefolk,
10. Dorthe Nielsdatter, 11 - tjenestefolk.
FT-1801, Viborg, Rinds, Simested, Hverrestrup Bye, 1. Familie, B8444
1. Peder Randrup, 72, Gift, Huusbonde, Selveier, Bonde og gaardbeboer. (Hans efternavn er stavet Bandrup i DDD)
2. Karen Hansdatter, 56, Gift, Hands Kone.
3. Hans Pedersen, 18, Ugift, Deres B?rn.
4. Carl [ Pedersen ], 13, Ugift, Deres B?rn.
5. Anne Kirstine [ Pedersdatter ], 16, Ugift, Deres B?rn.
6. Mariane [ Pedersdatter ], 14, Ugift, Deres B?rn.
Simested KB 1802 opslag 116:
Den 29. december blev Peder Randrup af Bierregaard jordet, 75 aar gammel. | Carlsen Randrup, Peder (I3158)
|
| 341 |
Beskæftigelse Vestergaard, Klotrup, Fjelsø sogn, Viborg Amt, Denmark
Herredsskriver og selvejerbonde
Anders Jensen, der ifølge oldesønnen Christen Testrup1 var herredsskriver i Rinds herred, boede i Klotrup i Fjelsø sogn, hvor han ifølge samme kilde boede i den vesterste gård.
Anders Jensen blev født før 1570 - vel i 1560erne eller før og døde efter 1617, da han nævnes i en dom af Viborg landsting 24. maj2. Han skal have haft en bror Poul og have været søn af en Jens Andersen i den sønderste gård i St. Torup i Ulbjerg sogn, men ellers vides intet om hans herkomst. Faderen skal have været beslægtet med Byrial Christensen i Aalestrup, ane 1.092/3.876.
Anders Jensen blev gift senest 1595 med Inger Jensdatter, født 1560/75, død efter 1610, da parrets yngste barn blev født. Hun skal være født i Aarup - vel Ø. eller V. Aarup i Vognsild sogn; faderen hed måske Jens Laursen, da en af Ingers sønner havde dette tilnavn.
Børn
Anders Jensen og Inger havde 9 børn, hvis rækkefølge ikke kendes; på grundlag af Christen Testrups oplysninger om sin mormors søskende kan følgende siges om disse:
1. Byrial Andersen, nævnt 16373 som vitterlighedsvidne, da broderen Jens i Glerup udstedte et dokument; han skal være blevet fændrik (fanejunker) i den danske hær og skudt i Bremen 1657.
2. Jacob Andersen blev ifølge Testrup oberst og kommandant på Bornholm; men det kan ikke passe. En dansk kaptajn af det navn nævnes 1641-454 med sidste opholdssted i Skaane og var måske identisk med den kaptajn af samme navn, der nævnes på Bornholm i 1650' erne5.
Testrup skrev iøvrigt, at denne Jacob Andersen rejste længe udenlands med Niels Krabbes sønner på Torstedlund, af hvilke han var meget vellidt, formedelst han førte en af dem (som) lig hjem fra Frankrig i en klædepakke; (han) blev siden kaptajn, hvor han lokkede en præsts datter i Lolland, hvilken - da hendes fader klagede det for kronprinsen - måtte han ægte hende. Ville dog ej siden søge seng med hende, havde desårsag ej med hende uden den ene datter, han lokkede hende med. - Var færdig til sidst at ville rejst ganske fra hende og rømt landet og givet sig i de Moskovitters (russernes) tjeneste; men da han var færdig, fik han sin helsot og døde.
Datteren var Anne Jacobsdatter Friborg (Frebjerg?), født senest 1635, død 1691/92 på gården Dybvad i Gosmer sogn ved Odder6. - Hun blev gift 1. gang senest 1654 med Jens Clausen Kofoed, død 1657, ejer af St. Almegaard i Knudsker og arving til meget jordegods på Bornholm; han var fætter til øens frihedshelt Jens Pedersen Kofoed. - Hun blev gift 2. gang ca. 1658 med Laurids Brorsen (Brorson), død 1681 på Dybvad; han var i 1650'erne i tjeneste på Bornholm hos øens lensmand, rigshofmester Joachim Gersdorff og aktiv frihedskampen 1658 mod svenskerne, senere tilknyttet Gersdorff'ernes gods Lilo i Skaane og senere i Hads herred i Jylland, hvor han blev ejer af Dybvad og landkommissær.
I sit 2. ægteskab havde Anne Jacobsdatter 8 børn, men i første ægeskab blot datteren Margrethe Jensdatter Kofoed, født ca. 1654, død 1737, der i sit første ægteskab med rådmand Morten Pedersen i Kolding 7 blev stammor - i lige mødrene linie - til udgangspunktet for det mest omfangsrige slægtshistoriske værk i Danmark, kammerherre, lensbaron Hans Berner Schilden Holsten, 1881-1967, ejer af bl.a. Clausholm ved Randers.
Fra Margrethe Kofoeds datterdatters datter Ide Marie Seidelin Mølter, død 1842, stammer medlemmer af slægterne Falbe, Selby og Quaade samt mange medlemmer af nutidens højere danske adel med navne som Bille-Brahe, Ahlefeldt- Laurvigen, Wedel-Wedelsborg og Steensen-Leth, der nu ejer bl.a. Egeskov på Fyn, Tranekær og Steensgaard på Langeland.
3. Jens Andersen, kaldet Taarup, Torup, eller Thorup, født ca. 1601, død 1683, 82 år gl., gårdmand i Glerup i Vesterbølle sogn, ugift. Han var vel opkaldt efter farfaderen i St. Torup.
4. Jens Andersen, kaldet Laursen, født omkr. 1600, ane 272/968.
5. Jens Andersen, født senest omkr. 1600, overtog fødegården i Klotrup, men købte 1626 8 den store gård i Bygum i Østerbølle sogn af konens bror Byrial Christensen i Klotrup. - Gift tidligst 1625 med enken Kirsten Christensdatter, datter af Christen Byrialsen i Testrupgaard, og enke efter den tidligere herredsfoged Christen Byrialsen Bygum. Hun skal være blevet gift som 19-årig med den 100-årige enkemand Bygum, med hvem hun var gift i 7 år og avlede med ham en datter, som dog sagdes, at Jens Andersen var far til.
6. Else Andersdatter, født senest 1600, død efter 1630. Gift senest 1619 med Christen Skiønning , født omkr. 1590, død 1660/61. Gårdmand i Lille Binderup i Binderup sogn og herredsfoged i Aars herred fra ca. 1625 til 1660.
7. Anne Andersdatter, gift med Laurs Brøger i Løkstrup (Løgsted ved Løgstør?) i Slet herred.
8. Gertrud Andersdatter, født senest 1600. Gift l.gang før 1620 med enkemand Niels Jacobsen Brasen, død 1626, sognepræst i Gedsted og Fjelsø. Gift 2. gang med Peder Munk i Bygum, hvis gård blev overtaget af stedsønnen Jacob Nielsen, født ca. 1619, død 1684.
9. Kirsten Andersdatter, født efter 1610, død 1681. Gift senest 1643 med Christen Pedersen, 1594-1674, gårdmand i Aalestrup i Østerbølle sogn, søn af Peder Byrialsen og hustru Mette Nielsdatter, se ane 274/1.938.
Anders Jensen (Skriver)
Han, der jo ifølge oldesønnen var herredsskriver, var måske identisk med den Anders Skriver i Klotrup, der nævnes 15819 i en sag på Viborg Landsting, som nogen af kronens (kongens eller statens) tjenere (fæstere) havde anlagt.
- Anders Jensen (Skriver) var godt nok fra Ulbjerg sogn, men om han var identisk med den Anders Skriver, der 18. juni 1599 og 2. juni 1600 fik skøde på dele af en gård i Tolstrup i Ulbjerg sogn, synes tvivlsomt, da der samtidigt i gården Ulstrup i Ulbjerg sogn boede en Anders Skriver10.
Endnu 1614/15 nævnes Anders Jensen som bruger af to gårde i Klotrup under Hald len begge gårdene var tidligere selvejergårde med landgildeydelsen leding - henholdsvis ½ alb. og 3 sk. 1 alb. leding11.
Omkring år 1600 havde Anders Jensen i Klotrup haft nogle tiender i fæste af biskopper i Viborg, Niels Archtander, hvis søn og svigersøn på Rinds herreds ting 1616 og 12. februar 1677 havde tiltalt ham for resterende afgifter af tiende. - Men hverken herredstinget eller Viborg landsting, hvor sagen blev pådømt 24. maj 1617, dømte ham til at betale12.
Anders Jensen ses ikke nævnt efter 1617, da han på tinget blev repræsenteret af sin søn Jens Andersen, så han døde vel snart efter.
Noter:
1) Christen Sørensen Testrup Rinds Herreds Krønike fra 1730'erne i Det kgl. Bibliotek Ny kgl. Samlinger, kvart, 756c, bd. 1, fol. 31-32.
2) Viborg landstings dombog 1617B, B.24-534, fol. 152-53.
3) Samme 1638B, B.24-548, fol.519b.
4) Kancelliets Brevbøger 1640-41, s.641, samme 164-243, s.148 og 162, samme 1644-45, s.107, 109 og 509.
5) Bornholmske Samlinger, 2-3, 1972, s.100.
6 Friis-Petersen og Blichfeldt-Petersen: Landkommissær Laurids Brorson, i Aarhus Stifts Aarbøger 1946, s.36-79, og 1948, s.159-61, samt Bornholmske Samlinger, 2-3, 1972 s.90.
7) Albert Fabritius: Lehnsbaron Hans Berner Schilde Holstens Slægtebog, 2. afd., bd.1 og 2, 1952-55 og 1958-68.
8) Viborg landstings dombog 1627-29B, B.24-542, fol.77b.
9 Viborg landstings dombog 1581, B.24-508, fo1.91.
10) Viborg landstings dombog 1638B, B.24-548, fol. 545, samme 1640B, B.24-549, fol. 104.
11) Hald lens jordebog 1614/15, Z.1-6, fol.43.
12) Kilde 2.
Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn, 1991. [1] | Jensen Skriver, Anders (I3187)
|
| 342 |
Beskæftigelse Selvejergårdmand | Nielsen Svier, Christen (I3256)
|
| 343 |
Beskæftigelse Ulbjerg Sogn, Rinds H, Viborg Amt, Denmark
Kirkeværge | Jepsen, Niels (I3197)
|
| 344 |
Billede 299 hos mormonerne:
Løverdagen den 5. april (1727) blef begravet Christen Clausens barn i Morud, som var 1 Aar og 14 dage gammelt. | Christensdatter, Karen (I4349)
|
| 345 |
Billede af vielse i kirkebog er under Christopher Rasmussen. | Familie: Christopher Rasmussen / Maren Andersdatter (F150)
|
| 346 |
Billede ligger under kirkebøger. | Stewart, Scott Paul (I802)
|
| 347 |
Billundsvej 7A, 6500 Vojens (9/2-1972) | Olesen, Marcus Ingemann (I2609)
|
| 348 |
Binderup KB 1815 nr. 2, opslag 2:
FT-1845, Aalborg, Gislum, Binderup, Store Binderup Bye, Gaard,
1. Niels Nielsen, 31, Gift, gaardmand, her i sognet
2. Kjerstine Poulsdatter, 20, Gift, hans kone, Testrup [Viborg]
3. Poul Nielsen, 3, Ugift, deres søn, her i sognet
4. Christen Nielsen, 23, Ugift, tjenestekarl, her i sognet
5. Anders Sørensen, 18, Ugift, tjenestekarl, Hyllebjerg [Aalborg]
6. Else Marie Andersdatter, 29, Ugift, tjenestepige, Aars [Aalborg].
FT-1850, Aalborg, Gislum, Binderup, Store Binderup Bye, en Gaard,
1. Niels Nielsen, 36, Gift, Gaardmand og Sognefoged, her i Sognet
2. Kerstine Poulsdatter, 26, Gift, hans Kone, Thestrup [Testrup] Sogn, Viborg Amt
3. Poul Nielsen, 8, deres Børn, her i Sognet
4. Karen Nielsdatter, 4, deres Børn, Do [her i Sognet]
5. Christen Nielsen, 28, Ugift, Tjenestefolk, Do [her i Sognet]
6. Anders Sørrensen, 23, Ugift, Tjenestefolk, Hylleberg [Hyllebjerg] Sogn, Aalborg Amt.
7. Karen Nielsdatter, 18, Ugift, Tjenestefolk, Vognsild Sogn, Aalborg Amt.
FT-1860, Aalborg, Gislum, Binderup, Binderup Bye, en gaard, 19,
1. Niels Nielsen, 46, Gift, gaardmand. huusfader, I Sognet [Binderup].
2. Kirstine Poulsdatter, 36, Gift, hans kone, Tostrup Sogn, Viborg Amt.
3. Poul Nielsen, 18, Ugift, deres børn, I Sognet [Binderup]
4. Niels Nielsen, 10, Ugift, deres børn, I Sognet [Binderup]
5. Karen Nielsdatter, 14, Ugift, deres børn, I Sognet [Binderup]
6. Kirstine Nielsdatter, 8, Ugift, deres børn, I Sognet [Binderup]
7. Johanne Nielsdatter, 4, Ugift, deres børn, I Sognet [Binderup]
8. Jens Christensen, 29, Ugift, tjenestekarl, Aars Sogn, Aalborg Amt. | Nielsen, * Niels (I2814)
|
| 349 |
Binderup KB 1865 opslag 63, side 69:
Ungkarl og købmand Anders Nielsen af Store Binderup, født i Skringstrup i Skals sogn den 21. juni 1835. 30 aar. vac. 23. maj 1835.
Pigen Dorthea Christensen, opholdende sig i Binderup Kro, født i Stemånild den 6. januar 1840. Vac. 10. august 1842.
Forlover: Christen Hansen.
| Familie: Anders Nielsen / Dorthe Christensdatter (F1035)
|
| 350 |
Binderup KIB 1863 opslag 62:
Peder Samuelsen, ungkarl af Store Binderup hos Niels Nielsen, f. 15. marts 1831 i Vester Tørslev., 32 aar gl.
Pigen Karen Kirstine Nielsdatter, hjemmehos faderen Niels Nielsen i Store Binderup, f. 9. december 1846, 17 aar gl.
Forlovere: Niels Nielsen og Christen Nielsen.
| Familie: * Peder Samuel Lausten / * Karen Kirstine Nielsdatter (F862)
|
|
|
